11. april 2011

Kulturpris til Simon Vagn Jensen

Teaterleder på Odsherred Teater, Simon Vagn Jensen (f. 1956) modtog i slutningen af marts Nordea Fonden for bankområde Holbæk/Kalundborgs kulturpris for 2011, også kaldet ’Det gode liv’, for sit virke for teaterlivet i lokalområdet.

Nordeas områdedirektør, Ole Bjørk, motiverede bl.a. valget med, at ’Simon Vagn Jensen er en person, som har formået af bringe teatret ud over scenekanten og være i stærk dialog med lokalsamfundet og resten af kulturlivet i Odsherred’.

I indstillingen til prisen hedder det også, at Simon Vagn Jensen er et meget engageret menneske, inspirerende for sine omgivelser og altid parat til at videreudvikle og prøve noget nyt…

Simon Vagn Jensen, der er autodidakt skuespiller, var i mere en en halv snes år en del af Teatret Artibus, men blev siden leder af Odsherred Teater, da det blev oprettet som egnsteater i 1996.

Her har han siden virket som skuespiller, instruktør, oversætter m.v.

Mere om teatret på www.odsherredteater.dk

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne