28. maj 2020

Nu kan kunstnere søge om støtte for tab frem til 8. juli

Danske kunstnere kan nu søge om støtte til tabte indtægter som følge af COVID-19 helt frem til og med den 8. juli 2020.  

Den midlertidige kunststøtteordning blev etableret ved en politisk aftale den 6. april, og regeringen og Folketinget besluttede den 14. april at forlænge ordningen, så den gælder for en periode frem til og med den 8. juli i år. 

Derudover er ansøgningsfristen blevet forlænget, så endnu flere kunstnere har mulighed for at sende en ansøgning om støtte. 

Ordningen har fokus på, at professionelle kunstnere med en væsentlig tilknytning til den danske kunstscene inden for scenekunst, arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk og design, musik og andre kunstområder kan søge om støtte til den kunst, de normalt skaber.  

Ordningen retter sig mod kunstnere med A- og B-indkomst og skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mindst 8.333 kroner månedligt i gennemsnit.

Der kan søges om støtte for tabt indtægt for enten tre eller fire måneder. 

Læs mere og søg den midlertidige kunststøtteordning

Læs den politiske aftale om ordningen

(Billedet: Arkivfoto: Søren K. Kløft 2019)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne