Af: Carsten Jensen

17. november 2018

Plads til nysgerrighed

Carte Blanche har fået 350.000 kroner fra Kvalitetsudviklingspuljen for Egnsteatre til at forske i dialog og undren og derved blive klogere på det arbejde, der foregår på teatret. I projektet indgår teatrets interaktive installationsforestillinger, hvor den nyeste helt aktuelt spiller i forbindelse med et projekt på Viborg Katedralskole.

Selvom scenekunstneriske og interaktive installationer fylder meget i børne- og ungdomsteater i disse år, står Carte Blanche, egnsteatret i Viborg, stadig som et af de fremmeste foregangsteatre i den særlige innovative genre. 

Det sker bl.a. med forestillinger, hvor publikum føres ind i oplevelsesfremkaldende tableauer, inviteres til at agere med performere eller blot lade sig indfange af stemninger.

Således som man også kunne opleve med seneste udspil, 'Møder – i mørket', der opslugte rigtig mange lokale unge, da installationen var placeret på Horsens Kunstmuseum under Horsens Teaterfestival i september.

Den fik gode ord med på vejen i Kirsten Dahls anmeldelse her på portalen, hvor det bl.a. hed, at: ''MØDER – i mørket' fænger på en ganske særlig måde. På den poetisk-visuelle- og eksistens-essentielle måde, som Carte Blanche gennem årene så flot har forfinet (…) 'MØDER – i mørket' går i kødet på én. Man kan ikke undgå at mærke forestillingsinstallationen helt fysisk. Man får helt uvægerligt en lavere puls. Ens ører får øjne og omvendt på den vis, at man får øje på dimensioner i det, man lytter til, og det man ser skaber resonans og refleksion' (se hele anmeldelsen)

Teatret flytter ind

Nu er en efterfølger klar: Den ligeledes interaktive 'TOMRUM' har også efternavnet '- i mørket' og er på samme måde som forløberen udformet som et refleksions- og undringsrum, hvor lys og mørke, dufte og lyde skal pirre nysgerrigheden og give 'lyst til at stille spørgsmålstegn til det, vi tror vi ved om verden', som det hedder i teatrets præsentation.

Ganske som i 'MØDER' må publikum i 'TOMRUM' – for mange lidt skræmmende – efterlade både sko og mobiltelefon udenfor, inden de træder ind i et rum, hvor tiden står stille og hvor små poetiske fortællinger er gemt i rummets svagt oplyste kroge.

Forestillingen præsenteres for offentligheden fra 21. november til 1. december i Festsalen på Viborg Katedralskole – som den konkrete kulmination på et igangværende projekt.

Her har man gennem to måneder inviteret teatret indenfor på gymnasiet, hvor kunstnere fra Carte Blanche via workshops har delt deres egen nysgerrighed og kreative processer med eleverne og lærerne på skolen

Om samarbejdet med det lokale egnsteater siger rektor Helge Markussen:

'Lige siden Carte Blanche flyttede ind på skolen, har de dagligt forstyrret vores hverdag og inviteret til undren og refleksion. Det har været rigtig sjovt at samarbejde med Carte Blanche. Nu glæder vi os til at gå på opdagelse i vores egen festsal og opleve en helt anden virkelighed end den, vi kender'.

Kunstens rolle

Det omvendte har måske også gjort sig gældende, for ifølge Sara Topsøe-Jensen, kunstnerisk leder hos Carte Blanche, er grundideen med projektet at give plads til at undre sig:

»Helt grundlæggende undersøger vi, hvad der sker, når vi prøver at åbne os over for det, som vi ikke ved. Hvis vi hele tiden bevæger os rundt på det territorium, vi allerede kender, så kommer vi ingen nye steder hen. Mange taler om innovation, men få går linen ud. Innovation er ikke at gøre det vi allerede kan bedre og mere effektivt. Det er at få øje på noget HELT nyt, som vi ganske enkelt ikke kan se endnu.«

Ideen er at skabe interesse for kreative processer, hvor det er tilladt at fejle og hvor der gives plads til nysgerrighed og fordybelse – elementer der kan synes forsømt  i et stadigt mere strømlinet og målstyret uddannelsessystem. 

Og hvor kunsten kan yde sit substantielle bidrag.

Plads til at fejle

Sara Topsøe-Jensen uddyber den vitale forskel mellem kunstnerisk produktion og uddannelsessystem:

»Der er en stærk kulturel fortælling om perfektion, hvor der ikke er ret meget plads til at fejle – eller bare være menneske. Men netop det at fejle er jo essentielt i kreative processer og innovation. 90 procent af det, man arbejder med, bliver ikke til et færdigt produkt – men er stadig den måske væsentligste del af den kreative proces, fordi det er her man finder det, man ikke vidste i forvejen. 

Den plads til at fejle har man ikke altid i skolesystemet, for det tager tid at fare vild eller tage fejl, som man gør i en kreativ proces. Og angsten for at fejle ligger også i høj grad i de studerende selv, fordi de er meget præstations- og eksamensfikserede. Det er tankevækkende, at vi som samfund skaber det stik modsatte af alle de kreative, innovative ildsjæle, som vi påstår, at vi gerne vil have. For jeg oplever det som et generelt samfundstræk og ikke som skolesystemets eller den enkelt elevs selvskabte problem.«

Forskning i undren

Både den aktuelle workshop og den site specifikke forestilling på katedralskolen indgår i et større projekt om teatrets arbejde, hvor nøgleord er undren og dialog – og som Carte Blanche har fået 350.000 kr. til fra Kvalitetsudviklingspuljen for Egnsteatre. 

Om forskningsprojektet har Sara Topsøe-Jensen udtalt, at 'vi skal ganske enkelt blive bedre til at forklare, hvad det er, vi laver – og hvorfor vi gør det'.

»Det er ikke altid let, for de fleste kunstnere arbejder mere med følelser og kunstnerisk udtryk end med en akademisk overbygning. Men jo mere, kunsten kommer ud af sine vante rammer, jo vigtigere er det også at kunne forklare, hvorfor kunsten er så vigtig i sig selv.« 

Egnsteatret i Viborg har allieret sig med  professor og filosof Finn Thorbjørn Hansen fra Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, der forsker i undren og hvordan den opstår i kulturen, i fællesskaberne og i vores samtaler.

Hans opgave i forbindelse med Carte Blanches projekt på Viborg Katedralskole har været at følge og beskrive Carte Blanches arbejdsprocesser for at finde ud af, hvordan man bedst giver rum til undring og kreative processer. Og hvor også skolens lærere og ledelse indgår i undersøgelsen.

Det samlede forskningsprojekt løber over tre år, og helt i projektets ånd bliver den endelige evaluering ikke i form af en lang rapport, som erfaringsmæssigt læses af få – i stedet er det planen at lave samtalesaloner og videoer, så både kolleger, lærere og erhvervsklubber m.fl. kan få glæde af projektet.

Seneste artikler

Seneste artikler

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Vi klapper i takt

Vi klapper i takt

Et nytår signalerer ofte forandring, og 2024 bliver så også det år, hvor Aprilfestivalen skifter navn til 'KLAP - teaterfestival for små og store’. Teatercentrums direktør, Dorthe Skøtt Bébe, reflekterer i sin kommentar over det intensive arbejde med at udvikle en ny identitet for den store festival.
Læs mere
’De vil virkelig gerne lave teater’

’De vil virkelig gerne lave teater’

Dramatiker Væksthus har været et brancherettet talentudviklingsprojekt for dramatikere til børne- og ungdomsteatret siden 1997. Med det nye og 14. hold, DV 23-25, følger også en vision om at udvikle nye samarbejdsrelationer med andre kreative uddannelsessteder om det at fortælle historier.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Vi klapper i takt

Vi klapper i takt

Et nytår signalerer ofte forandring, og 2024 bliver så også det år, hvor Aprilfestivalen skifter navn til 'KLAP - teaterfestival for små og store’. Teatercentrums direktør, Dorthe Skøtt Bébe, reflekterer i sin kommentar over det intensive arbejde med at udvikle en ny identitet for den store festival.
Læs mere
’De vil virkelig gerne lave teater’

’De vil virkelig gerne lave teater’

Dramatiker Væksthus har været et brancherettet talentudviklingsprojekt for dramatikere til børne- og ungdomsteatret siden 1997. Med det nye og 14. hold, DV 23-25, følger også en vision om at udvikle nye samarbejdsrelationer med andre kreative uddannelsessteder om det at fortælle historier.
Læs mere