22. august 2022

Nu åbnes der for billetter til Horsens Teaterfestival

Fra 1. september kan alle interesserede erhverve sig gratis billetter til de mange forestillinger på årets Horsens Teaterfestival, der afvikles 16.-18. september – og det kan ske online via festivalens hjemmeside: https://horsensteaterfestival.dk/billetter/

Som vanligt har formidlerne forlods mulighed for at shoppe adgang, hvilket kan lade sig gøre allerede fra 23. august. Bag person-begrebet gemmer sig teaterkontaktlærere, bibliotekarer, kulturkonsulenter, repræsentanter for teaterforeninger og kulturhuse og andre, der køber forestillinger eller arrangerer kulturbegivenheder.

Under selve festivalen kan man også bestille billetter ved personligt fremmøde i festivalsekretariatet på Horsens Ny Teater.

Der er restriktioner for, hvor mange billetter og forestillinger, man kan reservere billetter til. De er dog som altid gratis – men man skal stadig huske at returnere dem, som man alligevel ikke får brug for.  

Man kan indhente info om festivalens mange forestillinger, herunder spilletider og –steder, samt anden info på hjemmesiden: https://horsensteaterfestival.dk/ 

De fleste af festivalprogrammets forestillinger er allerede anmeldt her på portalen, hvor man så man kan få en faglig vurdering (brug søg-funktionen. De øvrige forestillinger bliver set og anmeldt i forbindelse med festivalen.

(Billedet: Horsens Teaterfestival åbner snart for de mange gratis billetter, som de fleste sikrer sig via online-muligheden, men det er også muligt at skaffe sig gratis billetter til festivalens forestillinger ved henvendelse på selve festivalen, der har billetudlevering og infocenter på Horsens Ny Teater. Her fra festivalen i 2019. Foto: Hanne Nielsen)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne