Af: Carsten Jensen

20. januar 2011

Nu går det løs

I går blev sløret løftet for de 27 internationale forestillinger på festivalen i tilknytning til ASSITEJ-verdenskongressen i maj. Og i dag er hele programmet med forestillinger, seminarer, workshops, møder m.v. klar til at tage imod læsere på nettet – for nu kan man tilmelde sig kongres og festival og bestille billetter.

(20.1.2011) Med blot to journalister fra den danske verdenspresse (Danmarks Radio og børneteateravisen.dk) om bord kørte teatret Asterions Hus’ store publikumsbus onsdag formiddag fra København til Malmø, hvor en håndfuld svenske kolleger allerede havde taget plads i Lilla Bellinisalen i Malmö Opera.

Anledningen var et pressemøde om ASSITEJ Performning Arts Festival for Young Audiences 2011 – som arrangørerne i al beskedenhed har udråbt til en af de største internationale scenekunstfestivaler for børn og unge, der nogensinde har fundet sted i Norden.

Festivalen – der afvikles i forbindelse med ASSITEJ’s verdenskongres 20-29. maj i København og Malmø – byder således på 27 forestillinger fra fem kontinenter samt 20 forestillinger fra Danmark og Sverige i en særlig værts-kavalkade.

Og mens de 20 danske og svenske forestillinger har været kendt et halvt års tid, var det onsdag tiden til at præsentere de 27 internationale forestillinger, der skal være den scenekunstneriske ramme om verdenskongressen.

Og det skulle altså meget passende ske i Malmø Opera, der også er valgt som stedet for festivalens åbningsceremoni.

Building Bridges, Crossing Borders

Hvor ASSITEJ-verdenskongressen, der finder sted hvert tredje år et nyt sted i verden, er et mere lukket arrangement for organisatorisk diskussioner, skal festivalen være den udadvendte begivenhed, der også skal symbolisere det grænseoverskridende og brobyggende samarbejde, som Danmark og Sverige viser ved det fælles projekt og som de mange internationale tilrejsende skal have en solid smagsprøve på.

For sloganet ’Building Bridges, Crossing Borders’ er ikke kun et udtryk for de rent praktiske forhold, som kongres- og festivaldeltagere vil opleve, når de må drage over Øresund mellem København og Malmø, men også tænkt som den grænseoverskridende brobygning, der kan finde sted, når mange forskellige kulturer og lande finder sammen i et fælles mål om at skabe professionel scenekunst for børn og unge.

Derfor blev pressemødet i Malmø også brugt til en række politiske og kulturelle statements fra nogle af de økonomiske og praktiske bidragydere til verdenskongressen og ikke mindst festivalen.

Samarbejde og samhørighed

Således talte Bengt Hall, teaterchef for Malmö Opera, Maria Sundqvist, kunstnerisk leder af Operaverkstan, samt Petra Brylander, chef for Malmö Stadsteater, varmt om de muligheder, som festivalen giver for at åbne et vindue mod verden, der både giver inspiration og bidrager til den fortsatte udbredelse af børne- og ungdomsteater på hjemmefronten.

For de tilstedeværende kulturpolitikere var det ikke mindst samarbejdet mellem de to store metropoler i Øresundsregionen, der blev fremhævet.

Københavns kulturborgmester, Pia Allerslev, var bl.a. taget til Malmø for at erklære sin glæde over, at festivalen og kongressen kun kunne ses som et substantielt bindeled i regionssamarbejdet og et godt udtryk for mangfoldigheden og integrationsbestræbelserne.

»Kulturelt er børn nogle af de bedste brobyggere. Åbne, fordomsfrie og klar til at tage imod oplevelser,« sagde hun og lovede at tage sine egne børn med til festivalforestillinger til maj.

Også hendes svenske kolleger, Daniel Sestrajcic, der er formand for Kulturudvalget i Malmø Stad, og Yngve Pettersson, formand for kulturudvalget i Region Skåne, understregede brobygnings-aspektet i deres små bidrag til den dansk-svenske samhørighed denne formiddag.

Sestrajcic pointerede med erfaringer fra sin egen piges afhængighed af computer og YouTube behovet for at få børn til at møde den levende kultur, mens Pettersson talte for behovet for fælles projekter, der kan skabe integration både i Øresundsregionen generelt og specielt mellem de myriader af forskellige kulturer, der nu er bosat i området.

Mangfoldighed og inspiration

Og så var det ellers tid til at få et par verbale anbefalinger af nogle af festivalens forestillinger fra Michael Ramløse (formand for organisationskomiteen bag ASSITEJ 2011) og Niclas Malmcrona (generalsekretær i ASSITEJ 2011).
De har begge sammen med en række andre nøglepersoner i den dansk-svenske organisationskomite rejst rundt til et hav af internationale børneteaterfestivaler for at tage mulige forestillinger i øjesyn – udover de omkring 520 forslag, der er indkommet fra teatre over hele kloden i form af videoer, dvd’er m.v..

Således har de ansvarlige for festivalen haft næsten 600 bud at vælge de 27 internationale forestillinger ud fra.
Udover at alle verdensdele skulle være repræsenteret, har man haft fokus på, at forestillingerne skulle være garanter for mangfoldighed, inspiration og udvikling og samtidig afspejl børn og unges kulturelle erfaringer og identitet – og alt alle målgruppealdre skulle være tilgodeset.

Forestillinger fra 25 lande

Dette puslespil har resulteret i et festivalprogram med forestillinger fra 23 lande plus Danmark og Sverige (se faktaboks).

Til sammen bliver festivalen og den tilhørende dansk-svenske kavalkade på 230 forestillinger i løbet af ti dage, afviklet på en halv snes forskellige scener i hvert af de to Øresundsbyer. Og med sammenlagt 27.000 billetter.
Basisprisen er 10 euro pr. billet, men der arbejdes på familierabatter og fordelagtige transportordninger m.v. for at sikre så stort et flow på festivalen i tråd med arrangementets slogan. For det er tanken, at såvel internationale deltagere som danske og svenske børn og deres forældre skal generere en lind trafik over Øresundsbroen for at se kunsten nærmere an.

Organisationskomiteen arbejder i øvrigt stadig med den sproglige formidling af de mange udenlandske forestillinger, der spiller på originalsprogene. Man forestiller sig bl.a. udleverede synopser over handlingen og evt. synkron-tolkning, men vil tage stilling ud fra hver enkelt forestilling.

En af de 27 har i øvrigt været vist i Danmark, idet australske Fleur Elise Noble viste deres meget specielle teaterinstallation ’2 Dimensional Life of Her’ under sidste års store festival i april i Esbjerg. Nu skal den så spille i Malmø.

Ifølge arrangørerne har der i øvrigt vist sig en ubevidst tendens i de udvalgte forestillinger, idet ganske mange er tematisk funderet i en nutidig bearbejdning af fortiden – herunder dramaer som bl.a. Muren i Berlin, belejringen af Leningrad i Sovjet m.fl.

Klar til tilmeldinger!

Fra i dag kl. 12 – torsdag den 20. januar 2011 – vil det være muligt at se hele programmet på organisationens hjemmeside, dvs. alle festivalens forestillinger og de i alt 75 arrangementer i forbindelse med festival og kongres: Seminarer, workshops, readings, foredrag, debatter m.v.

Man venter omkring 1500 tilrejsende fra hele verden, og arrangementet er således også i høj grad et fagligt møde blandt fagfæller udi scenekunst for børn og unge, og de mange internationale gæster samt danske og svenske teater- og organisationsfolk vil således givet tage deres broderpart af billetterne og befolke de mange arrangementer.

Men håbet er, at børn og unge og andre interesserede i Øresundsregionen også kan få et solidt indblik i, hvad internationalt børneteater kan præstere.

Og således opmuntret kunne man sætte sig ind i teaterbussen og drage tilbage til København.

Se mere på www.assitej2011.info

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.