Af: Carsten Jensen

16. april 2012

Gensyn med Ringsted

Tredje gang er lykkens gang, siges det jo – og det kunne jo betyde, at Festival 2012 bliver ekstra succesfuld, fordi Ringsted som den første by i Danmark bliver vært for verdens største festival for professionel scenekunst for børn og unge for tredje gang. Og for den hidtil største i en ubrudt række siden 1971. Enkelte af de ca. 190 deltagende forestillinger var også med dengang i 2000 og i 2005 viser dette lille tilbageblik...

Man må lade Ringsted, at det er en ihærdig og børneteaterglad kommune, for når Festival 2012 afvikles fra 22.-29. april i den midtsjællandske kommune, er det altså tredje gang inden for blot 13 år og festivalernes 42-årige historie, og det er der ingen andre tidligere festivalværtsbyer, der kan gøre Ringsted efter. 

I 2012-udgaven er det så med Sorø Kommune som juniorpartner, mens Haslev Kommune (der blev en del af Faxe Kommune efter kommunalreformen) var medvært ved festivalerne i 2000 og 2005.

Men hvor Ringsted Kommune stadig har samme størrelse – man indgik ikke i sammenlægninger i forbindelse med kommunalreformen i 2007 – er den gæstende festival altså blevet ganske meget større.

Tallene for festivalen i 2000 var således 76 teatre, 113 forestillinger og 472 opførelser. Det var ved festivalen i 2005 steget til 86 teatre, 149 forestillinger og 379 opførelser. Men i år ventes der altså over 115 teatre, 190 forestillinger og over 700 opførelser.

DET har givet logistikken ekstra vanskeligheder, for der er ikke blevet væsentligt flere velegnede spillesteder – eller for den sags skyld lokale publikummer siden sidste festival.

Til gengæld kan de lidt over 33.000 borgere i Ringsted Kommune glæde sig over ’tilvæksten’ af knap 30.000 potentielle borgere fra Sorø Kommune, ligesom festivalen traditionelt kan forvente stort rykind fra tilrejsende formidlere, teaterfolk og internationale arrangører m.v.

Dengang i 2000

Da den store festival første gang kom til Ringsted i 2000, hed kulturministeren Elsebeth Gerner Nielsen (R), der åbnede begivenheden ved bl.a. at pointere, hvor vigtigt det er at sørge for kunst og kultur, nærvær og samvær for børn og unge og deres voksne.

’Børn har brug for gode drømme’, lød det Elsebeth Gerner Nielsen, inden hele Ringsted og omegn blev fyldt med teater.

Dengang var festivalens budget på blot 2,2 mio. kr. – hvor staten refunderede halvdelen – mens man i Ringsted i år har haft svære problemer med at få finansieringen på lidt over 4 mio. kr. – stadig med statslig refusion på halvdelen – på plads. Medværten Sorø står her blot for 200.000 refusionsberettigede kroner af festivalbudgettet.

Festivalen i 2000 huskes blandt meget andet for den helt ekstraordinære succes, som blev det helt nystartede performanceteater Carte Blanche til del.

Sara Topsøe-Jensen stiftede sit teater i 2000 og tog til showcase med sin første forestilling, ’Vard er eng ang’ og fik refusionsgodkendelse og drønede fluks videre til festivalen i Ringsted og lige ind på festivaltilskuernes top-tre-liste – og fortsatte så direkte til Horsens-festivalen i september, hvor Sara Topsøe-Jensen fik kommunens store børneteaterpris.

Det var en tretrinsraket, der ikke er set magen til på festivalerne før eller siden. Forestillingen var da også en øjenåbner med sin særlige dekonstruktivistiske og sansebombarderende performancekunst – og Carte Blanche fortsatte succeskursen ved at få status som egnsteater i Viborg i 2004, hvor afsættet er taget til en række nye grænseoverskridende børneteaterprojekter.

Men festivalen i Ringsted i 2000 havde også andre fornyere i form af en række forestillinger, der var skrevet af nogle af de første dramatikerspirer fra BørneTeaterSammenslutningens Dramatikervæksthus-projekt.

En anden form for fornyelse det år oplevede ni 2. årselever fra Statens Teaterskole, der havde deres egen børneteaterforestilling med uden for programmet i form af en off-festivalforestilling, ’Stridens æble’. Her var den klassiske ’Iliaden’ og historien om Trojas fald omplantet til børnehøjde og instrueret af den børneteaterkyndige Jacques Matthiesen.

For mange af eleverne var det en stor oplevelse at skulle spille for børn, selvom de, som en af dem udtrykte det, jo bare ’er mennesker, der ikke har været så længe på Jorden’…

Dengang i 2005

Blot fem år efter var den nu lidt større festival altså tilbage i Ringsted – og Haslev. Og blev denne gang endnu mere synlig i gadebilledet, fordi man bl.a. af pladsgrunde havde valgt at anbringe et stort bolsjestribet cirkustelt på torvet vis-a-vis kirken til brug for formidler- og billetcafe.

Nu hed kulturministeren Brian Mikkelsen (K), der i sin embedsperiode blev kendt for troligt at møde op til både festivalåbninger og andre arrangementer med børneteater som fokusområde.

Det års festival blev også kendt som den første, hvor de to værtskommuners borgmestre – Benny Christensen og Henrik Christensen – i skøn samdrægtighed gik på versefødder i deres åbningstale:

Vist er vi to stolte borgmestre i dag

fra både Ringsted og Haslev af

På roser har det ej heller skortet

for nu er vi kommet på verdenskortet

Vi ønsker teaterfestivalen det bedste

og nu har vi glædet os til at sige det næste:

Det hele er gratis – koster ikke en penny

Med borgmesterlig hilsen fra Henrik og Benny

Dermed fik de to kommunale bosser indfanget en stor del af festivalens ide: At synliggøre både dansk børneteater og værtskommunerne – og levere kultur for ingen penge til festivalværternes borgere.

Men var der hjerterum, kneb det lidt mere med husrum, dvs. egnede spillelokaler i passende antal – og festivalen brugte faktisk et seminar på at snakke om, hvordan man kunne gøre arrangementet kvantitativt mindre og kvalitativt større…

Festivalen i Ringsted i 2005 var dog også året, hvor man fra arrangørside for alvor satte gang i projekt ’Formidlerne i fokus’ for med forskellige tiltag, seminarer, opvartning, billetkøb osv. at forsøge at skabe bedre rammer under opholdet for de så essentielle teaterindkøbere.

Her og nu i 2012

Inden starten af dette års festival i Ringsted og Sorø er rammerne så fyldt til bristepunktet med teater i de to kommuner og ikke mindst til den afsluttende megaweekend i Ringsted 27.-29. april 2012, hvor næsten 400 forestillinger afvikles på 16 udvalgte steder i Ringsted og Benløse.

Foruden for weekenden bliver der så afviklet over 300 forestillinger på 26 skoler og 53 institutioner i de to værtskommuner.

Cirka midtvejs indbydes der til et stort festivalshow i Ringsted Kongrescenter, hvor de lokale kan opleve en stor festivalkavalkade, sammensat af uddrag af mange de deltagende forestillinger. Showet torsdag den 26. april præsenteres af Chapper fra DR’s ’Ramasjang’.

Billetter til dette show er som billetterne til de øvrige forestillinger i ugens og weekendens løb alle gratis.

Der kræves dog adgangskort, og billetbestillingen starter torsdag den 19. april og foregår både online på festivalens hjemmeside (www.festival2012.dk – se under ’program’) og på telefon 3530 4400.

Man kan også downloade program m.v. og få mange flere informationer på www.festival2012.dk

Anmeldelser og gengangere

I det store festivalprogram findes bl.a. en kort beskrivelse for hver af de mange forestillinger på festivalen, hvor der også er mulighed for at se tre internationale gæstespil fra henholdsvis Polen, Belgien og Schweiz.

Der er imidlertid også mulighed for en forlods faglig vurdering af ganske mange af festivalens forestillinger, idet omkring 120 af dem allerede ER blevet anmeldt af børneteateravisen.dks professionelle kritikere her på  portalen. Se i faktaboksen og klik direkte ind på anmeldelserne – enkelte kan dog kun findes via pdf (’Arkiv’), da de blev anmeldt, mens portalen stadig var en papiravis.

Det siger også lidt om, at turneforestillinger kan have en lang holdbarhed. Blandt Festival 2012’s forestillinger er flere således produceret tilbage i starten af 1990’erne, men har altså vist deres levedygtighed.

Flere af dette års forestillinger har i øvrigt også været til festival i Ringsted i 2000 og/eller 2005: Til Festival 2000 kunne man således også se Gruppe 38’s ’Balladen om Marjan og Rolf’, Kimbris ’Sælkvinden’, Teatret Lampes ’Den grimme ælling’, Refleksions ’Broder Sol, Søster Måne’ og Spinatfuglenes ’I Guder!’

Sidstnævnte teater tog siden navnet Det Fortællende Teater, og minsandten om ikke ’I Guder!’ også var med i 2005. Her kunne man også se Teatret Lampes ’Ønsk!’, Teatret på Hjuls ’På en lille gren’ og Batidas ’Petrus & Fiona’ – samt Det Fortællende Teaters ’Hvem der først bli’r vred’, der dog i år spilles under teaternavnet Dunkelblå, idet Troels Ejsing har lavet sit eget teater.

Således kan de huskestærke formidlere og for den sags skyld lokale altså få et gensyn med en halv snes forestillinger fra de to tidligere festivaler. Mens omkring 60-70 af de 118 deltagende teatre også har været i Ringsted til begge de tidligere festivaler.

Mere om Festival 2012 på www.festival2012.dk

Man kan også læse aktuelle artikler om arrangørens og om teatrenes syn på festivalen:

’Festivalen har fundet sit leje’

’Der skal også sælges forestillinger’

Seneste artikler

Seneste artikler

God Sommer!

God Sommer!

Teateravisen sættes på lavt blus frem til starten af august, men der kan dog fortsat dukke aktuelle nyheder og anmeldelser op på portalen. Imens byder sommeren som vanlig på både gratis og entrebelagt teater for børn og familier i form af gadeteaterfestivaler og forestillinger i det offentlige rum m.v.
Læs mere
Med Sofokles i Caribien

Med Sofokles i Caribien

Midler fra EU’s Creative Europe-pulje er med til at finansiere mange forskellige kulturprojekter i EU-medlemslandene. Ét af disse projekter er BABEL – or the art of listening in TYA, hvis hovedaktivitet er afholdelsen af en række workshops over hele Europa – men også på udvalgte lokationer rundt omkring i resten af verden. En sådan ’extra-europæisk’ workshop fandt sted i Cuba i maj.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, i dagene 24. maj til 1. juni. En talstærk dansk delegation deltog også i dette omfangsrige arrangement, som uden sammenligning er det største af sin art inden for børne- og ungdomsteatret.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover