Foråret er afgjort blevet en realitet med varme og udsprungne altmuligt, og det markerer pop-up-teaterforeningen Filiorum med mini-festival med det passende navn Forårsteater, der afvikles på Kulturskolerne, Duntzfeldts Allé 8 i Hellerup, hvor tre forestillinger byder sig til, fulgt op af nogle af de kreative indslag i form af det kunstneriske laboratorium, som Filiorum har som sit varemærke.
Der spilles 5.-10. maj, og de tre udvalgte forestillinger er:
– Teatret Månegøgl: 'Den isblå sang' (2-7 år)
– De Røde Heste & Refleksion: 'Paradis' (fra 8 år)
– Madam Bach: 'Verdensbilleder' (0-6 år).
Den første forestilling er en ældre sag, der blev anmeldt i BørneTeaterAvisens papirudgave helt tilbage i marts 2002 (BTA 120), mens 'Paradis' for nyligt har fået fem flotte stjerner i anmeldelsen her på portalen.
Og teateravisen.dk's flittige anmeldere forventes at få has på 'Verdensbilleder' på Aprilfestival 2015 i Frederikssund.
Information om spilletider, billetpriser m.v. på www.filiorum.dk
(caj)