17. januar 2024

Nørrebro Teater får to nye direktører

Nørrebro Teater får pr. 1. maj en ny direktør, bestående af Janne Villadsen og Jennifer Vedsted Christiansen, der bliver henholdsvis direktør og kunstnerisk leder. De afløser Mette Wolf, der selv skal afløse Kasper Wilton på Folketeteatret, når denne stopper til sommer (se note).

Janne Villadsen (f. 1983) kommer fra en stilling som program- & udviklingsdirektør for Heartland Festival med ansvar for alle festivalens kunstneriske afdelinger (musik, kunst, talks og gastronomi).

Jennifer Vedsted Christiansen (f. 1987) er uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole og arbejder med iscenesættelse og dramatik både som performance og på film. I 2021 modtog hun Lauritzen Fondens prestigefyldte Believe in You-pris, og de seneste fem år har hun sammen med Emma Sehested Høeg stået i spidsen for kunstnerstudioet HOW TO KILL A DOG

’Nørrebro Teater er en vital teaterscene, der forholder sig til nutiden, og som ikke er bange for at lade humoren stå på skuldrene af alvoren. Og jeg er sikker på, at vi med Janne og Jennifer som direktører vil få lige præcis dét. Et teater og kulturhus, der kan udvide og udfordre Nørrebro Teaters publikum’, lyder det fra bestyrelsesforperson Mikael Storm Frederiksen om teatret, der også lejlighedsvis har børne- og familieteater på programmet.

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne