Af: Carsten Jensen

10. oktober 2008

Konsulenter i arbejdstøjet

De to egnsteaterkonsulenter har nu uddelt den første million til kvalitetsudvikling – og er gået i gang med at evaluere de første tre egnsteatre.

Siden Kunststyrelsen pr. 1. februar i år ansatte tre egnsteaterkonsulenter, har disse arbejdet med at definere disse helt nye stillinger, herunder ikke mindst indhold, problemfelter og arbejdsgange.

Det har resulteret i, at den ene af de tre allerede er fratrådt sin stilling, idet Anette Eggert – garvet administrator og tidligere medlem af Teaterrådet – følte, at jobbet endte med at blive et andet end det, som hun søgte (se artiklen ‘Egnsteaterkonsulent forlader posten’ her på sitet).

De to tilbageværende konsulenter, Carsten Wittrock og Susanne Danig, har følgelig fordelt Eggerts teater-portefølje imellem sig og er i fuld gang med arbejdet.

Som led i en af de mere behagelige opgaver har de netop for første gang uddelt midler fra den nye kvalitetsudviklingspulje, der er på en million kroner. Kriterierne for puljen er, at der kan uddeles midler til projekter, der ikke kan støttes fra Kunstrådets Scenekunstudvalg og som ikke falder naturligt ind under egnsteatrenes driftsbevillinger.

11 af de 34 eksisterende egnsteatre har fået penge, og her har tre projekter hver modtaget tilskud på omkring 200.000 kr.

Carte Blanche i Viborg har således fået en bevilling til en større undersøgelse af muligheden for kultur-erhvervs-samarbejde på teatrets præmisser; Vendsyssel Teater har fået en bevilling til en undersøgelse af muligheden for at skabe mediebaserede fortællinger og forestillinger til web og tv i samarbejde med TV2/Nord, og så er der bevilliget midler til et større netværk til fælles publikumsudvikling om kulturel mangfoldighed mellem Taastrup Teater, Gladsaxe Ny Teater, Teater Vestvolden og Åben Dans.

Hele uddelingen kan ses på www.kunst.dk/scenekunst/teatre-og-institutioner/egnsteatre/egnsteaterkonsulenternes-udviklingspulje-2008/

Evaluering af tre teatre

Næste store arbejdsopgave for de to egnsteaterkonsulenter er et pilotprojekt for evaluering af egnsteatre.

I første omgang skal tre teatre, Teatret Fair Play i Holbæk, Carte Blanche i Viborg og Teater Cantabile 2 i Vordingborg, deltage i projektet, der strækker sig over tre måneder frem til årsskiftet.

Konsulenterne har i dialog med BørneTeaterSammenslutningen (BTS), Foreningen Af Små Teatre (FAST) og Kommunernes Landsforening (KL) udarbejdet et evalueringskoncept, der tager udgangspunkt i den såkaldte ‘Ønskekvistmodel’, der udviklet af teaterprofessor Jørn Langsted m.fl. og har været brugt til evaluering af kulturinstitutioner i Århus.

Generelt vil det være sådan, at egnsteatrene bliver evalueret i forbindelse med genforhandling af deres egnsteateraftaler.

Og her er den såkaldte rammestyring, der har fået den hidtidige refusionsprocent på 50 til at styrtdykke til 38 givet en af de hurdler, der kan ramme egnsteatrene, når kommunerne skal finde penge til fornyelse af deres egnsteater-engagement.

Fem spørgsmål til Wittrock

Børneteateravisen.dk har stillet fem hurtige spørgsmål til egnsteaterkonsulent Carsten Wittrock i kølvandet på de seneste aktiviteter.

Hvad skal der ske med Anette Egggerts stilling?

»Susanne og jeg deler stillingen indtil 1. januar. Spørgsmålet afgøres på et møde med deltagelse af Kunststyrelsen, Scenekunstudvalget, BTS & FAST senere på måneden, hvor Susanne og jeg i øvrigt er med til at belyse fordele og ulemper ved henholdsvis to og tre konsulenter.

Vil du kommentere Anette Eggerts kritik af politisk mundkurv og bureaukratisering i Kunststyrelsen?

»Jeg vil mene, at det er klogest at lade Anette selv kommentere hendes grunde for, at hun holdt op som egnsteaterkonsulent. Jeg kan for mit eget vedkommende sige, at arbejdet med rådgivning af både teatre og kommuner er et spændende felt med masser af udfordringer. Det er mit håb, at vi igennem vores rådgivning og evalueringer kan være med til at styrke området, og at vi gennem rådgivningsarbejdet og ikke mindst kvalitetsudviklingspuljen kan give egnsteatrene et kvalitativt løft.”

Nu har I gang i tre teatre som en slags pilotprojekt. Kan man forestille sig, at I på baggrund af disse evalueringer rent faktisk selv går ind og foreslår markante ændringer af tilskud, subsidiært lukning? Eller bliver det mere bløde formuleringer?

»Jeg kan af gode grunde ikke udtale mig om, hvad der skrives om i evalueringerne, da disse ikke er skrevet endnu. Hvorvidt vi på et givent tidspunkt indstiller en kommune til ikke at kunne modtage statsrefusion for det pågældende teater, vil være en velbevaret hemmelighed – og med sikkerhed vil det ikke være pressen, der får først besked. Vi har tidligere over for teatrene og for kommunerne givet udtryk for at dette med at komme med en indstilling af denne type var sidste udvej og dette ikke vil ske uden en forudgående proces for at få teatret løftet kvalitativt.«

Forventer egnsteaterkonsulenterne at blive inddraget i det kommende lovrevisionsarbejde omkring egnsteatermodellen?

»Egnsteatrene er en af hjørnestenene i dansk teater, så mon ikke vi og Kunststyrelsen i det hele taget bliver involveret i arbejdet,«

Har du en kommentar til Venstres og Dansk Folkepartis nylige udmeldinger om det uholdbare i rammestyringsmodellen – altså i relation til jeres arbejde som egnsteaterkonsulenter?

»Det kan jeg af gode grunde ikke kommentere – det er et politisk spørgsmål og derfor ikke relevant, hvad jeg mener. Som egnsteaterkonsulenter beskæftiger vi os inden for en lov og en bekendtgørelse (som i øvrigt også fastsætter, at der findes egnsteaterkonsulenter) og denne lov/bekendtgørelse siger, at der er rammestyring på området, så dette er vilkårene for såvel stat, kommuner og teatre.«

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.