Kunstrådet har netop bevilget tilskud til 20 gæsteophold i Danmark for udenlandske kunstnere.
For at inspirere og fremme udviklingen af kunst i Danmark har Kunstrådet etableret Danish International Visiting Artists Exchange Programme (DIVA), som gør det muligt for kunstnere, spillesteder, gallerier og andre aktører i kunstlivet at invitere udenlandske kunstnere til at arbejde og deltage aktivt i kunstlivet i Danmark i en længere periode.
Kunstrådet har foreløbigt har afsat seks mio. kr. over de næste par år til ordningen.
Blandt de 20 værter er Teater Hund, der via et tilskud på 129.500 kr. skal huse Performance Inventions, der består af koreograf og instruktør Nancy Spanier og skuespiller/sanger og performance-coach Paul Oertel, begge amerikanere nu bosat i Frankrig. Under deres ophold vil Nancy Spanier blive tilknyttet som koreograf og Paul Oertel som performance-coach på Teater Hunds produktion, ‘Det tror jeg ikke på! – en forestilling om livets magi’. De vil desuden gennemføre workshops på Odsherred Teaterskole. Der planlægges løbende under hele opholdet aftener/dage internt i scenekunstmiljøet, hvor Spanier og Oertel viser eksempler på deres arbejde, holder foredrag og inviterer til dialog om kunstens væsen.