Af: Carsten Jensen

10. april 2010

I 1983 havde de dog en struds…

Har dansk børneteater en fremtid? Det var man noget bekymret over i børneteaterkredse, da man var til festival i Esbjerg i 1983. Men her 27 år senere, hvor festivalen atter gæster Esbjerg, viser det sig jo, at fænomenet var ganske livskraftigt. Et lille kig i arkivet i anledning af festivalen...

I 1983 blev den store festival afviklet fra 17.-24. april i Esbjerg med deltagelse af 55 teatre, der kom med 100 forestillinger, som blev opført i alt 240 gange.

Det var den hidtil største festival af slagsen, siden den første blev afviklet i Herning i 1971 med sine 15 teatre, 25 forestillinger og i alt 32 opførelser. Hvor samtlige teatre var indlogeret på Hotel Eyde, som blev omdannet til et hippiekollektiv for en weekend.

Men i Esbjerg i 1983 var festivalen på sjette år en ugelang affære, hvor flere af byens skoler måtte inddrages for at få plads til alle forestillingerne. Og hvor der i løbet af festivalen blev afholdt seminarer, hvor de teatre, der var medlem af BørneTeaterSammenslutningen (BTS) gik sammen tre og tre og diskuterede og kritiserede hinandens forestillinger.

Faktisk var kvalitetssnakken omkring hele festivalen så tilpas aggressiv, at en selvbestaltet gruppe teaterfolk ligefrem lavede en såkaldt ’lorteliste’ over efter deres skøn værste forestillinger, som både teatre og formidlere burde undgå…

Røster fra 1983

Men helt slemt stod det nu ikke til. De fleste talte både pænt om forestillingerne og hinanden.
Efter festivalen lod Børneteateravisen så forskellige personer fra miljøet komme til orde og svare på spørgsmålet: Har dansk børneteater en fremtid?

Her 27 festivaler senere – og med den nyeste udgivelse af repertoirekataloget Den Røde Brochure og dens 137 teatre, der udbyder omkring 400 forskellige forestillinger in mente – må svaret vel være et rungende ja.

Men lad os da tage et par udvalgte citater fra Børneteateravisens reportage:

Gerd Schottländer, skuespiller og instruktør (var i mange år tilknyttet BaggårdTeatret i Svendborg. red.):
»Dette at vi nu gennemfører den 13. børneteaterfestival af disse dimensioner viser, at der er et stort behov for børneteater. Desværre tilsvares dette iøjnefaldende behov ikke af stigende aktivitet på vores største arbejdsplads, skolerne. Hvor vi tidligere oplevede, at der blev spillet én forestilling pr. barn pr. år, ja mange steder to – så oplever vi nu, at skolerne pga. pengeknaphed kun arrangerer måske en forestilling pr. barn hvert andet eller hvert tredje år.«

Hans Bay, skuespiller og instruktør: »Jeg synes, at der hele tiden sker en kunstnerisk udvikling hos mange børneteatre, og indimellem findes stadig pionerånden. (…) Den kunstneriske udvikling ses f. eks. i det forhånd, at der laves større og større forestillinger. Man har lyst til og brug for at prøve sig selv af i større og andre rum end de traditionelle for børneteatret.«

Ove Kirketerp, observatør for teaterteknikernes forbund, TEF (har bl.a. været administrator i Comedievognen og Møllen, har nu grafisk virksomhed i Haderslev red.): »De økonomisk stramme tider, vi er vidne til i denne tid, kommer til at koste nogle teatergrupper deres eksistens (…) og derved skabes der et nyt proletariat: Teatergrupper, der må fægte sig frem kun ved hjælp af egne indtægter.«

Helge Reistad, norsk instruktør og dramaturg: »Jeg har været til festival flere gange, men hver gang synes jeg, den er større og festligere end den forrige. Jeg ser masser af liv, der er masser af publikum og en meget høj grad af organisation. Jeg ser en mangfoldighed uden lige.«

Claus Oppermann, administrator (har været medlem af UBOT for FAST, red.): »Jeg ser desværre en overvægt på udviklingen af formen, og at det indholdsmæssige er trådt i baggrunden – det er synd, for indholdet er kolossalt vigtigt netop i denne tid, hvor udfordringerne er så store: Spørgsmål vedrørende den økonomiske krise, spørgsmål vedrørende krig og fred for at nævne de vigtigste. Vi skal holde fast ved, at vi har noget at sige, og vi skal sige det.«

Børneteater i 2010

Samtlige udsagn kunne være fra den seneste festival – og såmænd osse efter den aktuelle festival i Esbjerg.
Man er bekymret over formidlernes muligheder for at bringe teater ud til skolerne; over de økonomiske tider og manglende offentlig støtte, men man har også blik for festivalernes og børneteatrenes storhed og det kunstneriske niveau – og nødvendigheden af at bringe tidens store spørgsmål ind i teatret.

Ved Festival 2010 vil man også kunne svare ja til det sidste. Her er forestillinger om krig og fred og finanskrise og måden, som vi mennesker behandler hinanden på.

Der er masser af vedkommende børneteater. Og givet også noget mindre godt, som det må være, når over 100 teatre sætter hinanden stævne med over 160 forskellige bud på børneteaterkunst.

Lortelisterne er forhåbentlig fortid, men billetterne til de mange forestillinger er til gengæld stadig gratis…

Information om Festival 2010 i Esbjerg, inkl. billetter, program m.v. på
www.festival2010.dk

Seneste artikler

Seneste artikler

Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere
Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort årets store uddeling fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er uddelt støtte på i alt 92,2 mio. kr. til 76 ansøgninger – med fokus på at give flere flerårige tilskud og at sikre flere driftsbevillinger til flere scenekunstaktører.
Læs mere
Dukkemagt

Dukkemagt

Som uddannet dukkefører fra den prestigiøse Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin har Astrid Kjær Jensen siden 2011 arbejdet freelance for en lang række danske børneteatre. Men hun har savnet en mulighed for at kunne udnytte animationsteatrets fulde potentiale, og derfor har hun nu sammen med musiker og producent Victor Nuno Lyse startet sit helt eget dukke-kompagni, der har unge som primære målgruppe.
Læs mere
Forbehold var et ukendt fremmedord

Forbehold var et ukendt fremmedord

Der var teater i alle afkroge af Helsingør under den netop afsluttede PASSAGE Festival, hvor mere end 50 europæiske teater- og cirkuskompagnier deltog. Indtrykket var, at åbnede man en tilfældig gadedør i et af de små stræder, ville det vælte ud med gøgl og håndstand og udenlandske overskæg. Me Lund har lavet denne stemningsfulde festivalreportage til Teateravisen