30. januar 2019

Forsøgsstationen får 300.000 kr. til publikumsudviklingsprojekter

Siden Lotte Faarup og Øyvind Kirchhoff i slutningen af oktober 2009 åbnede Forsøgsstationen i den gamle biograf på Sønder Boulevard på københavnske Vesterbro, har dette værested for scenekunstnerisk forskning, udvikling og træning m.v. myldret af aktivitet og projekter. Og bl.a. været et vigtigt samlingssted for en række børne- og ungdomsteatre.

Hvert år har bl.a. budt på nogle såkaldte hovedforsøg, hvor ikke 'Lyden af publikum', der blev indledt i sæson 2016-17 har været en vedvarende succes – og bl.a. sidste efterår også blev 'eksporteret' til Torino i Italien som deltager i en stor scenekunstkonference (se note).

'Lyden af publikum' havde fokus på at undersøge publikums lydlige identitet i teatret og bestod bl.a. af opførelse af korværk baseret på publikums-lyde. 

Man kan læse om forsøgsarbejdet i den udgivne rapport (link til pdf)

Denne særlige form for publikumsinvolvering og -udvikling fortsætter nu med en række projekter, støttet af Bikubenfonden, der har imødekommet en ansøgning på 300.000 kr. i tilskud til det fortsatte forsøgsarbejde med publikumsudvikling i en kunstnerisk kontekst under projekttitlerne 'Stilhed', 'Pause' og 'Publikumserindringer'.

Her inddrager man de mange erfaringer fra 'Lyden af Publikum' – og vil atter forsøge at på at vende publikums forventninger og forudsætninger på hovedet, som det udtrykket i et nyhedsbrev fra Forsøgsstationen.

Man vil også lave flere arrangementer under den kommende CPH Stage, 'hvor vi byder publikum ind til anderledes oplevelser – så man kan blive klogere på hvad kunstnerisk forskning egentlig er for en størrelse – i Forsøgsstationens regi og i vores skønne rammer', som det så indbydende udtrykkes.

Man kan følge med i projekterne og de mange øvrige aktiviteter på Forsøgsstationen via hjemmesiden: https://www.forsoegsstationen.dk

(Billedet: Forsideillustration til Forsøgsstationens forsøgsrapport om 'Lyden af Publikum'. Foto: Øyvind Kirchhoff)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne