Teatret HiLS DiN MOR, der har specialiseret sig i forestillinger omkring homoseksualitet, er klar med en ny ungdomsforestilling, 'Old School – New School', der lanceres som en 'generationsthriller' for de 12-årige og op, og hvor man tilbyder gratis billetter til de første offentlige opførelser, 30. og 31. marts samt 1. april – alle dage kl. 19 og med spillested på Oehlenschlægersgade Skole på Vesterbro i København.
De gratis billetter kan bestilles og printes gennem www.billetto.dk
I forestillingen lægger teatret op til en snak omkring homoseksualitet og manglen på forbilleder i skolen, hvor lærerne bliver bedt om at holde deres egen homoseksualitet skjult.
Når teatret spiller på skoler, indgår der altid efterfølgende en snak med elever og lærere omkring homoseksuelle temaer fra forestillingen
HiLS DiN MOR, der tidligere har produceret forestillingerne 'Hate crime – en kærlighedshistorie (se anmeldelse) og 'Lebbe Love', tager på turne rundt til landets skoler efter premieren i København, inden 'Old School – New School' kan opleves på Aprilfestival 2015 i Frederikssund (www.aprilfestival.dk).
Mere på teatret og forestillingen på www.hilsdinmor.dk
(caj)