VI HAR MEGET LÆNGE ønsket at ændre Refusionsordningen, sådan at når teatret indgår en aftale med et spillested, vil refusionen kunne udløses med det samme, helst sådan at teatret kunne få udbetalt de 50 % refusion direkte. Derved vil det reelt kun koste halvdelen for spillestedet.
Vi har erfaring med, at de kommunale procedurer til tider gør, at den skole eller institution, der køber forestillingen, har udfordringer med at håndtere refusionsordningen.
Desværre kunne denne helt radikale ændring ikke lade sig gøre i denne omgang, da det kræver en lovændring.
VI HAR OGSÅ HAFT et ønske om, at ikke-kommunale institutioner, altså private skoler og institutioner og ungdomsuddannelser, kunne få adgang til at benytte refusionsordningen. Det sker så nu i en fire-årig forsøgsperiode.
Ministeriet har ikke i første omgang ønsket at gøre ordningen permanent, da det jo reelt kan udløse en merudgift til refusionsordningen, som man på nuværende tidspunkt ikke kender størrelsen på. Derfor bliver denne forsøgsordning en rammestyret ordning, der gør, at ikke-kommunale institutioner kan få op til 50 % i refusion, men altså ikke være sikre på, at de får de fulde 50 %.
Refusionsprocenten vil således blive meldt ud to gange om året i forsøgsperioden, baseret på antallet af forestillinger, der er forhåndsbookede i halvåret inden. Vi ser det som en vigtig opgave i forsøgsperioden at bevise, at der er behov for ordningen, sådan at den evt. kan gøres permanent, når forsøget udløber.
DET HAR VÆRET EN lang proces frem til nu for at få den nye refusionsordning aktiveret. Der blev bevilget 4 x 20 millioner på finansloven i 2021 til udmøntning i perioden 2021-2024, men bl.a. pga. corona har politikerne først sat rammen for bevillingen i juni måned i år, og derefter er arbejdet med implementeringen gået i gang. I første omgang i form af udarbejdelse af ny bekendtgørelse for ordningen og denne er først blevet sendt i høring i begyndelsen af september med frist for høringssvar den 7. oktober.
Da ordningen oprindeligt skulle træde i kraft 1. oktober – nu udskudt til 10. oktober, er der urimeligt kort tid til at implementere de nye tiltag, og reelt kan det betyde, at størsteparten af de første 20 mio. kr. for året 2021 skal sendes tilbage i statskassen den 31. december.
Vi vil dog gerne, sammen med Dansk Teater, forsøge at overbevise politikerne om, at pengene skal bruges til det, de har bevilget dem til og derfor overføres til næste finansår. Det er dog en yderst vanskelig manøvre, ved vi af erfaring.
HVAD ER DET SÅ, at det nye går ud på? Jo, der er to spor i den nye ordning og derfor er der også to nye bekendtgørelser i høring,
* Spor 1 handler om udbetaling af refusion til kommunerne. Hidtil har kommunerne skullet indsamle oplysninger om kommunens brug af refusion i et helt kalenderår og derefter indsende en opgørelse til Slots- og Kulturstyrelsen i kalenderåret efter. I denne opgørelse fremgår kun det beløb, som kommunen har brugt og ikke mange konkrete oplysninger om hvordan de er brugt. Derefter har kommunen fået udbetalt refusionen op til halvandet år efter, at aktiviteten er afviklet.
I den nye ordning indberettes udgiften løbende, og refusionen udbetales senest 30 dage efter, aktiviteten er afholdt.
Hele indberetningen sker digitalt via en ny hjemmeside, Teaterrefusion.dk, som er linket til TeReBa (Teater Register Basen, der er en samlet informationsdatabase med oplysninger om professionelle teater- og scenekunstproduktioner i Danmark, red.) og derfor indeholder alle oplysninger om produktioner.
Der skal så tilføjes et spillested og et antal tilskuere, og på den måde får vi opfyldt et længe næret ønske om at kunne får statistik på refusionsområdet og derved også viden om hvilke kommuner, der skal gøres en ekstra indsats overfor for at få dem til at købe mere teater.
Det vil, i de fleste tilfælde, være indkøberen af forestillingerne, der skal indtaste oplysningerne, og vi håber naturligvis, at teatrene vil være behjælpelige med at få denne procedure til at køre.
Den nye ordning vil så også sikre, at refusionen har nemmere ved at finde tilbage til den skole eller institution, der rent faktisk har haft udgiften. Hvis der er tale om centralt indkøb, vil det være børnekulturkonsulenten, teaterforeningen, egnsteatret eller hvem det nu måtte være, der indtaster informationerne i databasen.
* I spor 2, som retter sig mod ikke-kommunale institutioner, vil indberetningsproceduren være nogenlunde den samme. Dog arbejder spor 2 med en forhånds-bookingsperiode, der bruges til at beregne refusionsprocenten. Institutionerne vil blive bedt om at forhåndsbooke forestillinger i to perioder: Inden 1. december for forestillinger i perioden 1. januar til 30. juni og inden 1. juni for perioden 1. juli til 31. december.
Det er på baggrund af de forhåndsbookede forestillinger, at refusionsprocenten udregnes. Vi vil dog arbejde for at sikre, at forestillinger kan bookes også med kort varsel, uden udfordringer.
SOM NÆVNT ER DET utroligt sent, at alt det praktiske om de nye procedurer falder på plads og vi ved, at mange, både formidlere og teatre, står på spring for at komme i gang.
Teatercentrum har fået en bevilling fra ministeriet til at gennemføre en kampagne om de nye tiltag og vi er gået i gang med dette arbejde. Vi har ansat Tabitha Burke, som mange kender allerede fra Aprilfestival 2021 i Holbæk, til at stå for hele kampagnen, der både indebærer en kortlægning af de nuværende procedurer og en oplysningskampagne om de nye tiltag.
Vi vil også aktivt gå ud og hjælpe både kommuner og ikke-kommunale institutioner med at komme i gang med ordningen, og alle teatre kommer også til at spille en vigtig rolle i udbredelsen af de nye principper.
Det bliver vores opgave, i fællesskab, at bevise, at behovet er der for at få mere teater ud til børn og unge i hele landet. Det gør vi bedst ved få gang i salget af forestillinger under refusionsordningen, både til de kommuner, der ikke har mange aktiviteter på området på nuværende tidspunkt og til alle landets private skoler og institutioner samt til hele ungdomsområdet gennem ungdomsuddannelserne.
