23. marts 2012

International papirteaterfestival i Aarhus

Siden 1987 har dukketeaterdirektør Per Brink Abrahamsen spillet den særlige form for forestillinger med figurer og dekorationer af trykt og malet pap og papir, der går under navnet papirteater.

Han har holdt til på Svalegangen, hvor Svalegangens Dukketeater siden 2001 har haft  sin helt egen teatersal med 20 pladser oppe under taget på 4. sal i Kasinobygningen i Rosenkrantzgade 21.

Og som afslutning på Svalegangens Dukketeaters 25 år jubilæumssæson afvikles Danmarks første internationale papirteaterfestival fra 20-22. april 2012.

Festivalen består af syv forestillinger, hvoraf de fire kommer fra udlandet. De har alle papir og papir som bærende elementer i de små kukkasserammer og spænder fra det  klassiske papirteater med stemningsfulde naturalistiske dekorationer til en moderne teaterkoncert og surrealistisk teater.



Af de syv forestillinger er de tre for voksne, og Per Brink Abrahamsens eget bidrag til festivalen er voksenforestillingen’Mother, Tell Me More’, der er en teaterkoncert med sange af Pink Floyd-guitaristen Sid Barrett, tilsat surrealistiske papirbilleder.

Programmet for den internationale papirdukketeaterfestival på Teatret Svalegangen sr i øvrigt således ud:

Fredag den 20. april:

– Theatre Egrëgoire (Frankrig): Ubu. For voksne (kl. 19,30)

Lørdag den 21. april:

– Invisius (Tyskland): Peter und der Wolf. Fra 5 år. (kl. 14,00)

– Svalegangens Dukketeater (DK): Mother, Tell Me More. For voksne (kl. 15,30)

– Papiertheatre (Frankrig): A Robinson Crusoe. Fra 12 år (kl. 18,30)

Søndag den 22. april:

– Hirchholm Teatret (DK): Kongerækken. For større børn og voksne (kl. 14,00)

– Meklenborg Dukketeater (DK): Affæren i Berkshire. Fra 12 år (kl. 15,30)

– Robert Poulter’s New Model Theatre (England): The Buccaneers Bride. For voksne (kl. 17,30)

Se program og indhold på pdf.

Billetprisen er 80 kr. pr. forestilling – dog 50 kr. ved køb af min. tre forestillinger. Børn og unge under 12 år: 50 kr. (Svalegangens Billetkontor 86 13 88 66).

Se mere om Svalegangens Dukketeater på www.svalegangensdukketeater.dk

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne