Der er en markant stigning i børne- og ungdomsteater med interaktive elementer i disse år, og hvor nogle af projekterne givet udspringer af lyst til at eksperimentere med nye publikumsinvolverende scenekunstformer, virker andre som meget direkte forsøg på at bemægtige sig en del af det marked for læringsteater og teater i undervisningen, som den nye skoleform har skabt.
På den nyligt afviklede Aprilfestival 2017 i Sønderborg var der i hvert fald rigtig mange forestillinger blandt de knap 180 tilbud, som reklamerede for det dialogskabende møde med publikum og som spillede med større eller mindre succes for børn og unge i de lukkede forestillinger på skoler og institutioner i festivalugens forløb.
I den afsluttende weekenddel er publikum oftest af en noget mere aldersblandet art, hvor indgår rigtig mange voksne i form af formidlere og fagfolk og teaterkolleger og de mange forældre/bedsteforældre, der lykkeligvis tager med deres børn til forestillinger henover weekenden.
Og det smitter selvfølgelig også af på forestillingen, hvis det primært er voksne, der skal agere korrekt målgruppe og reagere på de input, som teatrene bruger i deres interaktive forestilling.
Ikke lige sådan at anmelde…
Teateravisen.dk's anmeldere var som vanligt på hårdt arbejde for at se og siden levere anmeldelser af såvel interaktive som mere 'traditionelle' forestillinger. Men overfor en af dem måtte man melde pas: 'CRASH!' – med undertitlen 'en frikvartersfantasi' – røg af helt logistiske grunde under anmeldernes radar, fordi den spilles over fire dages frikvarterer i en skolegård!
På Aprilfestival i Sønderborg lod det sig gøre i ugens løb, men i weekenden måtte man ty til en præsentation af projektet overfor de fremmødte 'tilskuere', som man af samme grund havde bedt billetudleveringen om at sørge for primært bestod af formidlere/opkøbere og fagligt interesserede voksne, fordi børn jo ikke ville få den intenderede oplevelse.
Det er så vidt Deres udsendte kan huske første gang, at en forestilling på denne måde unddrager sig egentlige opførelser for opkøberne, fordi 'CRASH!' udvider interaktionen så markant i forhold til både tid og plads, så det måske mere får karakter af et kortvarigt huskunstnerforhold end en egentlig forestilling.
Selv kalder idemændene og producenterne det for eksperimenterende dialogteater.
Opgør med de faste regler
Helt konkret går 'CRASH' ud på, at der lander en UFO i en skolegård, så vragdele ligger spredt omkring, herunder otte objekter, som UFO-ministeriet nu er ved at undersøge. Samtidig viser det sig, at tre fremmede væsener har været ombord og nu skal finde sig tilrette med forunderlige regler og adfærd – og har brug for hjælp fra eleverne, der således inddrages aktivt i frikvarterne over fire dage.
Og reglerne er selvfølgelig de mange og ofte ugennemskuelige, der gennemsyrer en skolegård, hvor de mindre drenge spiller fodbold, de større klasser hænger ud på bænkene, piger går i små, uindtagelige kliker osv. osv.
Og som idémand og instruktør Nils P. Munk fortæller til BaggårdTeatrets eget blad, BTimes, så er formålet med 'CRASH!' at forstyrre de faste mønstre og sammen med eleverne at skabe nogle nye:
'Vi er vanedyr, og så snart vi bevæger os uden for vores vante regelsæt, så bliver vi utrygge. Det er det, der er forestillingens tema. Det at være ny. At finde ind i noget nyt og blive tryg i det', siger han.
Skolegården som spillelokale
Forestillingen er blevet til som ideudvikling mellem Peter Seligmann (Sille) og Nils P. Munk, som begge har erfaring med dialogskabende (børne)teater; Sille bl.a. i sit eget Teater2Tusind og Nils P. med en række forestillinger som 'Findes der gribbe i Grønland' (med sit eget Det Menneskelige Teater), ‘Del dit lort/687 km (med Bornholms Teater) og ‘I Guds navn’ (med Teatret Fair Play).
Men med 'CRASH!' forsøger de at tage skridtet længere ud og skabe noget, der også ville fange 'de ti drenge på bageste række, som ikke rigtig følger med' i de mere traditionelle forestillinger, der tilbydes skolebørn af landets mange turneteatre.
Derfor flyttede man også forestillingen ud i skolegården – børnenes normale frirum – og lader tingene ske i samspil med børnene i en form, der både inddrager gadeteater og installationsteater og forsøger at samle børnene til en fælles fortælling. Og hvor elever på alle skolens klassetrin er målgruppen.
'Vi havde en muligheden for at gøre noget helt andet: Flytte forestillingen ud til dem det hele handler om og lade den strække sig over flere dage. Det betyder, at forestillingen kommer til at leve på nogle helt andre præmisser. Vi skal lave en forestilling, som børnene kan få noget ud af, uanset hvor længe de bliver hængende. Nogle vil blive opslugt og se det hele, andre vil se ti minutter og så gå videre for at spille fodbold eller lege. Det skal der være plads til, men de skal alle få noget ud af det', som Nils P. Munk fortæller til BTimes.
Svendborg og Horsens
Nils P. Munk står for instruktionen, mens med-idemand og fynbo Peter Seligmann fynbo sammen med afrikanske Douglas Muma Mumbi og tyskfødte Uta Motz i medvirker som de fremmede væsener, der ramler ned i skolegården og de forunderlige regler, som de skal forholde sig til.
Og som alternativ til det egentlige spilleforløb over fire dage i en skolegård fortalte Nils P. Munk så ved festivalweekendens to 'forestillinger' om sine tanker med teater og processen med at skabe forestillingen, mens spillerne viste de tre karakterer fra Ufo-ministeriet og derefter de tre rumvæsner.
Ifølge BaggårdTeatrets producer, Anneline Köhler Juul, var der stor spørgelyst og interesse for forestillingen blandt de fremmødte, og hun har kontakt til flere kulturkonsulenter, selvom der endnu ikke er landet endelige aftaler.
'CRASH!' blev forud for festivaldeltagelsen afprøvet med stor succes på Ørkildskolens Østre afdeling i Svendborg, hvor Fyns Amts Avis sendte en journalist ud for at skrive en daglig reportage fra skolegården, hvor rumvæsenerne fik hjælp af en stor flok skolebørn til at blive installeret med overlevelses-kit, der bl.a. indeholdt toiletpapir, tandbørste, en pølse, et liggeunderlag og en lille bamse…
'Hvor er teatret henne?'
I Sønderborg var eleverne på Ahlmann-Skolen også både overraskede og interesserede i den særprægede invasion i deres skolegård. Som man bl.a. kan læse i de indberetninger til UFO-ministeriet – et site oprettet til lejligheden af producenterne – som de har mulighed for at lave…
'Jeg så, at rumvæserne ikke vidste noget om vores jord-ting. Det var mærkeligt', lød det fra Mira på 7 år, mens 1B leverede en længere rapport:
Det var underligt. Vi troede der var teater, men det var der ikke. I stedet mødte vi nogle i hvide kitler der ledte efter noget eller nogen. Vi tror det vi kan høre i højtalerne er rumvæsener der beder om hjælp. Deres rumskib er måske styrtet ned og gået i stykker. Vi tror også de siger 'Hit med vores guld'. Vi er ikke bange for dem og vil gerne hjælpe dem. PS: Vi synes det er spændende men kan ikke forstå, hvor det teater er henne.
Til efteråret lander UFO-frikvartersfantasien igen på fem forskellige skoler i Svendborg: Vestre Skole (uge 35), Rantzausminde Skole (uge 36), Thurø Skole (uge 38), Issø Skole (uge 39) og Ida Holsts Skole (uge 40) – og alle interesserede er velkommen til at kigge forbi, siger Anneline Köhler Juul til teateravisen.dk
Forløbet på Svendborg-skolerne bliver så lige afbrudt af en uge på en skole i Horsens op til Horsens Teaterfestival 15.-17. september – og med præsentation af projektet for tilrejsende formidlere (se www.horsensteaterfestival.dk).
