NEKROLOG af Anne Middelboe Christensen

18. juli 2018

Kritikeren med den skarpe replik og de venlige øjne

Henrik Lyding 7. maj 1956 – 16. juli 2018

Døden har indhentet det mest effektive teatermenneske, jeg nogensinde har kendt: Henrik Lyding er død, bare 62 år gammel. Han blev ramt af nogle pludselige blodpropper, der blev fatale. Midt i det hele. Derfor står dansk teater nu uden sin flittigste teateranmelder. Og personligt står jeg uden min trofaste kollega og ven gennem mere end 30 år.

Henrik Lyding var Danmarks mest ihærdige teateranmelder – og han var dansk børneteaters ukuelige væbner. Han så forestillinger overalt i landet. Han skrev om dem både her i Teateravisen og i Jyllands-Posten.

Og så formidlede han endda også teatret i sine teaterprogrammer på DK4, hvor han stod i sin berømte evighedssweatshirt og fik teaterfolk til fortælle åbent og oprigtigt om vigtige ting. Her uddelte han også sine vurderinger af forestillingerne. Kontant og med et lille smil.

Lige på og hårdt

Jeg kender ingen, der skriver så hurtigt som Henrik Lyding. Eller skrev. Vi kunne sagtens se en forestilling sammen i Aarhus, hvorefter han allerede på vej hjem i toget mod København fik skrevet sin anmeldelse færdig – ofte inden vi kom til Fredericia, hvor jeg stadig sad og fumlede med indledningen. Men sådan var han: Skarpvinklet i alt, hvad han foretog sig. Lige på og hårdt. Uden tvivl eller rysten på hånden. Han kunne altid opsummere det væsentligste ved en teaterforestilling på tre sætninger – præcist og enkelt.

Denne kortfattethed er en særlig kritikerkunst i sig selv. Selvfølgelig hang denne evne sammen med hans enorme intellektuelle overskud og hans ekstreme hukommelse. Jeg har ikke kendt nogen, der har haft så stor en teaterhistorisk paratviden som Henrik Lyding.

Han havde en magisterkonferens i dansk og teatervidenskab, og det virkede, som om han ikke havde glemt en eneste detalje om de klassikere, han havde arbejdet med gennem tiderne. Så sent som forrige uge citerede han uvilkårligt en replik fra Molières ’Misantropen’ i en snak. Bare sådan.

Det var måske hans tidligere arbejde som radiovært på Radio Rosa, som gjorde ham så ferm til at ’vinkle’ sine anmeldelser. Alt unødvendigt blev fjernet. Kombineret med hans skuespillererfaringer fra teatergruppen Vaganterne 1973-89 – og senere også hans arbejde som instruktør ved sommerspillene i Ringsted 1987-94, hvor han lærte at skære klassikere til. Ind til benet.

Landet rundt

Som anmelder ved Jyllands-Posten fra 1993 fik han mulighed for at anmelde forestillinger fra hele landet – kort og effektivt. Han var sin egen redaktør og valgte frit, hvilke forestillinger han ville anmelde. Han er den teateranmelder, der har rejst mest rundt i landet – fra Bornholms Teater til Nørregade Teatret, BaggårdTeatret, Fredericia Teater, Team Teatret og Vendsyssel Teater. Jeg kan ikke forestille mig, at der er en dansk scene, han ikke har besøgt.

Samtidig opsøgte han de mange børneteatre og turnéteatre, der kun dukker op på gæstespil og festivaler. Også derfor har han været en gave til Årets Reumert, hvor han har siddet i juryen siden 2000 – for han har om nogen kunnet nominere forestillinger over det ganske land og ikke mindst børneteaterforestillinger.

Med muntre, knivskarpe ord, der banede vejen for priserne. Akkurat som han gjorde det i juryen for Revyernes Revy. Så sent som lørdag aften mailede vi sammen om årets revynomineringer; mandag var han død. Så var det slut.

Kalendermester

Henrik Lyding var en mester i planlægning. Alle premierer og aftaler var sirligt skrevet ind mange måneder forud i hans gammeldags og smækfyldte papirkalender, som han altid havde med i sin taske. Alligevel blev der altid plads til alle os andre. Han lyttede. Han opmuntrede. Han var sine venners ven. Fordomsfrit.

Sansen for overblik kom han til at udnytte maksimalt, da han i 2000 blev dramaturg ved Pantomimeteatret, der er landets største repertoireteater med et væld af pantomimer og balletter. Han har været med til at samle den 200 år gamle pantomimetradition i nogle veldrejede og forfriskende opsætninger og også imponerende rekonstruktioner.

Han har desuden været dramaturg på en lang række af de balletter, som Dinna Bjørn har koreograferet, og som dronning Margrethe II har skabt scenografi til. Dette fik ham til at skrive de to veloplagte bøger, ’Pantomimeteatret’ (2008) og ’Dronningens teater’ (2009). Fulde af muntre detaljer.

På Pantomimeteatret har han desuden været med til at give børn chancen for at møde teatermagien, når han har hyret dem som børnedansere til forestillingerne. Selv har jeg tre børn, der får lykkestjerner i øjnene, når de taler om deres år på Pantomimeteatret – som grise og ’djævleunger’. Med Henrik Lyding som manden med prøveplanerne og det venlige blik.

Tabuer og teater

Ved siden af sit teaterarbejde arbejdede Henrik Lyding i mange år som rådgiver og journalistisk kommunikationsarbejder på AIDS-linjen. Han vidste alle forfærdelige detaljer om denne chokerende og muterende sygdom, og der er mange, han har beroliget eller trøstet med sin interesserede, kyndige stemme. Netop derfor vidste han også, hvordan teater om tabuer og teater om eksistens i det hele taget kunne forandre verden for dem, der havde blik for dem.

Denne evne har han ikke mindst brugt i Teateravisen.dk, hvor han blev anmelder i 2008, og hvor han har skrevet stærke anmeldelser af teenageteater om tvivl og personlig identitet. Men selvfølgelig også om teater for skolestarterne og for de allermindste.

Børnenes reaktioner interesserede ham. Han kunne godt lide børnenes ærlighed. Hvis børn keder sig, kan man straks mærke det. Og hvis Henrik Lyding kedede sig, kunne man klart læse det. Til gengæld undlod han heller ikke at bemærke et spændende instruktørgreb eller en medrivende scenografi. Han nød måske allermest at bemærke et nyt talent eller en skuespiller, der ikke tidligere havde fået muligheden for at funkle, men som gjorde det netop her – og som han var med til at sætte fokus på.

Vinderretorik

Han var altædende, når det gjaldt sceneudtryk. Han undgik egentlig kun de forestillinger, hvor man som voksen skulle tage skoene af. Her satte han grænsen… Operaen appellerede til hans sans for det storladne.

Men det var ballettens verden, der havde hans særlige blik. Hans kendskab til Bournonville-traditionen var enormt, og han fulgte Den Kongelige Ballet med ustoppelig iver. Han kastede sig senest frygtløst ud i et forsvar for Bournonville-traditionen, da Det Kongelige Teater afskedigede karakterdanserne.

Og nej. Selv en kongelig teaterchef kunne ikke matche Henrik Lydings retorik.

At elske og miste

Sublim ballet kunne gøre ham salig. For et par uger siden oplevede han sit internationale favoritkompagni Hamburg Balletten danse John Neumeiers nye ballet ’Beethoven-Projekt’. På vej hjem i toget skrev han en anmeldelse, der er lige så svimlende smuk som balletten. Han beskriver en koreografi, der ’snart jubler af kåd danseglæde, snart skaber knugende kærlighedstrin i en undergangsverden fuld af ødelæggelse’. Og han zoomer her ind på ballettens essens: ’de stærke menneskelige følelser om at elske og miste’.

Selv ville Henrik Lyding have skrevet denne nekrolog i en rasende fart. Han koketterede ofte med, hvordan han i sine frie stunder skrev nekrologer, fordi det var godt at have dem liggende i skuffen. Ak, ak. Henrik Lydings egen nekrolog burde først være skrevet om flere årtier. Han havde så megen nysgerrighed, som han havde lyst til at dele med os andre – og en teaterglæde, der sikkert ville have holdt, til han fyldte 100. Men sådan skulle det ikke være.

Jeg har i hvert fald skrevet denne nekrolog med hamrende hjerte og så langsomt, at han ville have rystet overbærende på hovedet. Mine fingre vil ikke acceptere, at jeg aldrig mere skal møde Henriks blide blik fra de bittesmå øjne bag brillerne – og høre hans skarpe replik. Sådan er det at miste.

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere