I 2018 samledes publikum iført regntøj for første gang til ‘Opera i Parken’ for at høre opera og symfonisk musik under åben himmel. Over årene har sommerkoncerten vokset sig større, og sidste år slog Opera i Parken igen sin egen publikumsrekord i Skanseparken.
Lørdag d. 8. juni fyldes Skanseparken så atter med både musik og mennesker, når Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester for 6. gang afholder årets største klassiske gratiskoncert i hjertet af Aarhus, hvor der hverken kræver festivalarmbånd eller penge.
Så familier med børn og alle andre kan frit lejre sig i græsset i Skanseparken og lade sig berige af en musikalsk oplevelse med store hits fra operaens og musicalens verden. Det komplette program kan ses online fra 3. juni.
Sted: Skanseparken – Tid: 8. juni kl. 15-17. Gratis adgang.
Se mere på Den Jyske Operas hjemmeside: https://jyske-opera.dk/forestillinger/opera-i-parken/