Af: Anne Middelboe Christensen

16. oktober 2013

Når man kan komme i fængsel, burde man også kunne stemme

'Borgen A-Ø' med Teateriet Apropos er en glimrende introduktion til demokratiet. Forestillingens skuespillere er bare bedre end teksten.

To talerstole med en videoskærm imellem – det er alt, hvad Teateriet Apropos behøver for at spille en munter og debatglad forestilling om livet på Christiansborg.

'Borgen A-Ø' hedder forestillingen, og det er da også en herligt manualagtig tekst, som dramatikeren og instruktøren Nikolaj Mineka har gjort til udgangspunkt for forestillingen. Her er både enetaler og debatter og sågar en ægte quiz sammen med kække videoindslag, præcist rettet mod teenagernes flermediale nysgerrighed.

Teenagerne griner i hvert fald, og de rækker gladeligt stemmekort i vejret – og nyder tydeligvis at diskutere ’politik’ med voksne, der hverken er deres lærere eller deres forældre.

Så langt, så godt.

De gamle grækere

»Jeg er glad for, du spørger, Andersen,« siger Nikolaj Mineka uafladeligt til sin kollega Kenneth Andersson. For så har han en anledning til at komme med et svar, der kan folde det politiske parnas ud – helt tilbage til de gamle grækere med deres ’demos kratos’, og jeg skal give dig.

Ofte kaster svarene også skægge brikker ind i det danske spil mellem de røde og de blå. Og titlens løfte om A-Ø bliver taget alvorligt: Samtlige partier bliver præsenteret på video af tvivlsomme ordførere i skæv parodier på både tvivlere og magtsyge.

Teksten bliver dog noget træg. Også selv om både Nikolaj Mineka og Kenneth Andersson har en skøn politikerdynamik i måden, de trækker sig selv op til  næste orddyst hver eneste gang. Desuden har de nogle sjove påhit – f.eks. da de liiiiige har ’lånt’ den originale udgave af Grundloven fra 1849, så de kan vise den til publikum. Eller i hvert fald en, der ligner.

Men jo tyndere teksten bliver, desto mere gearer skuespillerne op, så forestillingen kommer i turbo. Og så er den altså i overhængende fare for at prelle af på tilskuerne.

18 år er for sent

Bedst lykkes egentlig deres indlagte debat om valgretsalderen. »Når unge er 15 år, så kan de både have et arbejde og betale skat. De kan knalde, og de kan også komme i fængsel,« lyder ordene som begrundelse for, at valgretsalderen skulle sættes ned til 15 år.

’Det lyder rigtigt,’ siger en fyr blandt tilskuerne. Sådan cirka 15 år gammel. Og han er ikke den eneste, der nikker.

For teenagerne er forestillingen givetvis et fint afsæt til en debat om det danske demokrati. Dramatisk holder teksten dog ikke niveau hele vejen igennem. Heller ikke i quiz’ens spørgsmål-svar-scener mellem de to duellanter Mineka & Andersson.

Svarene hænger ofte slet ikke sammen med spørgsmålene. Men som det lyder undervejs:

»Kender du andre politikere, der svarer på det, de bliver spurgt om?«

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Fyldt fantasi
Den Jyske Opera:
'Volapyk'
Opera er sjovt og let at kapere, når det, som i Volapyk, bliver serveret i en kombination af ’skønsang’, betagende ”sær” musik, badutspring, og løjerlige ting og kostumer. Og når tilgangen og energien ligner den ’alt-er-muligt’-agtige som er motor i børns egne lege.
I en seng på hospitalet…
Frøken Fracasos Kompagni:
'I Bertrams Hjerte'
Ved at veksle mellem grotesk humor og en små poetiske billeder, som nænsomt kombineres med dukkeføring, formår Frøken Fracasos Kompagni i en dynamisk vekslen mellem gakket sjov og stille alvor at sende et vigtigt budskab om at man skal tale sammen om døden ud på en kanal, så det suser lige ind på lyst- og lystavlen hos både børn og voksne.
Hæsblæsende kaos
Thy Teater:
'Sit – på det tørre'
Komikken i 'Sit – på det tørre' overspilles ud over alle smertegrænser
Ugly-grøn saftevand med skæv skrædderstilling
Klare Elenius:
'Naboen danser'
Eller hvad med selvlysende kaktus med smidig knæbøjning? Klara Elenius fanger ungernes æstetik og kombinerer med lidt dans, lidt ensomhed – og lidt kedsomhed
Kærlighed i blomsterbedet
Teater Rio Rose:
'Slagmark'
Rio Rose har skabt en visuel smuk og nærværende forestilling om menneskers manglende forståelser for hinanden. Tableau afløser tableau i et stramt koreograferet og fragmentarisk opbygget hverdagsdrama.
Nationalitetsforskudt
Ramaskrig:
'Medfødt - hvem fanden gider være svensk'
Det er ikke rart at blive mobbet for at være svensker. Ramaskrig er til slapstick med sproget uden at fortabe sig i de dramatiske dybder
Fyldt fantasi
Den Jyske Opera:
'Volapyk'
Opera er sjovt og let at kapere, når det, som i Volapyk, bliver serveret i en kombination af ’skønsang’, betagende ”sær” musik, badutspring, og løjerlige ting og kostumer. Og når tilgangen og energien ligner den ’alt-er-muligt’-agtige som er motor i børns egne lege.
I en seng på hospitalet…
Frøken Fracasos Kompagni:
'I Bertrams Hjerte'
Ved at veksle mellem grotesk humor og en små poetiske billeder, som nænsomt kombineres med dukkeføring, formår Frøken Fracasos Kompagni i en dynamisk vekslen mellem gakket sjov og stille alvor at sende et vigtigt budskab om at man skal tale sammen om døden ud på en kanal, så det suser lige ind på lyst- og lystavlen hos både børn og voksne.
Hæsblæsende kaos
Thy Teater:
'Sit – på det tørre'
Komikken i 'Sit – på det tørre' overspilles ud over alle smertegrænser
Ugly-grøn saftevand med skæv skrædderstilling
Klare Elenius:
'Naboen danser'
Eller hvad med selvlysende kaktus med smidig knæbøjning? Klara Elenius fanger ungernes æstetik og kombinerer med lidt dans, lidt ensomhed – og lidt kedsomhed
Kærlighed i blomsterbedet
Teater Rio Rose:
'Slagmark'
Rio Rose har skabt en visuel smuk og nærværende forestilling om menneskers manglende forståelser for hinanden. Tableau afløser tableau i et stramt koreograferet og fragmentarisk opbygget hverdagsdrama.
Nationalitetsforskudt
Ramaskrig:
'Medfødt - hvem fanden gider være svensk'
Det er ikke rart at blive mobbet for at være svensker. Ramaskrig er til slapstick med sproget uden at fortabe sig i de dramatiske dybder