Af: Carsten Jensen

17. august 2021

Nye tider for Dramatiker Væksthus

Med en ny projektledelse, et nyt hold dramatiker-talenter på vej og en ny strukturmodel for DV 21-23, hvor planen bl.a. er, at børneteatre i hele landet lægger hus til samlinger og samarbejde, er kursen sat for Dramatiker Væksthus 2.0.

Dramatiker Væksthus lægger an til det 13. talentudviklingshold for aspirerende dramatikere til dansk børne- og ungdomsteater siden projektstarten i 1997, og det sker med en ny ledelse, idet Jesper Bræstrup Karlsen og Janne Juul har overtaget posterne som henholdsvis kunstnerisk leder og producent efter Jane Rasch og Kenneth Gall, der stoppede og blev hyldet efter den afsluttende stage reading med DV-hold 2019-21 (se artikel).

Egentlig skulle ansøgningsbunken til næste udgave af Dramatiker Væksthus' talentudviklingshold allerede være gransket og 12 personer udvalgt til 2. optagelsesprøve i starten af september, men processen var plaget af tekniske problemer, og den oprindelige ansøgningsfrist i slutningen af sommerferiemåneden juli var ikke optimal, så derfor er fristen forlænget til 5. september 2021 (se ansøgningsprocedure).

Der ligger således ikke en desavouering af de indkomne ansøgninger, men en ambition om at få et større og mere diverst ansøgerfelt.

»Vi vil bl.a. gerne have flere og alle slags fortællere for børn og unge, som ikke nødvendigvis kommer fra teaterverden, og så vil vi gerne have flere mænd til at søge. Der har bestemt ikke været noget at sige imod de senere års DV-hold, men mændene har været voldsomt underrepræsenteret,« siger Jesper B. Karlsen

Derfor er der altså stadig et par uger til at få flere ansøgninger forud for optagelsesprøven for de 12 udvalgte 2.-3. oktober på ZeBU – og hvor de seks personer, der kommer til at udgøre DV-holdet 21-23 bliver fundet.

Ny ledelsesstruktur

Hvor Dramatiker Væksthus tidligere har opereret med begrebet 'spirer' for deltagerne – hvilket jo hænger så fint sammen med et væksthus – bliver det nu erstattet med 'talenter'.

»Det skal ikke ses som en kritik af 'spire'-betegnelsen, men vi vil gerne med brugen af ordet talenter ændre statusforholdet til noget mere ligeværdigt mellem undervisere og deltagere,« siger Jesper B. Karlsen, der i øvrigt selv var 'spire' på et af de allerførste DV-projekthold tilbage i slut-90'erne og siden – udover at have udviklet sig til en af dansk børneteaters mest flittige og eftertragtede dramatikere – også har fungeret som mentor, underviser m.v. på senere DV-hold.

»Vi vil hellere tale om, at spirer ikke skal gro, men at eksisterende talenter skal provokeres, klemmes og  udfordres,« siger Jesper B. Karlsen, der altså fører stafetten videre fra Jane Rasch efter dennes imponerende lange karriere som kunstnerisk leder: Hun tog over i 2001 efter det første DV-hold og har været en meget inspirerende underviser og mentor for de meget forskellige 73 spirer, der har været deltagere på de 11 hold, som hun har ledet gennem de 20 år.

Selvom Jesper B. Karlsen nu er den formelle kunstneriske leder, foretrækker han at se sig selv og projektets formelle producent, Janne Juul, som en fælles ledelse.

»Både fordi Janne udover at være en dygtig producent også har andre kompetencer som dramaturg, underviser i skrivning m.v. – og samtidig med, at vi vil dele ansvaret, skal der også bringes flere forskellige undervisere ind.

Vi har ikke Jane Raschs mange kvaliteter samlet i én person, og med flere undervisere bliver der også mulighed for at præsentere flere kunstneriske praksisser. Og helt personligt ønsker jeg også at nedtone min egen rolle, fordi der stadig skal være plads til min egen kunstneriske praksis som dramatiker.«

Fire visionspunkter

Der er altså tale om nye tider for Dramatiker Væksthus, der derfor også omtales som 2.0-versionen og udover et nyt lederkollektiv har styrket bestyrelsen, som i højere grad skal fungere som et kunstnerisk råd med alle de kompetencer og netværk, der skal til for at implementere den nye vision for dramatikerudviklingsprojektet, hvis fire hovedelementer er oplistet som: 

Flere og andre ’typer’ af potentielle dramatikere; styrkelse af netværket af associerede teatre; højnelse af synligheden af projektet og dets deltagere og udvidelse og differentiering af gruppen af ’læremestre’. 

Disse fire punkter fremgår bl.a. af den driftsansøgning, som er sendt til Statens Kunstfond, der via Projektstøtteudvalget for Scenekunst – og de tidligere udvalg med andre navne, men samme funktion – har støttet Dramatiker Væksthus i samtlige år siden starten i 1997.   

Og de fremstår også i den nye struktur for det kommende DV 2.0-hold, hvor deltagerne udover at kunne skrive også skal kunne samarbejde og tilegne sig et både et bredt netværk og større branchekendskab.

Derfor forankres Dramatiker Væksthus ikke længere på ét sted, men på flere teatre og kulturinstitutioner. Selvom undervisningssamlingerne det første projektår primært vil foregå i København og omegn, er det planen, at de det andet år skal foregå på lokale teatre rundt omkring i landet, så DV 2.0 bliver bredere og mere synligt.

Teatre som aktive medspillere

Jesper B. Karlsen fortæller, at mange teatre allerede har udtrykt interesse for at lægge hus til.

»Den indlysende fordel er jo, at DV-talenterne lærer teatrenes struktur at kende, møder de faglige udfordringer og udvikler et netværk,« siger han.

Det er selvfølgelig også håbet, at der vil opstå konkrete samarbejder mellem teatre og talenter.

Modellen kræver økonomisk støtte til udstationeringen af talenter, hvilket også indgår i  driftsansøgningen til Statens Kunstfond, men håber er, at de involverede teatres værtskommunale også vil have lyst til at bidrage med midler til deltagernes ophold.

Det er ambitionen, at talentudsendingen bliver en fast del af projektets DNA. Men der er faktisk også et vellykket fortilfælde at se tilbage på: Projekt 'Udspring', der taget være en ekstra økonomisk donation gav mulighed for at tilknytte DV 2004-07's seks dramatikerspirer fast til hvert sit børneteater – med en stor afsluttede stage reading i januar 2007 i en fyldt Kanonhallen for et rekordstort publikum med masser af ledere og kunstnere fra landets børne- og ungdomsteatre. 

Flere værtsteatre tog sig af 'deres' spires værk, men alle manuskripter blev siden omsat til konkrete produktioner, og et enkelt af dem – Thomas Howalts manuskript 'Hemmeligheden' – gik hele vejen fra Dramatiker Væksthus til en seksstjernet forestilling på Teatret Fair Play i 2010 (se anmeldelse), Reumert-nominering for bedste manuskript samme år og filmatiseret ungdomsfilm i 2012. 

Et varmt hjerte og et køligt overblik

Den slags succeshistorier har man næppe noget imod gentager sig i takt med, at Dramatiker Væksthus 2.0-visionerne for alvor når ud over rampen, men lige nu gælder det altså om at finde de første seks talenter til DV 2021-23.  

Udover en udvælgelsesweekend i oktober 2021 og en afsluttende præsentationssession i juni 2023 er deltagernes udviklingsproces bygget op omkring netbaseret undervisning, en række samlinger af tre dages varighed, emnebaserede kurser, deltagelse på Aprilfestival m.v.

Og hvorfor ikke afslutte med dette fine og dramatikertalentrettede citat fra Marc van der Velden, bestyrelsesformand i Dramatiker Væksthus:

'Om din dramatiske tekst bliver det urokkelige udgangspunkt for et helt prøveforløb eller om den bliver skabt mens du sidder og følger prøver til en time før premieren … om dit manus består af mundrette replikker, lange monologer, eller kun regibemærkninger og små tegninger med tændstikmænd … om dit emne, din form og din historie er helt unikke eller om du dramatiserer en roman, en børnebog eller Irmas tilbudskatalog … om din tekst får liv på en stor scene, i en gymnastiksal, som podcast eller som animeret projektion på en husgavl … til syvende og sidst, så kræver det af dig som dramatiker, at du kombinerer et varmt hjerte med et køligt overblik, din personlige stemme med en alsidig viden om det moderne samfund, og en ægte interesse i din målgruppe'.  

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.