Det var Opgang2 Turneteaters faste dramatiker og instruktør, Pia Marcussen, der som den første modtogDanske Dramatikeres nyindstiftede manuskriptpris for børne- og ungdomsteater for forestillingen 'Habibi'.
Det skete på Horsens Teaterfestival 16. september 2017 – og om føje tid skal prisen uddeles for anden gang, så nu er det tid til at sende manuskripter – som har været grundlag for en forestilling i sæson 2017-18 – ind til Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2018
Prisen er på 15.000 kr. og er skabt i samarbejde med Dramatiker Væksthus og Horsens Teaterfestival.
Prisen gives til en tekst, hvor dramatikerens stemme klinger originalt og blander sig selvstændigt i scenekunstens udtryk.
Manuskripter indsendes til manuskript@dramatiker.dkmed deadline 27. juni 2018. En jury vil derefter stå for udvælgelsen af årets bedste manuskript.