Af: Lone Nyhuus

1. september 2015

Formidlernes stemme: Mere til vores lokalområde

Selvom Danmark er et lille land, er der store forskelle. Folk er forskellige, publikum er forskellige. Det bør forestillingerne og deres formidling afspejle, mener to indkøbere, der også har kasketter som henholdsvis egnsteaterchef i Nordjylland og direktør for en driftig teaterforening i Nordsjælland.

En kulturby med Hamlet og Kronborg. En provinsby, som både er velfungerende og med udkantssymptomer. Og en pendler-by, hvor 40 procent arbejder i København. Og så ligger byen også tæt på Sverige. Sådan kan man helt kort beskrive Helsingørs helt specielle demografi og geografi.


»Alt det vil vi gerne adressere med teaterforestillinger,« siger Helsingør Teaters direktør, Jens Frimann Hansen, og fortsætter:


»Som teaterforening har vi den bredest tænkelige målgruppe. Det tager vi meget alvorligt. For eksempel har vi et stort program i boligområder rettet mod især nydanskere. Vi har også meget teater for plejehjem og i det hele taget grupper som har svært ved at finde vej til teatret. 'Det opsøgende' teaterbegreb er meget meningsfuldt for os,« siger Jens Frimann Hansen.

Tager chancer 

I foreningens repertoire på det faste spillested Kulturværftet ligner Helsingør Teater dog fuldstændig andre teaterforeninger: Anmeldelser betyder ikke så meget, mens producentens renommé over længere tid vejer tungere.

Og børneteater? Ja, det ser, vurderer og vælger Helsingør Teaters ansatte, alle med en teaterfaglig baggrund og med et stort lokalt kendskab, på den årlige Aprilfestival. 


»For gadeteaterdelen er der et stort kurateringsarbejde. Nogle gange kan vi vælge forestillinger, der har optrådt i kuraterede sammenhænge. Andre gange må vi selv ud og finde kunstnerne. Og så har vi selvfølgelig en forpligtigelse til at vise forestillinger, som er støttede af Projektstøtteudvalget for Scenekunst. Uanset hvordan vi vælger, skal det give mening i den sammenhæng, hvor det præsenteres,« siger Jens Frimann Hansen, før han understreger, at det ikke et spørgsmål om blot at give publikum, det de vil have, og det de forventer.

 For eksempel har teatret CoreAct optrådt i den almene bebyggelse Tibberupparken, og i Helsingborg har man kunnet opleve byens offentlige skulpturer med en kraftigt stænk poesi og kunst.


»Vi skal tage chancer, provokere og eksperimentere. Men der skal være et sikkert grundlag for, hvorfor vi gør det.«


Samarbejde om  formidling

Uanset genre og stil er der nogle forestillinger, som nærmest sælger nærmest sig selv. Så er der andre forestillinger, som kræver mere formidling – hvis forestillingen skal have de bedste forudsætninger for at lykkes. Derfor er det vigtigt at producent og formidler arbejder tæt sammen om PR-materialer, lancering og strategi. 


»Gode tekster, gode billeder og gode videoer er altid godt. Men også gerne aktivitet på sociale medier som kan hjælpe lokalt,« siger Jens Frimann Hansen, der altid foretrækker tekster, som går meget på forestillingen; som fortæller, hvad man kan se, opleve, høre.

»Det gør det nemmere for os at skrive dem om og versionere dem til vores lokale virkelighed.«

Bredt spektrum


Også Thy Teaters’ Niels Vendius har behov for målrettet materiale. Ca. 100 forestillinger skal om året nå ud til sine publikummer; et publikum, som ofte kun har deres Thisteds egnsteater som leverandør af scenekunst.

»Derfor viser vi hele paletten. Fra 2 år til 102 år. Til unge, familier, voksne,« siger han og opgør det til ca. 30 procent forestillinger for voksne, det samme for unge og de resterende 40 procent for børn.

»Det er forestillinger specielt til ældrecentrene og deres brugere. Det er alt fra drama over dans, koncerter og operaaftener. Det kan være ’The nattergale unplugged’ eller Sonja Oppenhagen, der fortæller om sit liv med tv-serien 'Matador',«

 Ofte skal publikum dog lige gøres opmærksom på, at det er noget de har brug for – og kan blive glade for – det der teater. I forbindelse med den udfordring forholder Niels Vendius sig meget frit til teatrenes medsendte PR materiale:

»Teksterne skal kende sit publikum. Hvem skriver jeg til? Hvem er det de medsendte billeder skal hive i teatret? Heroppe har jeg brug for noget, der er’ catchy’; noget, der fortæller hvad vi oplever. Informationsmaterialet skal være dækkende og æggende.«


Dårlig og god reklame 

Mens verdens bedste reklame for teatret i den ombyggede politistation på byens centrale torv er et skilt med UDSOLGT!, så er den værste reklame til gengæld aflysninger: 


»Det kan være ændrede scenekrav: at der pludselig skal være ti meter til loftet i stedet for seks meter. Så kan vi ikke opføre forestillingen heroppe – og må aflyse!« siger Niels Vendius, der har et andet no-go i sin relation med teaterproducenterne: Hvis en stjerne-skuespiller lige pludselig skiftes ud med en anden skuespiller. 


»Jeg har da også selv engang kommet til at sælge en forestilling på et forkert navn. Undskyld, undskyld, undskyld… Men som formidler bliver jeg nødt til at sige, at jeg ikke kan arbejde med folk, der ikke holder en aftale. Det betyder, at jeg ikke vil se dem indenfor mine døre,« siger Niels Vendius, før han slutter: 


»Hvis jeg bliver nødt til at aflyse eller ændre et program, kan jeg risikere at miste noget troværdighed i mit lokalområde. I et lokalsamfund som Thisted er teatrets renommé i den grad afhænger af, at man kan stole på os.«

Seneste artikler

Seneste artikler

Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, i dagene 24. maj til 1. juni. En talstærk dansk delegation deltog også i dette omfangsrige arrangement, som uden sammenligning er det største af sin art inden for børne- og ungdomsteatret.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, i dagene 24. maj til 1. juni. En talstærk dansk delegation deltog også i dette omfangsrige arrangement, som uden sammenligning er det største af sin art inden for børne- og ungdomsteatret.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere