17. juni 2014

Konkurrence om plakat til Aprilfestival 2015

Til næste år er Frederikssund vært for den store Aprilfestival (19.-26. april 2015), og i den anledning har kommunen netop udskrevet en konkurrence for at få gode forslag til den festivalplakat, der skal brande festivalen i det nordsjællandske.

Og der er virkelig tale om eksponering, idet plakatmotivet vil blive brugt både til et hav af plakater og til allehånde tryksager og digitale platforme.

Så det er en udfordring til alle kreative sjæle. Alle kan deltage, og plakatforslag skal indleveres til dommerkomiteen senest 1. august 2014. Vinderen offentliggøres i slutningen af august og præmieres med 10.000 kr.

Her er de kriterier, som Frederikssund Kommune har opstillet:

– Plakaten skal kommunikere, at festivalen er et sprudlende forum, der bibringer oplevelser for små og store – med teater, dans og musik.

– Dette skal kommunikeres på en enkel let aflæselig måde. Der vil blive lagt vægt på en grafisk og farverig plakatløsning.

– Den visuelle idé skal også kunne skabe sammenhæng på tværs af de mange medier og kommunikationskanaler, som Aprilfestivalen benytter sig af. – Motivet skal kunne bruges både i sin helhed, men også kunne beskæres, idet udsnit samt del-elementer fra motivet skal kunne bruges på billet, program, annoncer, merchandise, digitale flader etc.

– Motivet skal afleveres som planche i A-format/ højformat, men ellers er der ingen designmæssige bindinger (farver, typografi el. lign.) Se de mange og meget forskelligartede plakateksempler fra de tidligere år:
https://www.teatercentrum.dk/files/TC-filer/Plakater/Plakater_1972-2014.pdf

– Der skal være plads til følgende tekst ”APRILFESTIVAL – teater for små & store. Frederikssund. 19.-26. april 2015”

– Forslag til placering modtages gerne, men arrangørerne lover ikke nødvendigvis at opfylde dette.

– Plancherne skal være Aprilfestivalen i hænde senest 1. august 2014, kl. 12.00.

– Der må højst indsendes to forslag til plakat pr. person, og forslagene skal være væsensforskellige.

– Fremsendes flere variationer over samme tema, vil kun ét, vilkårligt forslag blive bedømt.

– Forslag skal være mærket med et tilfældigt nummer nederst på bagsiden. Navn, adresse, privat telefonnummer, e-mail, cpr. vedlægges i en lukket kuvert, der er mærket med tilsvarende nummer. Bedømmelsen er anonym.

– Spørgsmål om konkurrencen kan mailes til malyk@frederikssund.dk tlf. 26735590

– Konkurrenceudskriver er Frederikssund Kommune, der i samarbejde med Teatercentrum er værter for årets Aprilfestival.
Dommerkomitéen består af kommunikations og PR-folk, direktør på J.F. Willumsens Museum samt Fritidsudvalget i Frederikssund kommune. Vi offentliggør en begrundelse for valg af vinder efter bedømmelsen på Aprilfestivalens hjemmeside. Vinderen får direkte besked.

Forslaget indsendes eller afleveres til:

Kulturforvaltningen i Frederikssund

Att. Maja Lykketoft

Torvet 2

3600 Frederikssund

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne