Det nyeste nummer af Teater 1 (nr. 173/2016), som i øvrigt har udviklet sig til et aldeles udmærket scenekunstmagasin med mange vedkommende artikler og skiftende fokus på interessante aspekter af teaterkunsten og dens rammer – og selvfølgelig hårdt og i de økonomiske muligheders natur ikke just vellønnet arbejde af de to ansvarshavende redaktører, Mette Garfield Mortensen og Rie Hammer – rummer blandt meget andet en interessant tvekamp om de store avisers anmeldelsespolitik.
Kombattanterne er Randers EgnsTeaters innovative leder, Peter Westphael, og Berlingske Tidendes mangeårige teaterredaktør og -kritiker, Jakob Steen Olsen.
***
Kampen drejer sig om anmelderi og københavneri, hvilket i Peter Westphaels optik er næsten det samme, for han gentager en meget ofte sunget sang om de store dagblades manglende interesse i at se og anmelde, hvad teatrene spiller i provinsen. Herunder hans eget, der er landets største egnsteater, men aldrig får besøg af anmeldere fra de københavnerbaserede dagblade som Berlingske og Politiken.
Han mener, at når man kalder sig en landsdækkende avis, bør man også interessere sig for, hvad der foregår på andet end de københavnske teatre – og at den 'skæve fordeling af kulturkroner og pressens store fokus på København gør, at kulturen risikerer at splitte landet snarere end at samle det'.
Og så trækker han den Bertel Haarderske pistol og foreslår, at kulturministeren udover planerne om at flytte en del af DR's produktion ud af København og til provinsen, også kigger på de landsdækkende dagblades statsstøtte og momsfritagelse, som 'hele landet er med til at betale for', selvom de altså ikke lever op til forventningerne om at levere geografisk sammenhængskraft via bl.a. anmeldelser af teaterforestillinger fra andet end de københavnske teatre.
***
Peter Westphaels pointe er bl.a., at landets egnsteatre producerer scenekunst af høj kvalitet, som københavnerne snydes for at høre om eller se anmeldelser fra – men opponenten fra Berlingske Tidende udviser dog slet ingen anger og giver råt for usødet.
Berlingske tager nemlig ikke til Randers Egnsteater, fordi 'der ikke har været noget på repertoiret, som vi har vurderet, at en anmelder skulle sendes til Jylland for'.
Jakob Steen Olsen har helt styr på, at han er teaterredaktør for et dagblad, der stort set kun læses og sælges øst for Storebælt og man 'skriver for det moderne, erhvervsaktive menneske i storbyen' – og hvis provinsteatrene føler sig overset, må de selv kæmpe for synlighed: 'Aviserne skal ikke redde dansk teater. Det er ikke vores bord', lyder det helt kontant, inden han om Westphaels fokus på den københavnske skævvridning af kulturpengenes fordeling noterer, at 'den kamp må han selv kæmpe'.
***
Jakob Steen Olsen er benhård, Peter Westphael er skuffet – og selvom diskussionen om anmeldelser og deres betydning og synlighedseffekt er interessant nok også for denne portals redaktør, viser ordkrigen ikke overraskende den sædvanlige kulturelle smalsporethed, for teateranmeldelser er åbenbart kun anmeldelser af voksenteater!
Børne- og ungdomsteatret, der samlet langt overstiger voksenteatret i Danmark og også har brug for synlighed, nævnes ikke i tvekampen på Teater 1.
Det er måske ikke så mærkeligt, når det gælder Berlingske Tidende, der nærmest principielt ikke beskæftiger sig med børneteater – og det er desværre næppe, fordi man mener, at teateravisen.dk jo alligevel gør det så glimrende. Men Peter Westphael – med en væsentlig fortid og nutid i dansk børneteater – kunne da godt lige som argumentatorisk kontravægt nævne, at det jo sagtens kan lade sig gøre at anmelde provinsens teaterforestillinger for børn og unge og familie, selvom man er et københavnerbaseret medie, så hvorfor ikke også voksenteater.
For Westphael ved nemlig udmærket, at stort set alle hans teaters ganske mange børne- og ungdomsforestillinger bliver anmeldt 'landsdækkende', nemlig i teateravisen.dk. Og mange af dem af tilrejsende anmeldere. Som faktisk når 120-130 forestillinger årligt for teateravisen.dk og dermed dækker de fleste nye produktioner på området.
***
Selvfølgelig er der forskel på papir og internet. Men det tæller ikke alligevel. For dansk børneteater er lavprioriteret kulturstof på landets dagbladsredaktioner, uanset om forestillingerne i øvrigt spiller i København.
Det så man udover den daglige negligering et særdeles illustrativt eksempel på, da verdensteaterorganisationen ASSITEJ International holdt kongres og teaterfestival i København og Malmø i maj 2011. De 27 særligt udvalgte internationale børne- og ungdomsforestillinger fra 24 forskellige lande og seks kontinenter, der i alt spillede ca. 240 gange over ti dage og på store og lettilgængelige scener i bl.a. Skuespilhuset, på Folketeatret, Malmø Stadsteater og Malmø Opera, blev ikke nævnt med et eneste ord eller i den mindste note i hverken Berlingske Tidende eller Politiken. Og altså heller anmeldt…
Ganske som provinsens egen hovedavis, Jyllands-Posten, tilsyneladende konsekvent fravælger Festival of Wonder, Nordens største animationsteaterfestival, der afvikles hvert andet år i Silkeborg, hvor en perlerække af internationale topforestillinger vises – oveni købet såvel voksen- som børneforestillinger. Man gider ikke en gang anmelde teater i sin egen baghave…
***
Denne mangel på interesse for den professionelle scenekunst for børn og unge var og er en af grundene til, at BørneTeaterAvisen i sin tid (1993) begyndte at bringe anmeldelser og ved overgangen til netportal gjorde anmeldelserne til teateravisen.dk's hjørnesten.
Og i modsætning til Berlingske (Teatrene må gerne læse med, men det er ikke for deres skyld, vi skriver', som teaterredaktøren formulerer det) er portalens anmeldelser altså tænkt både som forbrugerorientering for formidlerne og faglig kritik for teatrene – ikke mindst fordi de færreste børne- og ungdomsteatre overhovedet anmeldes/omtales andre steder.
Det er vel så sigende, at flere fra portalens sagkyndige anmelderkorps samtidig har deres (hoved)erhverv som anmeldere af primært voksenteater på dagblade – men altså uden at komme i arbejdsmæssig karambolage med de respektive kulturredaktioner for deres for denne portal værdifulde nebensgesjæft…
***
Samtidig med at de netbaserede, gratisarbejdende, selvbestaltede anmeldere og deres blogs tager til i antal, risikerer den professionelle anmelder helt at uddø, men det handler mere om den redaktionelle prioritering end økonomi.
Dagbladene vil hellere satse på foromtaler og interviews, hvis teaterforestillingernes medvirkende ellers er kendte nok. Og teaterredaktør Jakob Steen Olsen oplevede selv en periode for en halv snes år siden på Berlingske, hvordan de fleste teateranmeldelser pludselig skulle koges ned til en snes nærmest intetsigende linjer i en boks.
Det er i forvejen er næppe (freelance)anmelderne, der belaster budgetterne, for de honoreres typisk for et sted mellem 800-2000 kroner for en anmeldelse.
Og provinsteatrene hjælper gerne med at holde rejseudgifterne nede, fx ved at tilbyde hotel til tilrejsende anmeldere, ligesom Peter Westphael i ovennævnte voxpop lufter tanken at flere provinsteatre arrangerer ture, så anmeldere kan blive fragtet til flere forestillinger på flere teatre på samme dag.
Men igen: 'Vi oplever ikke, at læserne efterspørger flere anmeldelser af forestillinger fra provinsen. Faktisk slet ikke', slutter Jakob Steen Olsen af.
***
Men teateravisen.dk vil altså gerne tilbyde anmeldelser fra alle teatre. Her på portalen ligger der nu over 930 professionelle anmeldelser af børne-, ungdoms- og familieteater, som stammer fra de seneste syv-otte år. Det giver samtidig et ganske godt og landsdækkende (!) billede af den store aktivitet, der hersker.
Og det er vist mere end landets største dagblade tilsammen har begået i den genre i de foregående 50 år med dansk børneteater…
