Når der tales om den danske sangskat, er det som regel med henblik på lyrik og musik, der er skrevet til voksne. Men danske børn har deres egen herlige sangskat, sangbogen 'De Små Synger' fra 1948.
Dens popularitet synes at være uopslidelig, og nu kan den også opleves som en sjov, livlig og meningsfuld teaterforestilling.
Med afsæt i en god håndfuld af de 134 oprindelige sange hægtes numrene op på nutidens hverdagsræs gennem en enkel historie om Ea og hendes fortravlede karrieremor.
Det giver forestillingen sammenhæng og samtidig en klar samfundsorienteret dimension, der understreger værdien af kunst og kultur. Ea har nemlig fået en skoleopgave, der består i at skrive en sang, men det er nemmere sagt end gjort.
I Eas mors strømlinede verden er 'sangpjat' og andre kulturelle aktiviteter spild af tid, så Thea Kastbergs blide og kært kloge Ea kender intet til sang og musik.
Publikum hjælper til
Heldigvis kommer natten og drømmene – og i veldoseret omfanget et begejstret medsyngende publikum – hende til hjælp, da den lidt klodsede bogscenografi åbner sig. Inden i den gemmer sig et væld af grønt, hvorfra den sødeste ugle titter ud og lukker fantasien og sangene ind i historien.
Ole Lukøje er selvfølgelig først på banen. En figur, som Thea Boel Gjerum fylder med charme, musik og sang, som hun bygger videre på med komisk kropssprog i rollen som haren. Den dukker sig og bævrer skønt, når den er lige ved at blive skudt af jægeren, der fiser rundt og sigter på alt, der rør sig.
Han er ikke specielt stolt af situationen. Men lige som Postnissen, Mester Jakob, Sømand Snorre og alle de andre må han gøre, som der står i deres sange.
Det kan der ikke laves om på, for så længe Tornerose sover, må der ikke skabes nye sange. Det har den onde Kejser, der er blevet til en Kejserinde, bestemt, og derfor putter hun stadig folk i den sorte gryde.
Men så er tilskuerne der igen med en hjælpende sang. Med fryd og fornøjelse kaster de sig ud i 'Der bor en bager' og vupti, så er jægeren forvandlet til bager.
Musikalsk gennemarbejdet
Det går tjept for de medvirkede, der suser bag om den store bog og kommer ud på den anden side som en ny karakter i nyt kostume. De mange roller spilles friskt og ligetil. Den eneste undtagelse er Peter Vindings besynderlige Pjerrot, der i modsætning til hans jæger lyder som en skabagtig udgave af fortidens skuespillere.
Det er ikke en stil, der egner sig til moderne børn, og den er helt ved siden af skiven i forhold til Thea Boel Gjerums gæve Pirette.
Ved hjælp af det brogede univers af sange og drømme nærmer Ea sig efterhånden sin egen sang og gennem den sin fjerne og fraværende mor. Hun indser omsider, at livet er andet end aktiekurser, og selvfølgelig må historien slutte med 'Solen er så rød mor'.
'I dine drømme' er musikalsk fint gennemarbejdet, og sangene er sat sammen med overblik og omtanke. Rækkefølgen skaber et logisk flow, og hver enkelt nummer fører flot historien videre om Ea og hendes kvaler med at finde sin sang.
Til gengæld er det ærgerligt, at Ea ikke blot skal finde sin egen stemme, men 'sin indre stemme', som er et abstrakt begreb, der er svært at forstå for børn i målgruppen.
