15. november 2012

JALLA:6 i Gellerup

Fredag den 23. november inviterer Opgang2 Turneteater for sjette gang til JALLA:festival. Det sker i GLOBUS1 i Aarhus-forstaden Gellerup og med gratis adgang.

Der er teater, musik, poesi, sang, dans, film og en masse andre kulturtilbud – samt mulighed for at få gratis madbilletter.

Teatertilbuddet er børne- og ungdomsforestillingen ‘Hvor regnbuen ender’, der er blevet anmeldt her på portalen, og ved denne lejlighed spiller for sidste gang. Der er så også smagsprøver på Opgang2 Turneteaters kommende ungdomsforestilling, ‘Uro’, der får premiere næste år.

Opgang2 Turneteater, der netop har fået 400.000 kr. fra Scenekunstudvalget til projekt ‘Nye Horisonter’, har tidligere modtaget store donationer fra  bl.a. Statens Kunstfund, Bikubenfonden og Integrationsministeriet til projektet ’Andre Horisonter’, hvis formål var at lave mobilt lokalteater for unge og voksne i det særdeles etnisk-brogede Gellerup for at give områdets beboere en fornemmelse af, at levende kunst har noget at tilbyde dem og noget at gøre med dem og deres liv.

JALLA:festivalerne er en del af dette udviklingsprojekt. Og JALLA:7 er i øvrigt allerede programsat til 14. juni 2013…

Se mere på www.opgang2.dk

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne