De kalder det selv for den første refusionsgodkendte forumteaterforestilling for børn og unge, og det kan de gøre med sindsro – og uden den ellers obligatoriske tur omkring refusionsudvalg og showcase, fordi Forumteatret Prisme har fået støtte fra Projektstøtteudvalget til at producere forestillingen ‘Hvad kan jeg blive?’, der via støtten automatisk rubriceres som refusionsgodkendt og dermed kan sælges til 'halv pris'…
Spørgsmålet er måske så, hvorvidt der her er tale om en særdeles læringsbetonet udgave af interaktivt teater eller en form for dramatiseret coaching, der deler udvalgte elementer med en egentlig teaterforestilling.
Det kan den interesserede formidler/læser selv vurdere, idet er allerede ligger trailer og interviews med nogle af de unge deltagere/tilskuere fra testvisninger på YouTube – og endnu bedre ved at se forestillingen, når den spiller på Teater Grob og på den kommende Aprilfestival næste år (se faktaboks).
Og de unge prøvedeltagere/-publikummer er tilsyneladende ikke i tvivl. Der er både masser af stjerner for og gode ord om oplevelsen i stil med: 'Fed oplevelse, fordi man selv kan være med i forestillingen' og en følelse af at være 'inviteret' til at være med…
Det ligger også helt i tråd med det behov for både selviscenesættelse og at være i centrum, der angiveligt er en umistelig del af det at være ung i dag.
Også lærerne fra prøveforløbene stemmer i med ros til det interaktive teater og den 'åbne, uhøjtidelige og inddragende form', som er med til at øge elevernes engagement omkring vejledning og afklaring med henblik på deres uddannelsesmuligheder.
Arven fra Boal
Med udgangspunkt i, at omkring halvdelen af en ungdomsårgang har mere end svært ved at finde ud af, hvad de egentlig vil og hvordan de matcher uddannelsesmål og erhvervsvalg, hvis de overhovedet har gjort sig tanker om det, lyder et interaktivt skub via forumteater nu som et rigtig interessant supplement til den svære snak med skolernes erhvervsvejledning eller den tunge fordybelse i ‘Hvad kan jeg blive?’-bogen med dens over 1.000 muligheder.
Og man har da også gjort sig mange overvejelser om form og indhold hos Forumteatret Prisme, der godt ved, at de fleste nok forbinder begrebet forumteater med konfliktløsningsspil (for voksne) på arbejdspladser med problemer eller udfordringer…
Derfor lancerer man også det nye tiltag som 'Forumteater – nu med teater!' – for på den måde at annoncere, at teater-elementerne prioriteres højere end tidligere – og det har jo altså givet pote i form af 200.000 kroner fra Projektstøtteudvalget ved uddelingen i april i år til produktion af forestillingen ‘Hvad kan jeg blive?’.
Der varsles således nye tider for forumteater-formen, der i sin grundform er skabt af den brasilianske teaterpædagog Augusto Boal (1931-2009), som fra 1960'erne udviklede en række arbejdsmetoder til teatret – bl.a. statueteater, usynligt teater og altså forumteater som led i 'De undertryktes teater'. Her opfattes tilskuerne som mulige medspillere, der i et forløb dirigeret af en spilleder, byder ind med løsninger på tilspidsede situationer, som så improviseres ind i spillet. Den overordnede ide er, at publikum bliver medansvarlige både for spillet og for at finde løsninger på de aktuelle problemer, der også er en del af livet uden for teatret.
Et uopdyrket landskab
I Danmark er det mest kendte forumteater nok Dacapo Teatret, der i mange år har brugt konceptet omkring uddannelsesforløb og organisationsudvikling bl.a. i social- og sundhedssektoren og i private virksomheder m.v., men der findes en lang række andre aktører, der har bruger forumteaterformen i deres opgaver. At forumteater ligesom er en (kunstnerisk?) niche lidt for sig selv, kan måske bl.a. aflæses af, at ganske få teatre/aktører har tilsluttet sig den overenskomst, som Dansk Skuespillerforbund har udarbejdet for de af sine medlemmer, der er engageret i dette arbejde…
Ifølge Forumteatret Prismes stifter og kunstneriske leder, Birthe Blåbjerg Jakobsen, er udviklingen af forumteater i Danmark mere eller mindre gået i stå i 1990'erne, men hun ser selvsagt store muligheder i selve konceptet.
'Brugen af forumteater er stærkt opadgående. Det moderne publikum, der gerne vil have en finger med i spillet og let kan navigere i flere fiktionslag på samme tid, har armene oppe. Formen har med sit særlige mix af live-element og blanding af fiktion og reality et fantastisk potentiale, der er oplagt at innovere på i forhold til at skabe nye kontrakter med publikum. Principperne fra forumteater – befrugtet med spildesign-universet, som mange unge kender fra hverdagen på net og telefon – ligner et stort uopdyrket landskab', lyder den begejstrede melding fra Forumteatret Prisme, hvis leder i en snak med teateravisen.dk skynder sig lige at indsparke en afgørende forskel på netop Dacapo og Prisme:
»Hvor Dacapo lader publikum instruere spillerne fra deres pladser, er der mere på spil hos Prisme. Her skal de selv på scenen, både for at vise deres forslag og sætte spillerne i gang. Og det giver meget mere gennemslagskraft, når det lykkes.«
Elever med i skabelsesproces
Det omtalte mulighedernes landskab er Prisme så helt aktuelt i færd med at opdyrke ved hjælpe af bl.a. ‘Hvad kan jeg blive?’-forestillingen, der bygger ovenpå tidligere produktioner som 'Dit Rum, Mit rum, Vores rum', der har turneret et par år og bl.a. er blevet evalueret af 21 skoleklasser (7.-9. klassetrin), hvis udmeldinger – ikke mindst muligheden for at interagere og komme med indspil og kommentarer undervejs – har lagt kimen til ‘Hvad kan jeg blive?’-konceptet.
»I forbindelse med vores research til forestillingen har vi haft en fem uger lang proces med elever fra forskellige skoler og forskellige baggrunde, og både deres fortællinger og dem selv var med i prøvesalen, da de enkelte scener skulle indstuderes. Man kan måske sige, at eleverne udgjorde punkterne, mens spillerne var linjerne i landskabet,« siger Birthe Blåbjerg Jakobsen, der også pointerer, at teatret har brugt lang tid til at udvikle et materiale med kunstnerisk niveau til forskel for gængs forumteater, der oftest består af improviseret dialog.
Men ‘Hvad kan jeg blive?’ er altså via Projektudvalgets støtte rubriceret som egentlig professionel scenekunst for børn og unge.
Og det er i sig selv en stor triumf for Prisme, der ligesom andre aktører tidligere uden held har søgt om støtte eller refusion for forumteater-aktiviteter.
Ifølge Birthe Blåbjerg Jakobsen var ‘Hvad kan jeg blive?’ også først tænkt som et 'vi vil kæmpe os til refusionsgodkendelse'-projekt, men så valgte man alligevel at søge Projektstøtteudvalget, der altså kvitterede med de 200.000 kr., der er blevet brugt som direkte produktionsstøtte, mens Prisme selv har finansieret indledende research og prøveforløb.
Forestillingens struktur
‘Hvad kan jeg blive?’ er endt med at være en forestilling i tre akter 'om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme – hvor publikums valg driver forestillingen fremad. Og hvor der modsat virkeligheden findes en rewind-knap', som det hedder i Prismes beskrivelse.
Helt konkret inviteres publikum – ‘Hvad kan jeg blive?’ er beregnet for de 13.-25-årige, nemlig 7.-9. klasse, gymnasieklasser og tekniske skoler samt eventuelt elevernes forældre – i 1. akt ('step in') indenfor i et spilunivers på gulvet, hvor de skal forholde sig til valg og uddannelse på en stor live spilleplade – evt. med brug af såkaldte dilemmakort.
I 2. akt ('forestillingen') afvikles en egentlig teatersekvens: Casey og Mark og Katrine sidder på et kontor for uddannelsesvejledning – et rum med masser af døre – og i øvrigt usynlige vægge. De venter alle tre. Sandsynligvis mest på sig selv. I et forsøg på at ankomme i eget liv sprænger de én efter én den fjerde væg og henvender sig til publikum for at finde ud af, hvilke valg de tog og hvilke valg tog dem? Hvem kunne de være blevet, hvis de i stedet for havde?
I 3. akt ('interaktiv del') vælger publikum, hvem af de tre forskellige karakterer, der skal være hovedperson i det videre spil, hvor tilskuerne via deres forslag og indhop på scenen bringer handlingen og karakteren videre.
Det hele styres af en 'live-dramaturg'/spilleder, nemlig Birthe Blåbjerg Jakobsen, som tillige er forestillingens instruktør.
Hun er uddannet skuespiller fra Ophelia Skuespillerskole i 2007 – og certificeret konfliktmægler – og har siden 2006 brugt forumteater som metode i sit arbejde i Forumteatret Prisme, der primært er Birthe Blåbjerg Jakobsen selv, men som trækker på en lang række erfarne skuespillere – heraf flere fra børneteatermiljøet – billedkunstnere, musikere undervisere m.v. i forbindelse med de mange projekter, der bl.a. har haft fokus på integration, demokrati, læringsmiljøer og ungdom.
Den indre 'shit-detektor'
Birthe Blåbjerg Jakobsen kalder selv i et arbejdspapir opstarten med ‘Hvad kan jeg blive?’ for en 'stejl læringskurve' for holdet bag forestillingen, bl.a. fordi man ved de første testvisninger for målgruppen nok oplevede stor eftertænksomhed fra publikum, men også en akavet stemning og manglende aktiv medleven. Måske netop fordi indholdet ligger så tæt på deres virkelighed og deres private problemer med at definere egen fremtid.
'Forestillingens udtryk ligger et pikant sted – midt imellem pinlig, rørende og sjov. Forskellen fra meget andet teater, der også er skævt, er, jo at deltagerne sammen med os bagefter skal skifte gear fra fiktion til live life – være virkelige sammen'.
De unge har, som det udtrykkes, deres 'indre shit-detektor' sat på fuld styrke, når de oplever skuespillere og spilleder, der agerer på deres vegne, men forstår omvendt også at honorere åbenhed og spontanitet i situationen.
Det kan dog betyde mange skulende blikke og korslagte arme fra en gruppe unge tilskuere, indtil de fælles rammer føles rigtige. Og det kræver, som Birthe Blåbjerg Jakobsen også noterer, stor situationsfornemmelse og lydhørhed hos spillerne.
Disse sanser er så også sat i alarmberedskab i nogle af de ligeledes interaktive forestillinger, man aktuelt finder hos de egentlige børneteatre. Som ZeBU's 'In Real Life'-forestillinger, Carte Blanche/Cantabile 2' 'Life Live!' og Det menneskelige Teaters 'Findes der gribbe i Grønland?'.
Og hvad er så forskellen? Birthe Blåbjerg Jakobsen fremhæver selv ligheden, nemlig at disse forestillinger også først bliver 'hele' værker i mødet med publikum.
»Forestillingerne skabes ud af en tradition, hvor værkforståelsen ikke er en linje, men snarere en udfoldelse af et landskab/et dilemma. Vi er optaget af, at der i mødet med publikum skabes poetiske, eksistentielle rum, der vækker genlyd hos modtager på det teatralske og psykologiske plan samtidigt – og ofte spiller det musikalske univers en central rolle i Prismes værker,« som hun udtrykker det.
Med til festival
De sidste detaljer og elementer i forestillingen mangler at blive udviklet og afprøvet, men derefter skal ‘Hvad kan jeg blive?’ så ud på landevejene og møde andre unge. Det sker ved en turne i februar måned samt dele af oktober og november 2015. Dertil kommer som tidligere nævnt et par korte faste spilleperioder på Teater Grob i København i marts og november 2015.
P.t. er forestillingen solgt til to af turneens uger – og det er primært sket til Forumteatret Prismes eksisterende netværk, for forestillingen har som nævnt kun været spillet som testvisninger. Men altså med stor respons og applaus fra både elever og lærere – og den slags har det med at brede sig som ringe i vandet.
Prisme har bl.a. en spilleaftale med kursuscentret Ungdomsbyen (www.ungdomsbyen.dk) og er i dialog med en række Ungdoms Uddannelsescentre (rådgivningscentre for unge) rundt omkring i landet.
»Jeg har i hvert fald aldrig før oplevet så klare udmeldinger om, at det er lige, hvad man har brug for, siger Birthe, der selvsagt håber på øget interesse og salg.
Og det skal optimeres ved, at forestillingen altså også kommer med på den store Aprilfestival, der afvikles 19.-26.april 2015 i Frederikssund.
Her har Forumteatret Prisme så i øvrigt hele to forestillinger med. Birthe fortæller, at da det nu var gået så godt med at få støtte til ‘Hvad kan jeg blive?’, besluttede man at søge om at få et andet projekt, 'Demos & Kratia' – hvor 2500 års demokratihistorie fortælles som speed-dating… – refusionsgodkendt og det lykkedes minsandten at få godkendelse 'på papiret' og altså uden at skulle til showcase.
»Til vores store overraskelse!« som det lyder fra Birthe, der dog i samme åndedrag pointerer, at 'Demos & Kratia' ikke er forumteater, men en interaktiv forestilling med manus og en spiller, i øvrigt skrevet – i samarbejde med Birthe, der selv spiller med – og instrueret af Daniel Norback, der bl.a. står bag Norpols performance-forestilling 'Goodbye Europa', som spillede på Husets Teater i 2013 og netop her i november (10.-21.11) er blevet genopsat – i håb om at få flere unge fra 14 år og op i tale…
De aktive tilskuere
Det skal blive spændende at følge Forumteatret Prismes regulære indtog på det refusionsgodkendte marked for professionel scenekunst for børn og unge. Med dettes generelle lydhørhed overfor de interaktive aspekter og brug af unge i skabelsesprocessen.
Og ‘Hvad kan jeg blive?’ kan samtidig tænkes at blive en form for murbrækker for nogle af de øvrige forumteatre, hvis aktiviteter måske kan kanaliseres tættere på den egentlige teaterforestilling.
Augusto Boal vil i hvert fald givet i sin teaterhimmel nikke bifaldende til, at hans metoder og arbejde med den aktive tilskuer stadig kan bruges til at gøre publikum til aktive samfundsborgere…