Af: Carsten Jensen

26. januar 2012

Oppe på 1. sal

Børnescenen på Folketeatret fungerer som ikke-producerende åben scene for turnerende børneteatre fra både provinsen og København. Spillestedets leder kalder det en god ’varmestue’ for teatrene og mener, at børneteater skal bruges til at give helstøbte oplevelser i børnenes ellers så fragmenterede og digitale hverdag.

Når man snakker om åbne scener for turnerende børneteater i København, er situationen p.t. den, at der ikke findes et selvstændigt ikke-producerende spillested alene for børneteater.

Der blev for nogle år siden lanceret flere planer om et børneteaterhus – bl.a. fra det daværende statsensemble Corona La Balance – og flere ikke-offentliggjorte ideer – bl.a. i et nyt kulturhus i Vanløse, men der er intet konkret resultat af tanker og anstrengelser.

Til gengæld fungerer flere af de stationære børneteatre i København også delvist som åbne scener: AnemoneTeatret er således københavnsk premiereteater for bl.a. Teater Hund og Teater Månegøgl og har også andre gæsteteatre. Zangenberg har i indeværende sæson åbnet for flere nye gæsteforestillinger – bl.a. for at fylde sæsonplanen op efter at have sparet en egenproduktion væk. Teatret Zeppelin er også meget brugt som gæstespillested for flere børneteatre – og Københavns Musikteater lægger fra tid til anden ligeledes lokaler til nye forestillinger for børn og unge. Tilsvarende lader også Batida  andre børneteatre gæstespille i Teaterhuset i København NV – og ZeBU har også mange gæstespil på Amager.

Men Børnescenen på Folketeatret er altså en egentlig åben scene for børneteater i hovedstaden. Her har man så valgt at koncentrere sig om forestillinger for de 3-9-årige – og dem er der ni af på programmet i indeværende sæson.

Fra box til scene

Folketeatret, der med start i 1857 er Danmarks ældste fungerende privatteater, har selv holdt sig til de store familie- og juleteaterforestillinger, men har fra tid til anden lagt anneksscener til ungdomsforestillinger m.v.

I kølvandet på tvangsfusionen mellem Folketeatret og Det Danske Teater i 2007 blev der dog taget initiativ til at arrangere børneteater for de mindre aldersgrupper, idet man startede Børneboxen i efteråret 2007 med to forestillinger på programmet. Året efter blev navnet ændret til det nuværende Børnescenen. 

Børnescenen ligger på 1. sal i Folketeatrets store teaterhus i Nørregade og byder udover et velfungerende spillelokale med plads til ca. 75 tilskuere også på spiseplads i foyeren – der også bruges som publikumsbar for teatrets øvrige scener om aftenen. Her kan de små tilskuere spise frokost og drikke (gratis) saftevand i forbindelse med et besøg i børneteatret.

Børnescenen ligger i den forbindelse ganske tæt på både S-tog og metro, men man arrangerer også gerne bustransport for institutioner.

En god varmestue for børneteatrene

Initiativtager til og første leder af Børnescenen var Gur Pedersen, der i øvrigt fungerede som arrangementschef på folketeatret.dk i perioden 2008-2010. Nuværende leder af spillestedet – på deltid – er Anna Schulin-Zeuthen, der også arbejder som freelance-dramaturg og instruktør.

Her i slutningen af januar er hun allerede i gang med planlægningen af næste sæsons program, der vil byde på syv forestillinger.

Inspirationen hentes bl.a. ved deltagelse på festivaler, og hun forsøger at få børneteatrets mange forskellige facetter ind i repertoiret. For selvom det er vigtigt med kendte teatre og forestillinger, skal der også gives rum for de mere ukendte aktører, selvom de er sværere at få publikum til.

I indeværende sæson har Børnescenen ganske som mange af de stationære børneteatre i hovedstaden kunnet mærke svigtende salg til institutionerne.

»Belægningsprocenten svinger samtidig ganske meget efter sæsonen og efter hvilket teater, der spiller,« fortæller Anna Schulin-Zeuthen, der dog kalder Børnescenen for en rigtig god ’varmestue’ for de gæstende teatre.

Takket være tilskuddet fra Københavns Teater er vilkårene nemlig absolut rimelige: Teatrene kommer og spiller, og Børnescenen giver underskudsdækning for hver enkelt forestilling, hvis tilskuertallet er under det aftalte niveau. Er der til gengæld flere tilskuere end forventet, deler teatret overskuddet med spillestedet.

Det betyder, at teatrene er garanteret en mindsteindtægt for deres gæstespil på Børnescenen, der også kan stille med teknisk assistance m.v. fra selve Folketeatret.

Digitale medier i markedsføring

Og selvom Børnescenen  er et udmærket sted for de etablerede børneteatre fra både provinsen og København til at præsentere deres småbørnsforestillinger, har Anna Schulin-Zeuthen også ambitioner om at give helt nye teatre chancen.

Således skal to helt nye teatre producere forestillinger til opførelse på Børnescenen til næste sæson – og håbet er så, at den eksponering kan betyde, at de efterfølgende kan sælge/turnere med dem.

Børnescenen sørger selv for markedsføringen af de besøgende teatres forestillinger. Det sker bl.a. i form af annoncer i dagbladene og deres teatertillæg og via udsendte brochurer, flyers m.v.

»Jeg forsøger mig også med direkte målrettet kontakt til institutionerne, men ellers er de digitale medier og netværk en vigtig platform,« fortæller Anna Schulin-Zeuthen med henvisning til familiesites som Børn i byen (bornibyen.dk) og Fri med børn (frimedborn.dk), der udsender div. nyhedsbreve og hvor man kan tilbyde rabat på arrangementer – som fx. børneteater på Børnescenen.

Børnescenen er naturligvis også at finde på sociale medier som Facebook, som mange (børne)teatre efterhånden også bruger som fast invitationssite.

Børn skal kunne bearbejde oplevelsen

Men Børnescenens leder er ikke kun optaget af at skaffe publikum til spillestedet, men også at de får en god oplevelse og forståelse for børneteatrets særlige kvaliteter.

I indeværende sæson har man således arbejde med at udvikle særligt intromateriale til børnene, så de kan forberede sig på teateroplevelsen.

»Vi vil gerne hjælpe til med at lære børn, hvad teater er, og hvordan vi kan bruge det. Det er vigtigt med relevant materiale – fx. tegninger m.v. – så børnene kan bearbejde deres oplevelse og deres følelser«, lyder det fra Anna Schulin-Zeuthen, der godt kan mærke, at nutidens børn får sværere og sværere ved at forholde sig til den konkrete virkelighed, fordi de er syltet ind i allehånde digitale fora.

»Der har vi, der arbejder med børneteater, et stort ansvar. Børnenes virkelighed er alt for fragmentarisk, og her kan gode teaterforestillinger give dem hele oplevelser.«

Seneste artikler

Seneste artikler

At være Den Grønne Kuffert – en rejse til Mantova

At være Den Grønne Kuffert – en rejse til Mantova

»Jeg ville gerne prøve noget nyt og udfordre mit syn på verden. Og det tror jeg kun, man kan gøre ved at se og lytte.« Sådan skriver 25-årige Liv Annette Muus fra netværket UngKult og Teaterkollektivet AFKOM bl.a. i sin personlige rejseberetning fra Italien, hvor hun i starten af november deltog i en række aktiviteter, hvor der blev diskuteret kultur, kunst og teater på tværs af generationer. Det hele var arrangeret af det EU-støttede ForesTEEN-projekt, som Teatercentrum er aktiv partner i.
Læs mere
Balkan revisited

Balkan revisited

Historien om en turné, som står på skuldrene af en udveksling, der over mange år har forbundet kunst og mennesker med hinanden og ikke mindst styrket en fælles interesse omkring en særlig teaterform.
Læs mere
Dukkemagi i november

Dukkemagi i november

Festival of Wonder gør Silkeborg ekstra attraktiv nogle oplevelsesrige dage hvert andet år i november, hvor der præsenteres internationalt dukke- og animationsteater i alle genrer og for alle aldre.
Læs mere
På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
At være Den Grønne Kuffert – en rejse til Mantova

At være Den Grønne Kuffert – en rejse til Mantova

»Jeg ville gerne prøve noget nyt og udfordre mit syn på verden. Og det tror jeg kun, man kan gøre ved at se og lytte.« Sådan skriver 25-årige Liv Annette Muus fra netværket UngKult og Teaterkollektivet AFKOM bl.a. i sin personlige rejseberetning fra Italien, hvor hun i starten af november deltog i en række aktiviteter, hvor der blev diskuteret kultur, kunst og teater på tværs af generationer. Det hele var arrangeret af det EU-støttede ForesTEEN-projekt, som Teatercentrum er aktiv partner i.
Læs mere
Balkan revisited

Balkan revisited

Historien om en turné, som står på skuldrene af en udveksling, der over mange år har forbundet kunst og mennesker med hinanden og ikke mindst styrket en fælles interesse omkring en særlig teaterform.
Læs mere
Dukkemagi i november

Dukkemagi i november

Festival of Wonder gør Silkeborg ekstra attraktiv nogle oplevelsesrige dage hvert andet år i november, hvor der præsenteres internationalt dukke- og animationsteater i alle genrer og for alle aldre.
Læs mere
På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere