I 2011 valgte den finsk fødte men dansk-baserede koreograf Taneli Törmä at etablere sig med sit kompagni, Location X i Odense. I løbet af de 10 år, der er gået, er mere end 40 forskellige danse-projekter blevet skabt af Taneli og hans udvalgte partnere.
Gennem ti dages dansefestival – fra 11.-20. november 2021 – med otte forskellige danseforestillinger, en udstilling og danseworkshops for både voksne og børn får Taneli Törmä endnu engang Odense til at danse og man vil finde gratis dans på uventede og forskellige steder i Odense
Location X præsenterer selv tre forestillinger, mens der er fem internationale gæstespil – flere opføres site specific i Odenses gader. En lang række af festivalens events, udstilling m.v. er med gratis adgang.
Festivalen gennemføres som et samarbejde med Teater Momentum, Kunstbygningen Filosoffen, Dynamo og foreningen Odeologi.
Se hele programmet her: https://www.danceallyearlong.com/en/program/odense-november-2021
(Billedet: 'Taneli Törmä på dansegulvet i 'Classical Beauty' – fra 11.-20. november fejres de første ti år for koreografen og hans kompagni i Odense med en festival. Foto: Jan Vesala)