Af: Carsten Jensen

14. februar 2011

Ishøj Teater i modvind

Egnsteaterkonsulenterne anbefaler i ny evaluering, at Ishøj Teater fratages status som refusionsstøttet egnsteater – og at kun drastiske kunstneriske og organisatoriske oprustninger vil kunne retfærdiggøre en fornyet optagelse i egnsteaterordningen.

(14.2.2011) Det har længe været en velbevaret hemmelighed, at Ishøj Teater på Vestegnen er et usædvanligt paradoks: Publikumsmæssigt en forrygende succes med ml. 40-60.000 tilskuere hver sæson. Organisatorisk en velfungerende teaterinstitution, der med buskørsel, cafe, gratis saftevand og overmåde venlige skuespillere og ansatte skaber god stemning. Men i kunstnerisk henseende et kvalitativt stærkt diskutabelt foretagende i sin helt egen lille tidslomme af 70’er-pædagogik og medspilsteater – og bevidst stort set uden kontakt med det moderne børneteater og dets udøvere.

Det er der nu kommet barske ord på i form af en evalueringsrapport fra januar, hvori de to egnsteaterkonsulenter – Kirsten Dahl og Carsten Wittrock – ender med en knusende dom over Ishøj Teater.

Med baggrund i evalueringen indstiller man til Kunstrådet, ’at statsrefusionen i forbindelse med egnsteatertilskud til Ishøj Teater i nuværende form ophører’ med udløbet af den nuværende egnsteateraftale med Ishøj Kommune pr. 31. december 2011.

I den afsluttende analyse hedder det direkte: ’Teatret er stagneret og producerer ud fra et noget fastlåst skelet båret af en gammel virksomhedskultur. Og vigtigst af alt savnes kunstneriske kvalifikationer på teatret. Teatret har en bestyrelse, der i sin sammensætning kan være bremsende for en kursændring, og teatret har et
branchemæssigt ry, der efter vores opfattelse gør, at de nye kunstneriske kræfter, som søger job i det storkøbenhavnske område vælger at søge arbejde på andre teatre end Ishøj Teater’.

Venligt teater

Dermed har egnsteaterkonsulenterne for første gang i embedets historie – ordningen blev etableret med start i februar 2008 – vendt tomlen direkte nedad i en evaluering af et eksisterende egnsteater.

Netop Ishøj Teaters særlige eksistenshistorie og identitet har været med til at skærme teatrets kunstneriske virke af fra omverdenen. Som det også påpeges i evalueringen, kommer der fx aldrig anmeldere fra de landsdækkende medier til forestillingerne. Måske fordi teatret tilsyneladende aldrig sender invitationer eller pressemeddelelser ud.
Børneteateravisen er dog alligevel mødt frem nogle gange på helt eget initiativ – og er altid blevet modtaget med den overstrømmende venlighed, der også er teatrets kendetegn.

Det har børneteateravisen.dk’s anmeldere også noteret – tillige med mindre flatterende udsagn om de pågældende forestillingers kunstneriske niveau.

’Amatørteater på rimeligt niveau’

Således hed det bl.a. i Janken Vardens anmeldelse
af ’Trylledrikken’:

’Som professionel betragter kan jeg godt anerkende en velfungerende sal og en tilfredsstillende teknik med lys og effekter. Og jeg kan også godt anerkende, at de får forbløffende meget ud af deres begrænsede plads og deres scenografi, om den end er traditionel. (…)

Som professionel betragter kan jeg også se, at skuespilleri og instruktion og dramaturgi slet ikke står mål med alt det andet, der synes at fungere o.k. Skuespillerne er sympatiske, de overspiller ikke, de gebærder sig ikke, men gestik og replik tjener intet andet formål end at forklare for publikum, hvad der foregår. Og jeg sammenligner ikke med det sublime, jeg konstaterer kun nøgternt, at dette er amatørteater på et rimeligt niveau’.

‘Scenografisk dilettanteri’

Mere direkte var Henrik Lyding i sin anmeldelse
af årets juleforestilling, ’Nissen i stalden’:
’Ishøj Teater laver gammeldags juleteater i en indpakning, der virker som en hån mod et betalende publikum. Når man er egnsteater med milliontilskud, billetstøtteordning og en juleforestilling, der er stort set udsolgt de 142 gange (!), den spiller i løbet af fem uger med deraf følgende indskovling af penge, skylder man sit publikum at behandle det med respekt. Og Ishøj Teaters dekoration og kostumer til ’Nissen i stalden’ er amatør-arbejde og dilettanteri.

Var det derfor ikke på tide, at Ishøj Teater åbnede sig en smule for omverdenen og til en begyndelse engagerede en scenograf. I respekt for teatret som kunstform, sin egen egnsteater-status, den omverden, der bevilger penge til teatret og ikke mindst det publikum, man angiveligt er sat i verden for at berige’.

Egnsteater siden 1985

En del af kritikken mod Ishøj Teater skal netop findes i det faktum, at det er et egnsteater med statsstøtte og dermed forventes at have både økonomi og rammer til at levere professionelt teater. Det synes langtfra alle altså, at teatret lever op til.

Ishøj Teater, der p.t. modtager omkring 2,7 mio.kr. i årlig støtte, blev egnsteater i Ishøj Kommune allerede i 1985 – helt fra egnsteaterordningens start, men teatret har eksisteret i imponerende 45 år – og med samme familieklan ved roret.

Ishøj Teater blev nemlig etableret i 1965 af Tonny og Jytte Lyngbirk. Sønnen Bjørn Lyngbirk har som led i et generationsskifte været teatrets kunstneriske leder siden 2005 og står ofte også for instruktion og scenografi, mens Marianne Lyngbirk er skuespiller og komponist.

Jytte Lyngbirk har stadig status som husdramatiker, og hun har faktisk skrevet alle de forestillinger (over 130), som teatret har spillet gennem årene.

Ishøj Teater tillige var blandt de fem stiftere af BørneTeaterSammenslutningen (BTS) i maj 1969, men forlod organisationen fire år efter og var i 1977 med til at stifte Dansk Børneteaterforbund, der med et medlemstal på fem teatre var et kortlivet resultat af en indre (politisk fejde) i BTS mellem socialistisk og borgerligt orientered børneteaterfolk.

Siden har Ishøj Teater holdt sig ude af såvel BTS som ASSITEJ og andre børneteater-relaterede organisationer, og det er denne selvvalgte isolation – tillige med mangel på kunstnerisk fornyelse, bl.a. fordi man yderst sjældent bruger kunstnerisk personale udefra – der er blandt kritikpunkterne i egnsteaterevalueringen.

Mangler kunstneriske kompetencer

Men lokalt ER Ishøj Teater faktisk aktiv omkring div. kulturelle tiltag og har en omfattende dramapædagogisk virksomhed, ligesom det lokale TV-Ishøj har optaget og sendt flere af teatrets forestillinger.

Og teatret er med sine op til 60.000 årlige publikummer, der køres ind fra institutioner fra hele Sjælland til de to-tre daglige forestillinger sæsonen rundt, så afgjort en succes i omsætningsmæssig henseende.

Der er også mange tilfredse tilkendegivelser fra de voksne formidlere, som oplever Ishøj Teater som et dejligt sted med gode traditionelle forestillinger. Disse har gennem alle årene været bygget over eventyrskabelonen og med en meget pædagogisk og direkte fortælle- og spillespil.

På opfordring fra egnsteaterkonsulenterne har man dog ved et par af teatrets nyere forestillinger valgt eksterne produktionshold i form af bl.a. Pia Rosenbaum som instruktør og Nina Schiøttz som scenograf, ligesom der har været tilknyttet en kunstnerisk konsulent (Martin Lyngbo, leder af teatret Mungo Park).

Alligevel må egnsteaterkonsulenterne konstatere, at teatret ikke lever op til de kvalitative mindstemål:
’Ishøj Teater savner kunstneriske kompetencer til produktion af professionelt teater.

Teatret er bemandet med et personale, der på skuespilsiden basalt set savner håndværksmæssig kunnen, ligesom de øvrige kunstneriske funktioner er præget af rutiner og manglende teaterfaglige færdigheder. Teatret udvikler sig ikke kunstnerisk’, lyder det i en afsluttende analyse.

Hvad nu?

Egnsteaterkonsulenternes anbefaling om at fratage Ishøj Kommune retten til at få statsrefusion i forbindelse med dets lokale egnsteater er kun vejledende, idet Kunstrådet i givet fald skal tage den endelige beslutning. Den uddelegerer rådet så til Scenekunstudvalget, hvis nuværende medlemmer fragår til foråret og derfor som en af deres sidste embedshandlinger altså reelt kan lukke et 25 år gammelt egnsteater.

Men der er næppe tvivl om, at der er dømt nye tider på det driftige egnsteater i Ishøj, hvis det skal overleve som delvist statsstøttet teater på sigt. Der er ingen egnsteatre i Danmark, der finansieres alene af hjemkommunen, og Ishøj Kommune vil givet heller ikke finde de knapt tre millioner årligt selv.

Egnsteaterkonsulenterne er da også klare i deres anbefalinger:

Udover en ny bestyrelsessammensætning, så medarbejdere og teaterstiftere ikke sidder på flertallet og hæmmer lederens handlekraft og så der kommer flere eksterne teaterfaglige medlemmer i kredsen, ønsker man, at der også i langt højere tilknyttes professionelle folk udefra i de kunstneriske funktioner, og det er alt fra instruktion, scenografi, kostumer spillere – og dramatikere. I det hele taget skal der skabes en ‘skarpere kunstnerisk profil’
Dertil kommer anbefalingen om at komme i ’løbende teaterfaglig dialog med professionelle teatre på børneteaterområdet specifikt, men også gerne mere generelt’, ligesom kommunikationen i form af salgsmateriale og pr m.v. skal styrkes udadtil.

Bolden er nu – udover hos Kunstrådet – spillet over til teatret og kommunen. Men det haster. Der er deadline allerede 1. april, hvis Ishøj Kommune og Det Ny Ishøj Teater skal nå at søge om egnsteaterrefusion til næste år.

Læs hele evalueringen her:
https://www.kunst.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Scenekunst/Egnsteater/Ishoj_Teater_evaluering.pdf

Seneste artikler

Seneste artikler

En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere
Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort årets store uddeling fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er uddelt støtte på i alt 92,2 mio. kr. til 76 ansøgninger – med fokus på at give flere flerårige tilskud og at sikre flere driftsbevillinger til flere scenekunstaktører.
Læs mere
Dukkemagt

Dukkemagt

Som uddannet dukkefører fra den prestigiøse Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin har Astrid Kjær Jensen siden 2011 arbejdet freelance for en lang række danske børneteatre. Men hun har savnet en mulighed for at kunne udnytte animationsteatrets fulde potentiale, og derfor har hun nu sammen med musiker og producent Victor Nuno Lyse startet sit helt eget dukke-kompagni, der har unge som primære målgruppe.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere
Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort årets store uddeling fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er uddelt støtte på i alt 92,2 mio. kr. til 76 ansøgninger – med fokus på at give flere flerårige tilskud og at sikre flere driftsbevillinger til flere scenekunstaktører.
Læs mere
Dukkemagt

Dukkemagt

Som uddannet dukkefører fra den prestigiøse Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin har Astrid Kjær Jensen siden 2011 arbejdet freelance for en lang række danske børneteatre. Men hun har savnet en mulighed for at kunne udnytte animationsteatrets fulde potentiale, og derfor har hun nu sammen med musiker og producent Victor Nuno Lyse startet sit helt eget dukke-kompagni, der har unge som primære målgruppe.
Læs mere