3. januar 2021

Nyt medlem i Teatercentrums bestyrelse

Kompetencecentret Teatercentrums bestyrelse har fået en enkelt udskiftning for den næste fireårsperiode, der løber fra 1. januar i år til 31. december 2024.

– Kulturministeren har for de næste fire år genudpeget Mai Buch – adm. direktør i  IT-virksomheden Competencehouse.  

– Dansk Teater har udpeget organisationens direktør, Peter Mark Lundberg – der erstatter Pernille Plantener Holst – og genudpeget Gitta Malling, teaterleder for Limfjordsteatret.

– Kommunernes Landsforening (KL) har genudpeget Jens Overgaard, kulturchef i Ballerup Kommune

– Danmarks Teaterforeninger har genudpeget Inge Risom, formand for Teater og Musik Odsherred.

Ifølge Teatercentrums vedtægter konstituerer bestyrelsen sig selv, hvilket så vil ske på første bestyrelsesmøde, men mon ikke Mai Buch fortsætter på formandsposten…

Samtidig med den nye bestyrelsesperiode begynder Teatercentrum i øvrigt også en ny fire-årig resultatkontrakt med Kulturministeriet, hvor bl.a. tættere samarbejde med teatrene og mulighederne for at høre børn og unges stemme skal fremmes.

(Billedet: Mai Buch, Peter Mark Lundberg, Gitta Malling, Jens Overgaard og Inge Risom udgør Teatercentrums bestyrelse 2021-24. foto: Competencehouse, Dansk Teater, Limfjordsteatret, Ballerup Kommune & Carsten Jensen)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne