Den 8. udgave af den internationale SpringFestival blev afviklet 30. maj til 4. juni.
Bortset fra første udgave, der fandt sted ved Kanonhallen på Østerbro, har Amager Kulturpunkt ved Øresundsvejs begyndelse siden været det faste og meget velegnede centrum for en festival, der udover scenekunst både i det fri og i spillelokaler også giver plads til kreative workshops, et finurligt legeland, madvogn – og selvfølgelig de signaturagtige catalonske giraffer, der er fulgt i hælene på samtlige festivaler.
Da årets festival som vanligt bød på fint vejr, så alle de udendørs events og aktiviteter kunne afvikles i solskin, trak det ekstra mange nysgerrige lokale børn og deres voksne til.
For selvom det er mødet med de internationale og danske forestillinger, der er den kunstneriske hovedattraktion, er det udendørs set-up med liv og leg og karakter af markedsplads en vigtig indgangsmagnet overfor lokalområdet.
Det lægger arrangørerne, der består af teatret ZeBU i samarbejde med Børnekulturhus Ama’r og Amager Kulturpunkt, heller ikke skjul, når man på festivalens hjemmeside fremhæver det offentlige rum som central scene, hvor lokalt samarbejde med skoler, institutioner og opbakning fra andre kulturelle aktører betyder meget for festivalens eksistens og kvalitet.
Der kommer dog også en del teaterinteresserede tilskuere udefra – fra storbyen og resten af landet, der så kan nyde de ideelle rammer i form af en stor plads, der grænser op til et børneteater, en biograf, et musiksted og et børnekulturhus med indendørs spillesteder.
Lomme i tiden
De første tre festivaldage var afsat til forestillinger og workshops for skoleklasser, samt et fagligt seminar om ’Mangfoldighed & Inddragelse’ primært for teaterfolk med fokus på, hvad inddragelse af børn og unge betyder for professionelt teater. Og et kulturarrangement, ’Young U-nite’ – skabt af ukrainske unge, der havde lavet et marked med unikke ukrainske produkter, designs, musik og kunst – til støtte og skabelse af nye relationer mellem danske og ukrainske unge.
Således var der allerede lagt an til refleksioner og eftertanke, da SpringFestivals officielle åbning fandt sted fredag 2. juni som startskud den event-mættede weekend.
Dorthe Skøtt Bébe holdt åbningstalen – hendes første som nystartet direktør dagen før for kompetencecentret Teatercentrum, der selv arrangerer Aprilfestival, udgiver repertoirekatalog og denne portal samt andre former for formidling – og hun lagde nye spor ud til det oplevelsespotentiale, som scenekunsten indeholder.
Således lød det bl.a.:
»Scenekunsten kan skabe lommer i tiden. Lommer med helt unikke oplevelser, som sætter hverdagen i perspektiv. Som giver os nye billeder på verden. Som viser os sider af os selv, som vi ikke har set før, eller som vi godt vidste vi havde, men helt havde glemt. Eller sider som vi troede vi var de eneste der havde og følte os virkelig ensomme med,« lød det fra hende.
»Scenekunstens lommer skaber nye fællesskaber. Fællesskabet i teatersalen, når vi mærker den anden sidde der ved siden af os og være fælles om den samme oplevelse. Fællesskabet om at tage oplevelsen med ud i verden bagefter og føle os forbundet af den samme fortælling. Og så begynde at tale om den. Begynde at udveksle vores oplevelser, vores tanker, vores følelser. Opdage, at vi oplever forskelligt. Opdage at selvom vi troede vi sad i den samme lomme, så har vi i virkeligheden siddet i hver sin. Oplevet ud fra vores eget perspektiv. Mødt verden med hver vores bagage. Set med vores egne øjne.«
»Men nu, midt i snakken om vores oplevelse opdager vi en ny lomme. En lomme hvor vi samles om at tale om vores oplevelse. En lomme hvor vi bliver klogere på os selv og hinanden fordi vi deler. En lomme til refleksion.«
Herefter fortsatte Dorte Skøtt Bébe med at beskrive, hvordan scenekunsten kan spille en vigtig rolle i børn og unges liv, og at de har brug for at blive stimuleret af oplevelser, der får dem til at reflektere over livet, og oplevelser, der får dem til at mærke sig selv og nærværet med de andre, inden hun i slutningen af sin tale noterede sig, at
»Børne- og ungdomsteatret er en enestående mulighed for at skabe netop den lomme i tiden, der giver rum til det. Den lomme, hvor man selv digter med på historien, selv forestiller sig de fysiske rammer, selv sanser figurerne. Den lomme, hvor man investerer sig selv i fortællingen. Hvor man lader sig rive med og er til stede i nuet.«
Mekaniske eventyr
Der blev nikket bekræftende blandt de voksne tilhørere, som både omfattede børneforældre og teaterfolk, mens det næppe var slige dybsindige tankerækker, der udspandt sig i hovederne på de mange børn i alle alder, der både under åbningstalen, resten af fredagen og de efterfølgende to teaterprogrammættede dage med stor iver kastede sig over de mange sindrige mekaniske legekonstruktioner i træ og farver, som var stillet op overalt på Kulturtorvet.
Den særdeles interaktive og inkluderende installation fra spanske Toc de Fustas kaldes ’Friends of Crusó’ skabte en interesse, der matchede selv giraffernes indmarch.
Men andetsteds kunne børnene så lave deres egne girafhatte, som blev flashet som tilskuere ved de udendørs forestillinger. Der var også andre former for kreative værksteder, jazzkoncert i børnehøjde med Malene Kjærgård og band m.v.
Og så var det børne-inkluderende også omdrejningspunkt i en workshop, hvor udvalgte skoleklasser var med til at skabe materiale og optrin til en kommende forestilling med ZeBU og Xirriquiteula Teatre (dem med girafferne…). Den blev ledet af instruktør Marc van der Velden og skuespiller Iolanda Liansó og skal munde ud i forestillingen ’Vai Vai!’ eller ’Gå din vej!' på dansk…
Stor svensk kunst
Der blev afviklet 16 forestillinger på festivalen, hvor en tredjedel foregik ude og var i kategorien nycirkus, fysisk teater og gøgl. Halvdelen af programmet bestod af danske forestillinger, der alle er blevet anmeldt her på portalen og her blot skal nævnes for, at de bidrog både til gode og eksperimenterende oplevelser.
Deres udsendte koncentrerede sig følgelig om de internationale forestillinger, hvor det tyske teater Theater O.N. med forestillingen ’Flip-flop’ leverede charmerende fysisk teater for de helt små (fra 2 år), hvor deres leg med tøj og kroppe genskabte små børns fascination og udfordringer om småbørnslivet. Det faldt i stærk genkendelsesglæde hos målgruppen og vakte fornøjelse hos de voksne.
Også det svenske dukketeater Tittut formår at lave stor kunst for små mennesker med deres ’Snö’ (fra 4 år), hvor de med dans og dukker fortæller om samernes verden – og gerne inddrager børnenes reaktioner i forestillingen.
Men det var deres svenske kolleger fra Kompani Giraff, der toppede med ’Goldberg-variationerne’ (fra 6 år), hvor J.S Bachs cembalo-værk møder den amerikanske tegneserieforfatter og opfinder Rube Goldbergs illustrationer i en poetisk forestilling.
Her var nycirkus, der virkelig formåede at skabe et fortryllende dramatisk rum, hvor scenografien var visuelt dragende og de to medvirkendes formidable brug af akrobatik, gøgl og jonglering, tilsat Storm P’ske elementer og Dali’ske scenerier var magisk.
Det var en forestilling, der til fulde formåede det, som festivalen selv har formuleret som deres om at ’skabe oplevelser, der vækker, udfordrer og forundrer publikums tanker og fysik’.
De øvrige internationale gæstespil var ’Adrift’ af finske Arctic Ensemble og ’Out of the box’ af hollandske The 100 Hands – begge nycirkusforestillinger og begge absolut seværdige uden at tilføre genren nyt. ’Rendez-vous’ af italienske La Compagnia Berheré var også rubriceret som ’cirkus’ og var primært et muntert jongleringsnummer – uden antydning af dramaturgi.
I ’The Inner World’ med spanske Holoque’ er der tale om skuespil med holografiske dukker. Trods en spilletid på blot 15 minutter og mange opførelser valgte Deres udsendte af klaustrofobiske årsager og en begyndende hoste at blive ude af det lille teaterrum med plads til blot 16 personer – ifølge kilder mast ganske godt sammen…
Noget om penge
Således kort om kunsten og langt om rammerne og noget om refleksioner.
Jørgen Carlslund, ZeBUs kunstneriske leder, der også er SpringFestivalens leder, kan se tilbage på endnu en vellykket festival – der var vel omkring 500 gæster hver af de to weekenddage og følgelig også en indtægt ved salg af de festivalarmbånd, der gav adgang til alle løjer og forestillinger.
Det er dog ikke nogen vigtig del af festivalens budget, der ligger på ca. 1,8 mio. kr. Tidligere har der været gratis adgang til festivalen – ganske som det gælder for de noget større Aprilfestival og Horsens Teaterfestival og de senere år også for Aaben Dans-festivalen Swop – men Carlslund vil gerne med billetkrav opretholde ideen om en form for ejerskab til det, man skal se og holdningen til, at børneteater altså også koster at producere.
Man fornemmer på ham, at han faktisk gerne ville bruge sådanne store beløb som 1,8 mio. kr. til at producere mere teater til glæde for lokalbefolkningen, men dilemmaet er, at mulige midler findes til festivaler og ikke til teaterdrift.
Lige den vinkel fik Teateravisens store mediekonkurrent ikke ind i den journalistiske dækning af festivalen, men på mange andre niveauer lykkedes den lokale 8. U-klasse fra Skolen ved Sundet i at trumfe nyhedsstrømmen. Her stod 23 elever for interviews, anmeldelser, omtaler m.v.
Og fik således både journalistisk faglighed koblet sammen med oplevelserne med scenekunsten og dens udøvere.
