Corona La Balance, statsensemble for børneteater, lancerede onsdag sin vision om et stort og veludstyret scenekunsthus for børn og unge i landets hovedstad. Det skete ved et arrangement på teatrets spillested, Smedehallen i Vanløse, der nok er et hyggeligt spille- og arbejdssted, men med sin fortid og placering som industribygning også er en særdeles illustrativ kontrast til det arkitektoniske og kunstneriske oplæg om et nyt og synligt kraftcenter for dansk børneteater…
Da Corona La Balance tiltrådte som statsensemble for lidt over tre år siden, var det også med et ønske om at kunne synliggøre dansk børneteater via et velfungerende og centralt beliggende spillested. Men det blev ved et tilsagn fra Kunstrådet om penge, men ‘ingen mursten’, som daværende formand Lars Liebst formulerede det.
Nu forsøger statsensemblet så selv med udarbejdelsen af en diger visionsrapport at skubbe diskussionen og planerne et stort stykke fremad.
Og der er ikke sparet på hverken armbevægelser eller ambitioner:
Man forestiller sig opførelse af en helt ny bygning, der er præcist tilpasset sit formål som et børnekunsthus for og med børn. Scenekunsthuset skal rumme tre scener på sine 3.000 kvadratmeter, inkl. en stor foyer, prøvesale, produktionsfaciliteter, kontorer – og dertil et beskyttet udendørsareal til brug for forestillinger og andre kreative udfoldelser.
Priside: 60 mio. kr. Dertil hører et årligt budget på ca. 33 mio. kr., der bl.a. indebærer økonomi til 4-6 årlige produktioner fra det residerende teatre, turneer med selvsamme forestillinger, gæstespil fra danske og internationale børneteatre, en international festival samt en masse udviklingsarbejde for og med børn og unge i form af workshops, værksteder og interaktive gøremål m.v.
En godt bevaret hemmelighed
Det lyder forjættende. Og der er heller ingen tvivl om, at realiseringen af et sådan centralt beliggende scenekunsthus i København vil bringe synliggørelsen af dansk børneteater et gigantskridt fremad.
Det er ‘et hop ind i fremtiden’, som Jørgen Carlslund formulerede det ved fremlæggelsen på vegne af den kunstneriske og administrative ledelse af statsensemblet.
Det ville være et smukt og varigt minde, statsensemblet kunne sætte sig, hvis planerne – der opererer med en tidshorisont på tre år – bliver virkeliggjort.
DET tør man næsten ikke tro på lige nu – al den stund at tanker, ideer, hede ønsker og fromme håb om et sådan børneteaterhus har cirkuleret i årevis på området.
Henrik Køhler, sekretariatsleder på Teatercentrum og indforskrevet gæstetaler, forsøgte at sætte planerne i et større perspektiv ved at påpege, at FN faktisk har vedtaget en Børnekonvention, der plæderer for børnenes adgang til kultur og oplevelser.
»Andre steder bliver børn ofte betragtet som væsener, der skal trænes op til at være voksne, men i Danmark ser vi på børn som hele mennesker, der har krav på kunst, målrettet netop deres niveau – og det er samtidig en del af dansk børneteaters succes,« lød det fra Henrik Køhler, der påpegede udlandets glubende interesse for dansk børneteater, samtidig med at det i Danmark lever i et lukket system som ‘en godt bevaret hemmelighed’.
Positiv kulturborgmester
Netop det paradoks mellem succes og usynlighed var også en pointe hos Marc van der Velden, ligeledes kunstnerisk leder i Corona La Balance, da han talte om de konkrete elementer i vision scenekunsthus.
Han appellerede til at man nu samler alle kræfter på området omkring det unikke projekt.
»Tiden er inde til at bygge et hus til vores børns fremtid,« som han formulerede det.
Det hus må gerne ligne et slot, selvom han erkendte, at det lige nu mest havde karakter af et luftkastel.
En af dem, der skal være med til at ændre de luftige planer til konkret virkelighed er Københavns kulturborgmester, Pia Allerslev (V), der dog indledte sin lille tale med en klar udmelding om, at hun altså ikke lige kom med den nødvendige pose penge.
Hun måtte nøjes med at tildele visionsrapporten sin fulde sympati og opbakning – og en klar tilkendegivelse af, at København kan og bør rumme meget mere kultur for alle. Inklusive flere penge til byens teaterliv.
Og mens kulturborgmesteren nærmede sig de basale økonomiske betragtninger og behovet for realisme i projektets videre forløb, faldt en af teatrets store plakater pludselig ned fra væggen for ligesom at understrege alvoren i foretagendet.
Samarbejdspartnere søges
Ved arrangementet var formanden for Kunstrådet, Mads Øvlisen, og formanden for Scenekunstudvalget, Mikkel Harder Munck-Hansen til stede – givet for at vise deres støtte til visionerne. Det er dog heller ikke her, at man kan finde millionerne til visionerne. Netop Kunstrådet har jo måttet lukke ned for støtten til statsensemblet, der nu er i gang med sin sidste sæson.
Men arbejdet med Scenekunsthuset skal nu ind i næste fase, hvor det gælder om at få trommet samarbejdspartnere og beslutningstagere sammen om projektet. Hvilket også vil sige statslige, kommunale og private investorer.
Og her skal visionsrapporten – ‘Et Scenekunsthus for Børn og Unge – Visioner og veje’ være det murbrækkende redskab.
Hele visionsrapporten kan ses og læses på www.corona-la-balance.dk
