Dansk scenekunst skal ud i verden, og det hjælper Statens Kunstfond med til, bl.a. via tilskud til at deltage i verdens største kunst- og kulturfestival Edinburgh Festival Fringe i Skotland i august 2023, hvor scenekunstaktører fra Danmark får mulighed for at etablere og forstærke netværk med de internationale scenekunstmiljøer.
Man kan enten søge om rejsetilskud til deltagelse på festivalen og i de nordiske aktiviteter eller om at få sin forestilling med som en af de danske signaturforestillinger. De udvalgte kompagnier får tilskud til opsætning af forestillingen og vejledning i forberedelsen.
Ansøgningsfristen er den 29. august 2022.
Læs ansøgningsvejledningen her
Edinburgh Festival Fringe har eksisteret siden. Festivalen bliver afviklet årligt i sensommeren over tre uger og tiltrækker internationale aktører inden for kunst og kultur fra hele verden.
Festivalen har årligt ca. 3500 forskellige forestillinger, som spiller på 300 spillesteder i og omkring Edinburgh. Festivalen byder primært på scenekunst, men også comedy, musik, dans, musikteater samt cirkus, kabaret og kunstudstillinger.
(Billedet: Don Gnu spillede 'Jagten på det grå guld' på Edinburgh Festival Fringe i 2019. Nu åbner Statens Kunstfond op for tilskud dansk deltagelse i 2023. Foto: Christoffer Brekne)