Teaterfestivalen i Horsens – der egentlig tog sin begyndelse i Brædstrup i 1985 for nogle få år efter at blive flyttet til Horsens – blev etableret med det entydige formål at forkæle formidlerne (dengang kaldt brugere, arrangører, købere) i forhold til den store festival i april, hvor de måtte stå i lange køer for at få billetter til hver eneste forestilling.
Egentlig et storslået skue og en god mulighed for at udveksle erfaringer om det sete, men også irriterende tidskrævende. Så her blev etableret en alternativ festival, hvor man kunne bestille billetter forud for festivalstart, hvis man altså tilhørte det attraktive segment, der ville købe forestillinger af de mange turneteatre.
Siden er såvel Aprilfestival som Horsens-festival jo blevet digitaliseret og de gratis billetter kan hentes online før alle andre – hvis man altså er arrangør.
Vi gamle…
Dette lille historiske vingesus blot for at notere, at festivalen i Horsens stadig er en rar oplevelse for formidlerne. Da den på et tidspunkt blev for stor og for kvalitativt og pladsmæssigt udfordret, indskrænkede arrangøren, der jo er Horsens Kommune, festivalens størrelse og gjorde den til en kurateret festival med udvalgte forestillinger, spillet i lokaler i nogenlunde gåafstand af hinanden.
Man beholdt formidlercafeer med gratis kaffe og kage og tid til hyggelige hvilestunder. Men ak, i år var denne særlige oase – hvor Deres udsendte i al stilfærdighed plejer at få de allerbedste snakke med formidlerne om deres aktiviteter, teatersyn og forestillingsvalg – væk. Så snakken blev begrænses til køerne forud for de enkelte forestillinger, mens den lokale 6. klasse stod for salg af drikkevarer og lette spiseligheder i den nye del af Kulturstationen.
Således er forgængelighed jo også en del af festivalens liv. De trofaste formidlere bliver ældre og døjer med bentøjet; de ældre blandt de deltagende teaterfolk bliver grå i toppen – og alle har vi som publikum et vågent øje for stole og anden form for ryglæn til de gamle kroppe, der gerne skal nå gennem en halv snes forestillinger i løbet af weekenden.
Nyskabelser
Og al denne gammelmandssnak fra Deres udsendte – der i øvrigt har deltaget i festivalen siden 1986 – for at perspektivere dette års festival, som i stadig højere grad er fremtidsrettet og står i de unges tegn med fornyelser, som Adelaide Bentzon eksekverer med fast hånd og udsyn i sin blot anden festival som programleder.
Hun har beholdt visse nyskabelser fra de seneste års festivaler: Ungedramaturgiatet, etableret i 2019 – og i år bestående af unge fra Komediehuset i Horsens, Limfjordsteatrets Talentakademi, Holbæk Drama College og TGK Esbjerg.
Med det erklærede mål at inddrage de unge i festivalens kurateringsarbejde og få bedre kendskab til netop denne målgruppes præferencer. De stod for valget af to forestillinger til ungeprogrammet: AniMaNis ’Fishtail’ og Kånstkollektivets ’Litte Big Bang’, der begge lagde sig pænt op ad årets tendens – fokus på køn, krop og ungdomsliv.
Bevaret og udviklet er også store borgerdeltagende åbningsforestillinger med mange ikke-professionelle medvirkende (første gang i 2017 med danseeventen ’Bevægelse’, sidste år ’Ukendt land’ med lokale unge performere på et regnvådt torv ved Vor Frelser Kirke – og i år var eventen så flyttet til Indergården i FÆNGSLET, hvor ca. 70 unge fra hele landet mødtes på scenen i en performancedrevet kunstinstallation, suppleret af en serie video-interviews og portrætter, der dokumenterede et Danmark set gennem en ung queer-linse.
’Home Queer Home’ var produceret af HIMHERANDIT Productions – og udover det spektakulære set-up med de mange unge i en regnbuefarvet scenografivæg var de mange interviews, som man kunne gå rundt og se efterfølgende, en spændende øjenåbner for disse unges særlige livssituation.
Et fængslende mødested
Det tidligere Horsens Statsfængsel med den let truende arkitektur er blevet Horsens-festivalens ungested: I 2021 blev alle festivalens ungdomsforestillinger samlet her, og således var det også i år. Her mødte unge både hinanden og forestillinger og events.
Inklusive to andre unge-relaterede nyskabelser, der ikke kunne karakteriseres som professionel scenekunst (endnu…), men var et interessant led i festivalens ønske om at promovere de unge som kunstnere og idemagere – og publikum.
I formatet PÅ VEJ præsenterede man et par forestillinger, skabt af, med og for unge: UNGKUNSTTHY med ’Smells like Teenspirit’ og Teaterlab/Komediehuset med ’Se dig i spejlet’. Og i formatet PILOT, der var forestillinger i proces og viste’ Karingana Wa Karingana’ med Jupiter Child; ’Terminus’ med Humanlab og ’Avismave’ af Marie Hallager Andersen.
Således viste FÆNGSLET sig frem med et bredspektret program, der ramte både de attråede unge og udfordrede hele paletten af andre mulige publikumsgrupper.
Som Adelaide Bentzon siger i Lise Stenbækgaards meget læseværdigt interview her på portalen forud for festivalen om de nye formater, der tegner nogle af hendes ambitioner for festivalen.
»Mangfoldighed er fremtrædende – og her er det jo lige præcis børne- og ungdomskunsten, der skal involvere sig, for det er jo der, det planter sig. At være i ukendt land er også præmissen for børne- og ungdomsliv generelt – vi er i gang med at finde ud af, hvad alting handler om, og hvordan man placerer sig selv.«
Minimalt billetspild
Men skal man dømme efter det generelle fremmøde på dette års festival, var det ikke kun de unge, der greb ud efter oplevelserne. Både de lokale børn og de mange tilrejsende formidlere og teaterinteresserede tog godt for sig af de gratis billetter.
Det betød, at der var udsolgt til de fleste forestillinger, men hvor det traditionelt følges af et rimeligt stort billetspild, fordi alle ikke møder op eller returnerer billetter, så kunne Adelaide Bentzon notere, at det ikke var tilfældet i år.
Tallet på udeblevne billetholdere var rekordlavt og belægningsprocenten følgelig tårnhøj. Hvilket resulterede i ellers usete situationer: Deres udsendte oplevede således, at Teater OM’s fine lille forestilling ’Kat – Fugl – Fisk’ for de mindste, der godt nok foregik i et publikumstal-udvidelsesumuligt telt, viste sig ikke at kunne rumme alle dem med billetter. Logistisk nok primært fordi de voksne var i klart overtal og jo faktisk fylder en del mere end børn.
Så nogle få måtte gå forgæves – ganske som det angiveligt skete enkelte andre steder for både de ellers så eftertragtede partoutkortholdere og de mange billetløse, der plejer at have held med at komme ind alligevel.
Men de – og de mange unge – kommer givet igen, når Horsens Teaterfestival byder på scenekunst, events og nye formater næste år – 15-17. september 2023.
