SOM REDAKTØR af teateravisen.dk må man naturligvis glæde sig over de mange aktuelle debatindlæg fra teaterfolk, der kommenterer anmeldelser, anmelderi og hinandens indlæg.
Når debatniveauet ellers holder, er det godt for de løbende diskussioner om dansk børneteater – både de specifikke produktioner og den generelle kunstneriske udvikling.
Men der skal også være plads til de korte irriterede indlæg fra en instruktør om 'ubegrundet kritik'; for og imod plads til almindelige teatergængere ikke-faglige vurderinger her på portalen osv.
De to seneste indlæg kører dog primært på teateravisen.dk's anmeldere og deres arbejde. Således kan man i ''Ebbe Skammelsøn' anmeldes ikke' læse Quasi Teaters lange argumentation for, at man ikke ønsker at få anmeldt sin nye forestilling her på portalen, fordi man mener, at selvom en anmeldelse kun er 'en enkelt persons oplevelse på en særlig dag og et særligt tidspunkt', bliver den netop her brugt som en faglig blåstempling eller det modsatte hos potentielle købere.
Det vil man gerne undgå, men selvom man vel egentlig ikke mener, at anmeldere af ovenstående grund har nogen større berettigelse, vil man gerne have flere portaler, der anmelder turnerende børneteater og således kan skabe konkurrence og få både teatre og anmeldere (her kaldet smagsdommere) til at 'stramme ballerne'…?!
DET FREMGÅR ikke af indlægget, men Quasi Teater har ikke noget imod at blive anmeldt alle andre steder end i teateravisen.dk – også selvom det kunne risikere at blive af de samme personer, som arbejder her på portalen, men også anmelder på nogle af landets større og mindre dagblade (Henrik Lyding i Jyllands-Posten, Anne Middelboe Christensen i Information, Kirsten Dahl i Aarhus Stiftstidende) – men anmeldelser i disse medier anses åbenbart ikke for at være lige så betydningsfulde.
Man kan jo vælge at se Marie Kilsgaard Møllers indlæg som en form for cadeau til teateravisen.dks' store indflydelse på købernes valg af forestillinger, men det er det tydeligvis ikke tænkt som.
Det har så også fået ZeBU's pr- og kommunikationsmedarbejder Claus Kjær til tasterne, for på egne vegne og i indlægget 'Fra en lægmands skrivebord' at erklære sig lodret uenig i Quasi Teaters behov for selvvalgt 'exil' fra teateravisen.dk – og teatrets argumentation mod anmeldelser og anmeldere. Og han plæderer for en mere positiv opfattelse af både teateravisen.dk's anmelderkorps og generelle formidlingsarbejde.
Og så maner han til besindighed omkring den enkelte anmeldelses betydning for et teaters turnesalg:
'Selvfølgelig er en god anmeldelse gavnlig, men min erfaring med kulturformidlere/indkøbere er, at langt de fleste blot bruger anmeldelsen for det den er. En holdning. De fleste ser selv forestillingerne eller kan bearbejdes med andre fortællinger om forestillingen end blot anmeldelsens ord. Middelmådigt anmeldte forestillinger er lige så ofte bestsellere her i butikken. Det handler blot om at sælge dem rigtigt'.
NU SKAL det også lige slås fast her, at alle børneteatre selvfølgelig kan bede sig fritaget for en anmeldelse i teateravisen.dk. Portalen har blot set det som en vigtig opgave at søge at give så mange danske børneteaterforestillinger som muligt en faglig kritik, som oftest er fraværende andre steder – herunder i de store dagblade.
Trods begrænsede ressourcer er der lykkedes portalen siden overgangen til netmedie i efteråret 2008 at anmelde de fleste nye professionelle forestillinger for børn og unge.
Det er dog ingen selvfølge, at alle teatre kan og vil blive anmeldt, så Quasi Teaters nej (tak) tages her blot til efterretning – ganske som det er sket i enkelte andre tilfælde, hvor et teater har insisteret på ikke at få en bestemt anmelder ud til deres forestilling.
For det er selvfølgelig teateravisen.dk's redaktør, der suverænt bestemmer, hvem der anmelder hvad og hvornår. Og forsøger at skabe en rotation mellem portalens p.t. seks anmeldere, så et teater ikke behøver at følge sig (for)fulgt af samme anmelder. DET er en luksus, som de store dagblade ikke kan levere.
OG SOM en lille finurlig krølle på denne kommentar: Marie Kilsgaard Møller, der altså takker nej til anmeldelser af Quasi Teater her på portalen og afviser de professionelle anmelderes indsats som andet end enkeltstående subjektive bidrag, der næppe kan bruges i en ordentlig kunstdebat, holder sig ikke selv tilbage. På hendes egen blog, candkunstner.blogspot.dk kan man således muntre sig med 16 faglige vurderinger af Aprilfestival 2015's forestillinger.
'Korte, hårde anmeldelser', kalder hun sit eget smagsdommeri, der næppe giver mange stjerner for subtil sproglig håndtering hos de kritik-ramte kolleger, og i hvert fald ikke lefler for de mere anerkendte danske børneteatre.
Her er fx. den fulde anmeldelse af Teater Mys 'Små skridt':
'Langsom baby teater. Kedeligt. Prætentiøst. Poetisk. Meningsløst. Sandkasse men en masse ting og hvad så. Hvorfor har den vundet en Reumet? Det får mig til at blive irriteret på Reumet og smagsdommerne i dansk scenekunst'.
Det er altså samme forestilling, som en lang række tilsyneladende inkompetente anmeldere har rost til skyerne (bl.a. fem hjerter i Politiken, fem stjerner her på portalen og gode ord i stjerneløse Information) og siden åbenbart overtalt kollegerne i Reumert-juryen til at give prisen for Årets Børneteaterforestilling i 2012.
Om sådanne anmeldelser fremmer den efterlyste kunstdebat, er vel tvivlvsomt, men her er da et teatermenneske med sine meningers mod! Vandene deles dog fortsat både omkring anmelderi og vurdering af de enkelte forestillinger. Og teateravisen.dk's ageren. Sidste ord er næppe skrevet herom.
(caj)
