'Onsdag den 20. maj kl. 10.30 holder kulturminister Marianne Jelved pressemøde i Kulturministeriet. Her vil hun offentliggøre den ny vision for Scenekunstområdet'.
Så kortfattet var den fulde mail med presseinvitationen, da kulturministeren med et lille døgns varsel indkaldte til en stilfærdigt jublende præsentation af 'Scenekunstdialog. Visionspapir for udviklingen af scenekunsten i Danmark', som hun kaldte et historisk tiltag, fordi visionspapiret er udarbejdet i fællesskab af kulturministeren selv og en 'kreds af personer, som tilsammen repræsenterer hele det danske scenekunstlandskab' (se faktaboks).
Trods det korte varsel var der alligevel fuldt hus i Kulturministeriets mødesal, da pressemødet onsdag kl. 10,30 gik i gang, mens de fremmødte mere eller mindre energisk bladrede i den udleverede pamflet under ministerens fremlægning for eventuelt at fange nogle hovedlinjer, så de efterfølgende spørgsmål kunne nå ud over det allerede beskrevne…
Tre udfordringer og et center
Visionspapirets korte historie er, at kulturminister Jelved sidste år invitererede en række teaterfolk til en snak, der udmøntede sig i fællesprojektet Scenekunstdialog 2015 i januar (se kommentarartiklen 'De gode viljers dag') og altså en efterfølgende fortsat dialog mellem minister og nu 15 udvalgte repræsentanter fra scenekunstlandskabet, kaldet dialogkredsen…
Der har været afholdt seks dialogmøder, hvor også folk fra Kulturstyrelsen var repræsenteret.
'Jeg var dog kun med til de fem, der var et møde, hvor jeg IKKE var ønsket! Men de ville gerne låne salen!' lød det lunt fra Jelved, der understregede, at det overordnede formål var den generelle udvikling af scenekunsten – og ikke en masse forskellige kasketters kamp for netop deres område.
'Uden dialogmøderne var vi aldrig nået til det her. Der er blevet skrevet historie i dag', lød det fra Marianne Jelved, inden hun fortalte lidt om visionspapiret, der sætter fokus på tre områder:
– Arbejdet med publikumsudvikling
– Internationalisering af scenekunstområdet
– Samarbejde på tværs af scenekunstens aktører
For bl.a. at møde disse udfordringer bliver der snarest oprettet et Videnscenter for scenekunst.
Videnscentret får i første omgang plads i et hjørne af Kulturstyrelsen, men ministeren understregede flere gange, at der er tale om et selvstændigt foretagende – 'det er Scenekunstens EGET videnscenter', og heller ikke Kulturstyrelsen får indflydelse på centrets arbejde.
Videnscentrets rammer
Kulturminister Jelved HAR allerede reserveret 1,5 mio. kr. til projekt Videnscenter, som således uanset et eventuelt hurtigt valg kan etableres umiddelbart efter sommerferien.
Der forventes afsat tre mio. kr. til centret årligt i perioden 2016-18 og igen 1,5 mio. kr. til første halvår af 2019. Pengene skal bruges til at ansætte medarbejdere – det skal Kulturstyrelsen stå for – og sætte aktiviteter i gang, og selvom centret skal fungere som selvstændig enhed, forventer ministeren, at Kulturstyrelsen vil være leveringsdygtig i statistik og data og andre kompetencer.
Ifølge kulturministeren skal Videnscentret agere sparringspartner for scenekunstaktørerne og være bindeled mellem branchens forskellige aktører og i forhold til tilskudsydere i kommuner og stat. Og man skal også arbejde for at skabe og forfine en voksenteaterfestival som et branchemødested med forbillede i de store Aprilfestivaler på børneteaterområdet. Hvor man nok kan forestille sig CPH Stage som en mulig trædesten.
Lyder nogle af disse opgaver bekendt, er det nok fordi børneteaterområdet i forvejen råder over videnscentre af denne karakter, nemlig kompetencecentret Teatercentrum, ASSITEJ m.v. – ligesom ITI og de små teatres organisation TIO er medspillere, så det var et naturligt spørgsmål fra teateravisen.dk at høre Jelved om, hvorvidt det nye Videnscenter på sigt skulle opsluge de nuværende ikke-organisationsfaglige centre, der i øvrigt heller ikke har årlige statstilskud i den omtalte størrelse.
Kulturministeren ville ikke blande sig i det nye centers virke, men hun forventede, at Videnscentret ville trække på alle de ressourcer, der i forvejen fandtes på scenekunstområdet, inden hun sluttede af med en stille triumferen:
»Det er dejligt at oprette noget, jeg ikke selv skal tage ansvar for!«
Sure opstød
Den efterfølgende småsnak i Kulturministeriet over små frokosthapser, danskvand, kaffe og kage viste dog, at selvom visionspapir-repræsentanterne har bestræbt sig på at holde kasketterne væk fra hovederne under dialogen med ministeren, så er der ikke total konsensus omkring Videnscentrets kommende organisering – eller for den sags skyld arbejdsopgaver.
Således blev teateravisen.dk's udsendte konfronteret med vrissende børneteater- og organisationsfolk, der fandt det 'hjernedødt' med 'endnu et kunstforstyrrelsescenter', der ikke var forpligtet til at bruge de eksisterende organisationers opsamlede ekspertise og erfaring.
Men at mane skepsis af den art til jorden er en klar opgave for det kommende repræsentantskab – der angiveligt skal bestå af 22 bredt funderede personer fra hele scenekunstområdet og har til opgave at udpege et såkaldt Advisory Board som rådgivende sparringspartner for Videnscentret, der altså skal være helt uafhængig af statsmagt, kulturstyrelse – men forhåbentlig også de magtkampe omkring økonomi og positionering, der trods alle gode hensigter og visionspapirer jo ikke er afskaffet i dansk teaterliv.
For en eventuel omkalfatring af støtteordninger og andre økonomiske fordelingsnøgler var ikke en del af dialogmødernes indhold.
Læs visionspapiret
Og så var det ellers hjem for at kigge nærmere på visionspapiret – som kan downloades via Kulturministeriets hjemmeside eller pdf-linket i faktaboksen.
Der er tale om et papirgedigent hæfte på 28 sider med 24 sider tekst i nydelig og luftig opsætning og i et læsevenligt sprog, der faktisk gør det muligt at nå gennem hele visionspapiret på en halv snes minutter.
Der hviler en positiv atmosfære over de seks korte kapitler med mål, vision, status, udfordringer og konkrete forslag til udvikling af de tre udvalgte problemfelter.
Teksten er holdt i meget generelle vendinger og dækkende hele scenekunstlandskabet, men hvor børneteatret specifikt omtales, er det for de positive tiltag og tendenser, som voksenteatret nu efterstræber; bl.a. det målrettede arbejde for at nå alle børn, så de møder teater og dans mindst en gang om året; refusionsordningen (som Kulturstyrelsen og TIO dog forsøger at ændre til noget administrativt mindre tungt); den stærke position og samarbejdsrelationer internationalt, der bl.a. betyder, at der årligt spilles 5-600 danske børneteaterforestillinger i udlandet; Aprilfestivalernes funktion som branchemødested – og folkeskolereformens forpligtelse til at lade børn møde kunst og kultur.
Dejligt at se scenekunst for børn og unge udfolde sig som inspiration og model for voksenteatret.
