28. april 2019

‘Immortality’ & ‘Global Souls’

Next Zone, der er et eksperimenterende dansekompagni, som bl.a. fusionerer urban dans, moderne dans og andre danseformer, er aktuelt med et dobbeltprogram med forestillingerne 'Imortality' og 'Global Souls' i en coproduktion med Teater Momentum.

De to forestillinger, der har sat en aldersgrænse på 12 år og således ryger ind under radaren for denne portal, spilles 7.-12. maj på Teater Momentum i Odense, 20.-22. maj i Brøndbysalen ved Frederiksberg Have og 28.-29. maj i Dansekapellet – som del af CHP Stage-programmet.

'Imortality' og 'Global Souls' er en solo og en trio, der flettes sammen og præsenteres af tre dansere, japanske Ismaera Takeo Ishii, camerounske Mario Poundé og brasilianske José Rodrigues Junior, der tilfører forestillinger elementer fra butoh og afrikansk dans.

'Imortality' dykker ned i menneskets drøm om udødelighed, mens 'Gobal Souls' kredser om den menneskelige evne til at forholde sig til omgivelserne, hvad enten det er naturkræfternes spil eller millionbyens kaos.

Det er Next Zones kunstneriske leder Lene Boel, der står for ide og koregrafi.

Se mere om dobbeltprogrammet på https://www.nextzonemoves.dk/index.php?id=12

(Billedet: Mario Poundé og Ismaera Tako Ishii i 'Global Sounds'. Foto: Dan Aucante) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne