Erik Olsen er kendt for at ture land og rige rundt med sine poetiske småbørnsforestillinger, hvor han ene mand stiller op, sætter lys, har styr på musik og fjernbetjening – og i tilgift holdt en fin kontakt med sit unge publikum.
Han har i praksis fungeret som en flittig enmandsfilial af Jytte Abildstrøms Teater og står således i indeværende sæsons udgave af Rød Brochure listet for hele otte af teatrets turneforestillinger.
Erik Olsen har i øvrigt også haft tid til at fungere som dukkeførerassistent på flere af DSB’s populære ’Harry’-reklamer, men selvom det giver et interessant indblik i reklameproduktion og selvsikre tøjdyr, finder han finder godt nok børneteater mere interessant.
Og det er jo en god indfaldsvinkel til de 26 år, som han har været tilknyttet Jytte Abildstrøms Teater på Riddersalen på Frederiksberg. Nemlig lige siden han dumpede ind på teatret som langtidsledig i september 1983 – efter en uddannelse som elektroniktekniker, som altså ikke blev brugt til ret meget.
For allerede et par måneder efter var han – helt i Jytte Abildstrøms Teaters ånd, hvor scenografer, dukkemagere, manuskriptforfattere m.fl. pludselig har fundet sig selv som skuespillere – med i Lagkagerevyen samme år.
’Lav dit eget teater’
Men fra april må Erik Olsen stå på egne ben, fordi Jytte Abildstrøms Teater stille og roligt har bedt ham forlade teatret.
Det sker som led i den nye leder Signe Birkbølls planer om at strømline teatret til de nye tider, hvor man dels vil skærpe den kunstneriske profil og dels vælger at opgive en stor del af den hidtil så storladne turnevirksomhed – som en konsekvens af den begrænsede støtte fra Scenekunstudvalget (SKU).
Det handler i høj grad om signalværdi.
Efter et år helt uden SKU-støtte til børneteateraktiviteter har teatret dog til den kommende sæson fået 800.000 til gadeteaterforestillingen ’Livredderliv’, men derudover er tilskuddet som lille storbyteater på Frederiksberg målrettet den stationære virksomhed.
Erik Olsen har gennem mange sæsoner spillet omkring 100 turneforestillinger om året, og det er måske lidt svært at se, hvordan økonomien i dette rimelige engagement skulle afholde Jytte Abildstrøms Teater fra at beholde hans enmandsforestillinger på repertoiret.
På den anden side har Erik Olsen på mange måder været et teater i teatret og rent kunstnerisk stået for sin helt egen linje, hvor hans træfigurer har været medspillere i små eventyr og historier.
»Jeg fik beskeden: ’Lav dit eget, Erik!’,« fortæller Erik Olsen, der nok følte sig lidt overrumplet over udmeldingen, men hurtigt landede på benene igen.
»Når det endelig skulle være, har jeg nok de bedste chancer for at klare mig på egen hånd,« lyder det nøgternt fra den 53-årige skuespiller, der er meget taknemmelig over at have fået alle ’sine’ forestillinger med fra Jytte Abildstrøms Teater.
På egen hånd fra april
Til marts spiller Erik Olsen ’Klippetiklop’ på Riddersalen for sidste gang som en del af Jytte Abildstrøms Teater – og på den store festival i april i Esbjerg er han så med som Olsens Teater, der bliver et enmandsfirma med turnerende småbørnsforestillinger som speciale.
Og altså et ustøttet teater –for først til juni kan han afsende sin første selvstændige ansøgning om støtte til Scenekunstudvalget. Lige som han skal lære at være sin egen teateradministrator, få lavet regnskaber, klare markedsføring osv.
Det vil ske med stor opbakning fra hans snart forhenværende teater, hvor det ikke skorter på tilbud om praktisk hjælp fra såvel administration som bestyrelse.
I sidstnævnte sidder teaterstifter og forhenværende teaterleder Jytte Abildstrøm, der næppe har haft det helt let med hans exit, men omvendt siden lederskiftet har bakket loyalt og fuldt op om Signe Birkbølls dispositioner.
Og Erik Olsen virker altså selv rimeligt afklaret og har valgt at se fremtiden som en spændende udfordring.
Hos Björklunds i Sverige
Hans mange småbørnsforestillinger har til nu været skåret over samme læst, hvilket vil sige et ubrudt samarbejde med det faste hold over den faste formel: Medvirkende: Erik Olsen. Instruktion: Staffan Björklund. Manuskript: Staffan Björklund og Erik Olsen. Scenografi og dukker: Enid Björklund. Komponist: Lars Fjeldmose.
»Jeg laver forestillingerne sammen med det faste hold, fordi vi svinger rigtig godt sammen,« siger han og fortæller om de faste ophold i Kävlinge i Sverige, hvor ægteparret Björklund holder til, og hvor Olsens seneste otte-ti forestillinger er blevet skabt – helt fra ’Den lykkelige bonde’ i 1989 over ’Bytte, bytte købmand’, ’Klippetiklop’ og ’Gubben og æslet’ og hvad de nu allesammen hedder.
Det har fået flere anmeldere til at efterspørge lidt udvikling og fornyelse hos Olsen.
’Nydeligt, forudsigeligt og lidt livløst dukketeater, lød det således her på portalen fra Henrik Lyding, der kvitterede med blot to stjerner for det seneste udspil
‘Helten og filuren’.
‘Genren har været på repertoiret de sidste tyve år, løbende suppleret op med nye historier, fortalt med den samme type trædukker og i samme enkle udformning med en scenografisk konstruktion og en enlig spiller, Erik Olsen, der klarer det hele’, lød det videre fra Lyding, der dog anerkendte Olsens altid veloplagte scenefremtræden.
’Jeg elsker at spille’
Selv tager han det helt roligt:
»Jeg synes stadig, at der er meget at få ud af trædukkerne,« siger han om sine faste ’medspillere’.
Og arrangørerne synes enige. Erik Olsen har rigtig mange faste kunder hos biblioteker og børnehaver, der bestiller hans forestillinger igen og igen.
»Jeg elsker at spille. Fornyelsen må så ligge hos publikum,« siger han med adresse til det faktum, at nye generationer af småbørn hele tiden kommer til og dermed kan møde Olsens trædukker og historier for første gang.
Dermed være ikke sagt, at Erik Olsen slet ikke er klar til nye udfordringer.
»Nu har jeg jo været en så fast del af Jytte Abildstrøms Teater i de mange år. Det at jeg nu står på egne ben, kan måske betyde, at der kommer tilbud om at være med i andres forestillinger – eller forslag om nye forestillinger til mit eget teater,« siger Erik Olsen, der i øvrigt også har prøvet rollen som instruktør i Teater 83’s ’Dag og nat’ for en del år siden.
Men indtil videre står den nok på turne med egne enmands-forestillinger for Olsens Teater. Og det er heller ikke noget problem:
»Jeg elsker at turnere. Og jeg elsker at køre bil og lytte til P1 på DR,« lyder det overbevisende fra den kommende teaterejer, der som det første nok vil købe en kassevogn, som kan rumme op til fire-fem af hans forestillinger ad gangen – for der er ingen smalle steder, når Olsen drager på turne.
