Der spilles masser af børneteater rundt omkring i Danmark i efterårsferien. Udover den pænt store festival på Amager og den hele lille festival i Vanløse er der selvfølgelig forestillinger for børn og unge (og voksne) på de mange stationære teatre, selvom nogle dog har valgt at selv at holde efterårsferie.
Der er dog også mulighed for at se internationalt børneteater. I
i Odense viser DYNAMO, produktionshuset for nycirkus, dukketeater for store og små; hvor man kan møde dukkemanden Antero, der med hjælp fra kostumer, bolde, reb og liner kan blive til lige, hvad han drømmer om, men som finder ud af, at det hele er meget sjovere, hvis man har en at danse med.
Det er den norske jonglør, cirkusartist og dukkefører Frida Odden Brinkmann, der har skabt dukkeforestillingen '1 ½,' som havde premiere i 2013 og siden har været vist i en række lande. Dukkemanden Antero er monteret på hendes ryg, mens hendes arme og hænder bliver til hans. '1 ½' er en forestilling for hele familien, men anbefales fra børn fra seks år og op, da dukken kan virke skræmmende på mindre børn. Forestillingen er på dansk.
Forestillingen spilles søndag 11.10 kl. 14 og torsdag 13.10 kl. 11 – på Dynamo Workspace, Finlandkaj 6, 5000 Odense C
I Helsingør præsenterer Helsingør Teater legesyg akrobatik og eminent kuffert-klovneri på Kulturværftet, hvor to internationale forestillinger, belgiske Circus Katoens 'EX AEQUO' og italienske Luigi Ciottas 'EVERYTHING IN A SUITCASE' (begge fra 3 år), kan ses både 14. og 15. oktober:
EX AEQUO: kl. 11:00 + 14:00
EVERYTHING IN A SUITCASE kl. 12:00 + 15:00
Billetter: 50,- kr. for børn/voksne www.helsingor-teater.dk
(Billedet: Internationale tilbud: '1 ½', 'EX AEQUO' og 'EVERYTHING IN A SUITCASE' . Foto: Andreas Bergmann, HH Producties og Karsten Piper)