PASSAGE Festival fejrer starten på sommeren med et nyt format: En mini-teaterfestival på Marienlyst Slot og slotshave.
Der bydes bl.a. på 12 forskellige danske og internationale teaterforestillinger, tekstiltrykværksted, historiske spil og lege for hele familien.
Der samarbejdes med den samtidige SpringFestival (www.springfestival.nu) om nogle af kompagnierne, så både i Helsingør og på Amager vil man kunne møde de catalonske giraffer (Xirriquiteula Teatre) og de canadiske piloter (A Flock of Flyers/ Corpus), mens uopslidelige Paolo Nani dukker op i slotshaven med både 'Jekyll on Ice' og 'Magiske Jekyll'.
Man kan se hele programmet og mere info om de enkelte aktiviteter, der er spredt ud over lørdag fra 11.00-17.00 og søndag fra 11.00-16.00, på www.passagefestival.nu – hvor der også er info om billetsalg m.v.
Hvis man køber et festivalarmbånd til 150 kr., giver det gratis adgang til alle forestillingerne i hele weekenden for 1 voksen og 2 børn under 14 år. Med et festivalarmbånd kan man således hente op til tre gratis festival-billetter til alle forestillingerne. Der kræves nemlig billet til alle forestillinger, så restriktioner og afstandskrav kan følges.
PASSAGE's mini-gadeteaterfestival er således en også en appetizer til den store årlige gadeteaterfestival, der i år afvikles ffa 26.-31. juli 2021.