4. november 2011

Nye biler til Grønnegade Teater og Undergrunden

Scenekunstudvalget (SKU) har udover tildelinger til børne- og voksenteaterproduktioner også et par mindre puljer at dele ud fra, nemlig til sceneteknik og biler og såkaldt ‘andre aktiviteteter’.

Hvad angår de mere børneteaterorienterede tilsagn i disse puljer, har  portalen allerede rapporteret, at Forsøgsstationen har fået 1,2 mio. kr. til projekter på udviklingsscentret – og i øvrigt osse 50.000 til lysudstyr – mens teaterbilletter.dk har fået tilsagn om 200.000 kr. til det digitale scenekunstarkiv, der bliver en afløser for Teaterårbogen. Desuden er der givet 200.000 kr. til et væksthus for dukke- og animationsteater til Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred, der på sigt håber at etablere en egentlig dukketeateruddannelse i Danmark.

To børneteaterproducenter fik de to eneste tilsagn om nye biler, nemlig Grønnegade Teater, der nok er egnsteater i Næstved, men også har omfattende turneaktiviteter, samt Musikteatret Undergrunden, der er flittigt turnerende kammeroperateater med base i Værløse. 

Derudover kan flere børneteaterproducenter glæde sig over summer i størrelsesordenen 25.-75.000 kr. til div. teknik og udstyr.

Til puljen ‘Sceneteknik og biler’ modtog SKU 69 ansøgninger tll over 13 mio. kr. – og valgt at støtte 17 for et samlet beløb på lidt over en million, mens der blev støtte til ni ansøgninger for 3,5 mio. til ‘Andre aktiviteter’ – ud af et ansøgerfelt på 17 og ønsker til 12 mio. kr.

Se alle tildelinger på dette link fra www.kunst.dk  

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne