Shakespeare Festival i Helsingør, der arrangeres af HamletScenen fra 6.-22. august,, kan med Kronborg Slot som baggrundskulisse byde på friluftsteater i smuk forening af kulturarv og natur.
Festivalscenen er bygget henover slottets voldgrav og tilskuerne kan nyde picnic på fæstningen – med det omskiftelige sommervejr og mågeskrig som uberegnelige faktorer til både mad og kunst, for de fleste forestillinger afvikles som friluftsteater.
Shakespeare Festival byder traditionelt på internationale teaterkompagnier, men i år er festivalens program med fem danske forestillinger – og eneste tekstede forestilling er Teatret Møllens 'Romeo + Julie', der som et dansk-tysk samarbejde med dansk og tysk på scenen har været et led i Genforeningsarrangementerne i Sønderjylland.
De fem forestillinger er tilsammen for alle aldre fra otte år og op – og hver aften inden forestillingen er der en kort introduktion om Shakespeare og Kronborg, leveret af skuespilleren André Andersen, der selv medvirker i 'Hamlet SOLO'.
Festivalens program:
– Passepartout Theatre Production og Hamlet Scenen: OTHELLO / dukketeater / 6.-22. august /(fra 8 år) udendørs
– Teaterkompagniet SHAKES/Folketeatret: ABSOLUTE SHAKES VOL. 6 / komedie / 6.-8. august / (fra 12 år) udendørs
– Teatret Møllen: ROMEO + JULIE / tragedie / 11.-14. august / (fra 15 år) / udendørs
– HamleScenen & Glad Teater: STORMEN / danseforestilling / 17.- 21. august /( fra 12 år) indendørs
– Hamlet Scenen/André Andersen SOLO: HAMLET SOLO / monologdrama / 22. august (fra 15 år) indendørs
*Se mere om program, forestillinger, billetter mv. på:
https://hamletscenen.dk/shakespeare-festival/
(Billedet: Shakespeare Festival har Kronborg Slot som baggrund og voldgrav som sceneunderlag. Foto: HamletScenen)