1. maj 2013

Ølballoner, teater og powertywalk

En teaterforestilling om hjemløshed og misbrug, efterfulgt af en såkaldt powertywalk med tidligere og nuværende hjemmeløse rundt  på den mere mistrøstige del af  Vesterbro – det er den cocktail, som Teater Dannebro og projekt Gadens Stemmer har blandet og som serveres  6.-8. maj og 12.-14. maj 2013 fra kl. 19.00 fra PH Cafeen på  Halmtorvet 9 i København V.

Samarbejdsprojektet skydes i gang 6. maj kl. 16,30-18,00 ved en event på Halmtorvet, hvor der uddeles 300 øl påført røde heliumballoner i en snor til hjemløse, presse og forbipasserende.

Teater DanneBros forestilling, 'Freja – et hundeliv' har netop været på Festival 2013 (og vil senere blive anmeldt her på portalen). Her følger man den tidligere misbruger Henrik, med sin elskede hund Freja  bevæger sig ud i en livsfarlig deroute ledet af Felix –  'en makaber klovn på syre', som det hedder i pressemeddelelsen.
Efter forestillingen kan man så komme tæt på virkelighedens Vesterbro for samme persongalleri som i forestillingen, men i de autentiske omgivelser, der udgør  hjemløse og misbrugeres dagligdag.

Forestilling med byvandring varer 2,5 timer  og billetprisen er 160,- for voksne og 80,- for studerende. Halvdelen af billetindtægterne går til guiden fra Gadens Stemmer og billetter kan købes på www.phbooking.dk.

Yderligere information på Facebook eller på www.teater-dannebro.dk og www.gadensstemmer.dk

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne