Kunstrådets huskunstnerordning blev iværksat i 2004 for at ‘fremme børn og unges møde med kunst der kan fremme børn og unges møde med kunst og give dem et indblik i kunstneriske processer’. Siden da er der blevet bevilget omkring 25 mio. kr. i tilskud til omkring 570 projekter – inkl. den seneste pulje på 2,7 mio. kr. til 78 projekter, der skal afvikles frem til sommeren 2009.
Målgruppen er børn og unge, som på skoler, gymnasier og fritidsinstitutioner kan få tilknyttet en professionel kunstner i en kortere eller længere periode. Det være sig en billedkunstner, musiker – eller et teatermenneske.
En af dem, der har haft glæde af ordningen, er en gammel kending fra dansk børneteater, Lisbeth Tanghøj, der i mange år var tilknyttet det nu hedengangne teater Vester 60 og nu har base som dramalærer, instruktør og projektleder m.v. i Hillerød-området – men med hele landet som potentielt arbejdsfelt.
I foråret 2008 fik Lisbeth Tanghøj således hele tre huskunstner-bevillinger fra Kunstrådet – eller godt 135.000 kr. – der blev brugt som projektilskud til tre projekter med henholdsvis
Brødeskov skole: ‘ Holberg med 6.klasse’ – Ødammen: ‘Gunst – en forestilling om sejr’ – og Hillerød Lilleskole: ‘Tænk hvis nu.. Et tværfagligt teatertableau’.
I det kommende forår har Lisbeth Tanghøj p.t. kun linet et enkelt projekt op som huskunstner: Her har Alsønderup skole fået huskunstnerpenge til projektet ‘Eventyrteater med 3 klasse’, der foregår i ugerne 4,5 og 6 med Lisbeth Tanghøj som instruktør.
Men flere huskunstner-projekter venter forude. Og selvom Lisbeth Tanghøj holder kortene tæt til kroppen, vil hun dog godt lige skitsere mulighederne omkring et større teaterstykke i det sydlige København, en musical med unge andengenerationsindvandrere, et teaterværksted for udviklingshæmmede m.fl.
Efter Vester 60
Huskunstnerordningen har således været med til at give tidligere børneteaterskuespiller mulighed for at arbejde videre med sit fag og styrke sine pædagogiske kompetencer efter tiden med børneteatret Vester 60, der blevet stiftet helt tilbage i 1971, var op gennem 1970’erne med til at præge det danske gruppeteaterbillede og var sammen med andre københavnske teaterfolk også med til at starte spillestedet Københavneren (det nuværende Kaleidoskop), men fra sæson 1989-90 reducerede Teaterrådet støtten til Vester 60 så kraftigt, at det lignede en afviklingsforretning.
Siden fulgte en årrække med økonomisk deroute, frafald i teatrets ensemble – og forestillinger produceret nærmest på trods, og selvom Lisbeth Tanghøj til det sidste var med til at holde teatrets fane højt, måtte bestyrelsen for det kollektivt ledede teater for et par år siden dreje nøglen om.
Lisbeth Tanghøj gik derpå freelance og kunne med bl.a. bifagseksamen fra Teatervidenskab, flere kurser i pædagogisk dramatik og over 30 års undervisningserfaring i drama og teater i bagagen lægge billet ind på div. dramaprojekter – herunder den nys etablerede huskunstnerordning.
Hendes seneste opgave var dog et lokalt-finansieret projekt omkring en juleforestilling: ‘Julerosen’ – der var en børnekulturelt fremstød i Hillerød i et samarbejde mellem kulturhuset Klaverfabrikken og Hillerød Musikskole.
Her var Lisbeth Tanghøj både projektleder, forfatter og instruktør på ‘Julerosen’, der blev opført tre gange med ca. 450 tilfredse publikummer – og var en nyskrevet tekst frit efter Selma Lagerløfs ‘Legenden om Juleroserne’.
Og netop Klaverfabrikken er i øvrigt en af Lisbeth Tanghøjs faste arbejdspladser:
»Hver onsdag underviser jeg her et hold 10-13-årige samt et meget dygtigt ungdomshold på 14-18-årige, som jeg har haft i knap fem år. Her arbejder vi p.t. på en Holberg-forestilling, ‘Holberg i stykker’, men jeg har også lavet bl.a. Line Knutzon og Harold Pinter med dette hold. På Klaverfabrikken er jeg i øvrigt begyndt at skrive mange stykker selv og arbejde meget teatermålrettet med disse dramaelever,« fortæller Lisbeth Tanghøj, der også har sine egne ambitioner for øje.
»Hvis jeg kun skal være dramapædagog, bliver jeg halvkvalt i en alt for uforpligtende ‘Drama-Ole-Opfinder-rolle’. For nok er drama sjovt, men teater er meget mere interessant. Når jeg arbejder med børn og unge og bruger professionelle værktøjer kommer jeg ofte langt,« lyder det fra Lisbeth Tanghøj, der også kan skrive undervisning på pædagogseminarer og revyarbejde på visitkortet.
Og i øvrigt godt kunne tænke sig at samarbejde med andre huskunstnere.
»Når man som jeg forsøger at arbejde med teatrets discipliner, kan det til tider være lidt ensomt at være den eneste kunstner/ professionelle, der er til stede…«
Et klap på skulderen
Takket være de faste opgaver og ikke mindst huskunstnerprojekterne har Lisbeth Tanghøj kunnet styre sig nogenlunde fri af den klapjagt, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (v), hvis hårde stramninger af dagpengereglerne og rådighedsbestemmelserne har gjort livet ekstra surt for bl.a. teaterfolket, der ofte må leve en freelance-tilværelse og lejlighedsvis deltidsbeskæftiget, men nu forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, næsten inden de træder ned fra scenen i sidste forestilling.
Men selvom man ikke nødvendigvis forsøger sig med supplerende dagpenge, kan Lisbeth Tanghøj godt mærke de nye tider.
»Jeg har tidligere været til møder hos min A-kasse, hvor de synes, at jeg er meget aktiv, men alligevel føler man sig jo forfulgt. Selvom du måske har fx. 27 timers teaterarbejde på en uge, bliver du jo regisreret som fuldtidsarbejdsløs. Og vel forstår jeg, at man skal stå til rådighed og alting, men man kunne godt af og til bruge et klap på skulderen, fordi man selv forsøger at strikke et arbejde sammen – i stedet for at skulle mistænkeliggøres,« lyder det fra den tidligere børneteaterskuespiller, der håber at kunne tjene nok til at undgå den hede ånde fra Frederiksen og Co.
