'Dansk børneteater er kendt for sit opsøgende arbejde, sin høje turnéaktivitet og sin årelange politik om at spille dér, hvor børnene er, og er derfor den gren af dansk teater, der når ud til det bredeste og mest mangfoldige udsnit af befolkningen.
Vender man blikket mod de professionelle voksne, der producerer det internationalt roste danske børneteater, er paletten dog knap så farverig, og farveskalaen ret så ensidig'.
Sådan lyder det på Teatret ZeBU's hjemmeside i præsentationen af mangfoldighedsprojektet PRISMA, som blev sat i gang i foråret 2018 og gennem research, initiativer og aktiviteter ønsker at bakke op om bestræbelserne på at gøre dansk børneteater mere mangfoldig – hvor mangfoldighed udover etnicitet også kan dække over køn, alder, fysiske/psykiske handicap, religiøs og kulturel baggrund m.v.
Dansk børne- og ungdomsteater turde være et godt sted at sætte ind. Teatrene spiller mange forestillinger for et i alle henseender mangfoldigt publikum rundt omkring på landets skoler og institutioner – og på egne scener i de store byer og egnsteaterkommunerne.
Det burde afspejles i produktion og repertoire og æstetik og skuespillervalg m.v. – men fører måske også til spørgsmål om, hvad mangfoldighed egentlig skal dække og hvad det måtte have af betydning for scenekunsten.
Plastikdyr og mangfoldighedsleg
Nogle af disse overvejelser leder nu frem til et endags-seminar for danske børneteaterfolk og andre interesserede 9. oktober med overskriften 'Ens for alle – alle for ens' om mangfoldighed. Hvor deltagerne er med til at definere det fokus, der bliver lagt på mangfoldighed på dagen.
Der inviteres til forestilling, oplæg, leg og debat, og i dagen indgår bl.a. Opgang2 Turneteater med deres Reumertvindende forestilling '4 Ever', mens svenske Teatercentrum og projektet Friktionskraft fortæller om udviklingen af og erfaringerne med analyseværktøjet 'Förväntat eller överraskende', der skal kaste lys på kunstneriske valg. Desuden sætter Lene Bull Christiansen, Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet, diskussioner om mangfoldighed i et samfundsmæssigt perspektiv.
Og så er der en masse plastikdyr, der står og venter på at komme til at spille en rolle, når PRISMA inviterer til undersøgelser af mangfoldighed i dansk børne- og ungdomsteater…
Hvad disse væseners tilstedeværelse går ud på, fortæller PRISMAs og seminarets tovholder, Nanna Bøndergaard Butters, om til Teateravisen:
»Meget kort handler det om, at deltagerne bliver kastet ud i et gruppearbejde, hvor de ud af en masse plastikdyr skal danne et tableau over mangfoldighed i dansk børne- og ungdomsteater. Metoden er anvendt i interviews, som jeg har lavet, og er inspireret af metoder fra art-based research. Ideen er, at man – mens man laver et fælles tableau – også får diskuteret, hvordan det rent faktisk ser ud med mangfoldigheden i børne- og ungdomsteatret. Samtidigt bliver det visuelt – og dermed tydeliggøres eventuelle skævheder. Metoden bidrager til mærkværdiggørelse af hverdagsfænomener og praksisser og kan være med til at vise nye vinkler af det levede liv og sociale fænomener,« fortæller Nanna Bøndergaard Butters, der er cand. mag. i Historie og Kultur- og Sprogmødestudier (RUC) og har en master i Teaterpædagogik. Derudover har hun bl.a. en baggrund som integrationsvejleder for Børne- og Ungdomsforvaltning i København, underviser / vejleder på Blågårds Skole på Nørrebro og foredragsholder om bl.a. interkulturel pædagogik og tosprogethed.
Dybdeinterviews med danske børneteatre
Hun har i forbindelse med PRISMA-projektet talt med ti forskellige børneteatre i form af den eller de kunstneriske ledere og andre medarbejdere på teatret.
»Denne samplet (stikprøve, red.) er sammensat, så det giver et nogenlunde repræsentativt udsnit af børneteatre i Danmark. Der er tænkt over geografisk spredning og fordeling af teatre, der har fokus på henholdsvis børn og unge, samt på inddragelse af forskellige typer af teatre, fx egnsteatre, lille storby teatre og projektteatre. Samplet indeholder teatre, der arbejder med dukketeater, gadeteater, iscenesatte personlige historier, dokumentariske fortællinger, fiktive historier, eventyr, nyskrevet dramatik og iscenesættelser af film og alt derimellem og i genremæssige kombinationer,« fortæller Nanna.
»Når jeg alligevel kun vil betegne samplet som nogenlunde repræsentativt, er det dels fordi der i forhold til den geografiske spredning er en overvægt at teatre placeret i København, der deltager i undersøgelsen, dels fordi der heller ikke er lavet en procentmæssig fordeling i forhold til typer af teatre, hvorfor fordelingen af typer af teatre i undersøgelsen ikke afspejler fordelingen en til en af børneteatre i Danmark.
Da formålet med undersøgelsen er at formidle forskellige teatres oplevelser af, erfaringer med, drømme om og ønsker til mangfoldighed og via dette sætte gang i debat, vidensdeling og forandringer, har jeg en forhåbning om, at data – trods den ikke fuldkomne repræsentation – kan give et bredt og nuanceret billede af danske børneteatres praksis, intentioner og visioner i forhold til mangfoldighed i dansk børne- og ungdomsteater,« siger Nanna, der altså ikke har talt med selve målgruppen i form af børn – i hvert fald i denne omgang af projektet.
Ingen kampplads
Selvom hendes projektarbejde skal præsenteres på seminaret 7. oktober, forsøger Teateravisen lige at hive nogle korte konklusiver ud af Nanna:
»Det er overraskende, at ingen af de interviewede aktører eksplicit nævner børne- og ungdomsteatret som en arena, hvor identitets- og værdimæssige ideer brydes og forhandles, som et sted, hvor historierne om os selv, vores identitet og fremtidsforventninger formidles til fremtidige generationer, eller som en kampplads mellem mono-, multi- og inter og polykulturelle retninger indenfor børne- og ungdomsteatret. Således synes de diskussioner og forhandlinger, der fx har været indenfor undervisningsområdet mellem disse retninger ikke at have fyldt meget i børne- og ungdomsteatret.
Men selvom de interviewede ikke anvender begreberne mono-, multi-, og inter og polykulturalisme, eller italesætter børne- og ungdomsteatret som en kampplads, hvor ideer og værdier brydes, er det ikke ens betydende med, at de ikke forholder sig til dette eller indtræder i denne arena med bevidste strategier i forhold til en lang række af de spørgsmål som retningerne beskæftiger sig med.«
Branchens egne erfaringer skal frem i lyset
– Er de vigtigste medspillere fremadrettet så de udøvende børneteaterfolk eller måske forskere eller inddragelse af børn ud fra mangfoldighedskriterier eller helt andre?
»I forhold til at undersøgelsen fokuserer på børneteaterbranchens egne erfaringer, praksis, visioner og drømme, så er det især børneteaterfolkene, der er de vigtige medspillere i forhold til at udvikle dette felt i mere mangfoldige retninger. Men det kunne være en pointe, at man i branchen kunne lade sig inspirere af, at der indenfor pædagogik og didaktik har været diskuteret nuancer i forhold til formidling af mangfoldighed – fx forskelle på multikulturelle og inter- eller polykulturelle tilgange i mindst 30 år.
Jeg er klart af den overbevisning, at man med fordel kunne sætte sig ind i disse retninger og de hårdtkøbte erfaringer indenfor undervisningsverdenen – og at det kunne kvalificere måderne vi talte om mangfoldighed på i branchen – og på scenen. Det ville give begreber til at tale om kvalitet i forhold til mangfoldighed.
Det er klart, at der også kunne ske forandringer gennem forskningsprojekter, der blev gennemført som fx aktionsforskning eller art-based research – hvor forskere og praktikere fra børneteaterbranchen sammen undersøgte og udviklede branchens scenekunst, aktiviteter, formidling etc.
Det er også klart, at inddragelse af børn og unge med mangfoldige baggrunde i produktionsprocesser, undersøgelser af deres oplevelser af forestillinger fx i forhold til repræsentation og sågar som formidlere og indkøbere, også kunne være en vej at gå ad,« lyder det fra Nanna, der på spørgsmålet om, hvilke målgrupper hun især håber vil dukke op på seminaret, siger.
»Vi håber især, at folk fra branchen dukker op, da vi har valgt at fokusere på kunstneriske valg i forhold til mangfoldighed. Men det er bestemt også interessant for studerende – og andre, der kunne have en interesse, eller aktie, i mangfoldighed i scenekunst for børn og unge.«
