'Den seneste klumme blev så også den sidste. Det er vel også meget passende med Langsteds Teaterlov som afslutning på serien gennem jeg ved ikke hvor mange år'', lød den lakoniske mail fra teaterprofessor emeritus Jørn Langsted til Teateravisens redaktør midt under Aprilfestival 2018.
Ikke just den mest velkomne mail, men måske heller ikke den mest uventede. Jørn Langsted har selv givet tilladelse til her at skrive, at grunden er, at han er uhelbredelig kræftsyg og ikke længere har ork til klummeskriveri.
Han havde gerne set klumme nummer 100 lande på portalen, men sådan bliver det altså ikke. Sidste udgave af 'Under Langsteds Lup' blev bragt 6. februar og var intet mindre end en velformuleret teaterlov i 13 enkle paragraffer! Lige til at gå til – og den fik da også bysbarnet Bodil Alling, leder af Gruppe 38, til at takke for den nye teaterlov (!) og erklære, at hun uden tøven ville stemme på ham som kulturminister, hvis han stillede op…
Formidlingens ædle kunst
Men selvom Jørn Langsted (f. 1945) gennem et langt og initiativrigt liv har været omkring teaterbranchen på mange måder, er lige kulturminister givet ikke en post, han har stræbt efter. Det bekommer ham bedre med en observatørpost, hvor han kan uddele pisk og gulerødder til teaterlov og -givere, faglige organisationer m.v.
Ikke at han har sagt nej til udfordringer, der har bragt ham selv ganske tæt på omdiskuterede beslutninger udi branchen: Han var således bl.a. medlem af Teaterrådet 1992-95 – og i øvrigt også formand for Egnsteaterudvalget (1991-93), der var nedsat af Kulturministeriet til granskning af egnsteatrenes vilkår, ligesom han har virket som konsulent m.v. i mange andre sammenhænge.
Men den største gennemslagskraft har Jørn Langsted haft via den teaterpolitiske forskning med knivskarpe analyser, som han har bedrevet under sin karriere på Dramaturgi ved Aarhus Universitet. Og ikke mindst i offentligheden som overmåde flittigt brugt kommentator i dagblade, tv og andre medier, fordi han er noget så sjældent som en akademiker med en evne til at kommunikere klart – og gerne også provokerende – ud om teater- og kulturpolitik, så selv de interviewende journalister forstår det…
Det har dog ikke altid været den gængse opfattelse. Det har således været en tilbagevendende glæde at minde ham om dengang, han selv var redaktør af Børneteateravisen (1973-76), og udgiverne af tidsskriftet – som dengang hed Samarbejdsudvalget for Turneteatervirksomhed – måtte bede redaktøren om at bruge færre og kortere fremmedord i sine artikler, så alle kunne følge med…
Således er børneteatrets historie også en del af Langsteds egen historie, der både før og efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og dramaturgi fra Aarhus Universitet i 1973 bestod af deltidsansættelser som dramaturg i det længst hedengangne gruppeteater Banden (1969-71) og det heldigvis stadig meget aktive Teatret Møllen (1975), inden universitetskarrieren tog over.
Hilden og elfenbenstårnet
Det var derfor en stor fornøjelse at kunne byde ham velkommen tilbage – som fast klummeskriver – på Børneteateravisen i 1997, hvor han i øvrigt afløste tidligere teaterrådsformand m.m. Bjørn Lense-Møller, der mente, at et par sæsoner som klummeskriver under titlen 'Lenses Lommeuld' måtte være nok…
Heldigvis har Jørn Langsted holdt ved gennem de mange år, hvor hans særlige ramsaltede form for meningstilkendegiveri har givet først papiravisen BørneTeateravisen og nu netportalen både vid og faglig tyngde.
Faktisk er mange af klummerne i årenes løb også udkommet i bogform på Institut på Dramaturgi – i flot selskab med de mange bøger om teaterlovgivning, kulturpolitik, dramaturgi mv., der står på hans omfattende værkliste. Det er med en vis stolthed her at kunne skrive, at han på falderebet af sin fornemme karriere i universitetsverdenen – han stoppede som professor i dramaturgi pr. 1. marts 2012 – udgav en opsamlingsbog på 280 sider, betitlet ’Lupperier, brok og andre analyser’, hvor et udvalg af Lup-klummer var suppleret med debatartikler fra andre medier.
Også den bogtitel viser Langsteds totale mangel på selvhøjtidelighed, hvad man absolut ikke skal forveksle med fagligt tilbagelænethed, for Langsted er formentlig den kyndigste kender af teaterlovgivning i Danmark.
Også selvom ikke alle gennem tiderne har gouteret hans særlige åbenmundede stil. Således fik han i 1995 læst og påskrevet af daværende kulturminister Jytte Hilden (S), som fra Folketingets talerstol bl.a. udtalte, at ’der er ingen som helst grund til at citere professor Jørn Langsted, der i sit elfenbenstårn på Aarhus Universitet ikke har formået at få noget som helst til at hænge sammen’.
DET er en udtalelse, som Langsted er pavestolt over – og følgelig lejlighedsvis har citeret i 'markedsføringen' af sig selv og sine skriverier.
Den gode vejleder
Den faglige gennemslagskraft har kunnet ses i adskillige teaterlovs- og kunststøtterapporter gennem årene.
Men også selve det at lave redskaber til at kunne bedømme god kunst har været genstand for Langsteds faglige rækkevidde. I 2003 udkom således 'Ønskekvist-modellen' – skrevet sammen med Karen Hannah og Charlotte Rørdam Larsen, der siden har fungeret som en meget brugt og rimelig tilgængelig analysemodel over noget så svært som måling af kunstnerisk kvalitet i scenekunst – og musik. Og som bl.a. er blevet brugt flittigt af skiftende Refusionsudvalg m.fl.
Jørn Langsted har også sat sine faglige aftryk som vejleder for en lang række studerende i universitetsregi, herunder ph.d'ere som Louise Ejgod Hansen, der i 2010 med ‘Teaterkunst og teaterpolitik’ begik den første afhandling om hele egnsteaterområdet – og Kirsten Dahl, der i 2014 forsvarede sin afhandling 'Gestus – en nøgle til betydningsdannelse og poetik i poetisk teater', der havde fokus på dansk børneteater.
Langsted var også faglig bisidder ved samme Kirsten Dahls store redegørelse, 'Spot på Danmarks skjulte teaterskat' i 2008.
Og det er altså ikke blevet til mange større akademiske specialer om børneteater – således fik Claus Chr. Reiche i 2001 Danmarks første ph.d. i børneteater med udgangspunkt i Teatret Møllens historie og produktioner (siden udmøntet i bogen 'En fjer i hatten').
Pølsesnak og brækfornemmelser
Men tilbage til Langsteds klummer her på portalen. De har haft en stor og trofast læserskare, men heldigvis også afstedkommet sure opstød og 'opklarende spørgsmål' til teaterprofessoren ind i mellem – hvilket har glædet Lupholder Langsted, for han foretrækker godt modspil.
Og han lægger jo altså heller ikke fingrene imellem, hvad et lille commandoraid gennem de seneste af de forgangne klummer viser:
'Pølsesnak – tågebanke af modeudtryk', lød det fx i klummen nov. 2017 om en rapport om 'De kunstneriske uddannelser. Forslag til en fremtidig organisering' – inden Langsted vanen tro gav sit og et bedre bud på en ny og fornuftig struktur.
I maj 2017 stod den på 'brækfornemmelser over al den snak om mangfoldighed, der kører i tiden', efter at Langsted havde noteret sig, at ordet optrådte hele 22 gange i programmet til Scenekunstens Årsmøde 6. juni samme år i Skuespilhuset. Det måtte formanden for Projektstøtteudvalget for Scenekunst reagere på.
I klummen juni 2016 konstaterede den lovkyndige professor, at Projektstøtteudvalget begik lovbemærkningsbrud i relationen til teaterloven ved at slå voksen- og børneteaterpuljer sammen – og det fik bl.a. teatrenes faglige organisation, TIO, til at love at holde godt øje med, at børne- og ungdomsteatre ikke fremadrettet blev forfordelt.
'Ædle motiver og lusket kontrol i én uskøn blanding', lød det bl.a. i klummen i april 2014, hvor Langsted tog endnu et livtag med den forkætrede refusionsordning og det tilhørende udvalg. Naturligvis også med et bud på, hvordan man burde ændre ordningen og afsætningsstøtten, så det blev aftagernes og ikke kvalitetsbedømmernes system.
Da et forslag til ny scenekunstlov (Langsted foretrækker i øvrigt det gode ord Teater) opererede med at 'tilgodese formidling af kunst over for børn og unge', men fik smidt det væsentlige om Støtte til selve produktionen af samme ud – påviste Langsted fadæsen i sin klumme – og fik ændret lovteksten…
TAK!
Og sådan kunne man blive ved. Men med et særdeles konstruktivt forslag til Langsteds Teaterlov er sidste klumme altså skrevet.
Hans gode ord, karske udfald og konstruktive forsøg på at omkalfatre skævheder og mangler udi teater- og kulturliv vil blive stærkt savnet her på portalen. Af læsere og af Teateravisens redaktør, der af hjertet takker for 21 års godt og vederkvægende samarbejde, der har gjort det meget sjovere at være tovholder for det blad, som Jørn Langsted i sin tid satte sit store præg på som redaktør – og nu gennem de mange år som klummeskriver…
***
SIDSTE: Jørn Langsted sov stille ind mandag 4. juni 2018. Han blev 72 år. Ære være hans minde!