Scenekunstnere kender kroppens hemmeligheder på en anden måde end os andre dødelige. De bruger deres kroppe som de vildeste redskaber – og de er uhyggeligt bevidste om, hvordan et indre udtryk skal transformeres til et ydre udtryk, som publikum umiddelbart kan sanse og tage til sig.
Det er noget af denne viden, som skuespilleren og stemmecoachen Merete Nørgaard formidler videre i sin overbevisende bog ’Stemmens magi’. Bogen er en fængende introduktion til stemmens fysiske muligheder, og den beskriver, hvordan bevidstheden om stemmen kan styrke ens gennemslagskraft i det hele taget – uanset om man arbejder som skuespiller eller ej.
Ukunstige stemmer
Inden for børneteatrets verden er der meget varierende fokus på stemmen. I hvert fald set fra tilskuerpladserne. Mange børneteaterforestillinger foregår jo i små rum og med nære møder mellem spillere og tilskuere. Der er formodentlig en af årsagerne til, at en del børneteaterfolk bevidst eller ubevidst skruer ned for klang og volumen, når de optræder for børnene.
Filmens realismehvisken og tv-æstetikkens naturlighed sætter nok også sit aftryk på mange børneteaterforestillinger, hvor spillerne for alt i verden ikke vil virke ’kunstige’ på scenen. Heller ikke selv om de dermed begrænser deres egne kunstneriske udtryk.
Det samme gælder sjovt nok også ofte formidlingen foran scenen. Børneteaterledere, bibliotekarer, teaterforeningsfolk og andre træder jo typisk ind i rummet lige før forestillingen og spørger, om børnene nu også er ’klar’. Disse formidlere har også typisk nogle påfaldende beskedne stemmer; som om de ikke vil overgå kunstnerne på scenen.
Dette stille univers kan sagtens skabe ro og nærvær, men det kan også bare drukne i støj fra tilskuerrækkerne. Det er blandt andet den slags mekanismer, som denne bog fortæller om.
Men bogen virker altså også interessant for os, der bare er teatertilskuere – og som måske især undrer os over, hvorfor visse skuespilleres stemmer gør så stort et indtryk på os. Og hvordan lyden af en bestemt skuespiller kan skabe følelsen af lykke.
Drop perfektionen
Merete Nørgaard er selv en garvet stemmekvinde. Hun har en særlig sprød stemme – med masser af ro. Hun født i 1964 og havde allerede en masse skuespillerroller bag sig, da hun stiftede kursusfirmaet Living Voice, hvor hun underviser i stemmebrug.
I ’Stemmens magi’ mærker man hendes store erfaring med at lytte til folk og samtidig følge deres kroppe med øjnene. Bogen rummer mange oprigtige fortællinger om mennesker, der har arbejdet med deres stemmer på forskellige måder – fra lederen, der ikke følte sig hørt, til lillesøsteren, der prøvede at få ørenlyd.
Merete Nørgaard understreger sjovt nok, at den perfekte stemme ikke er interessant. Hun gentager, at perfektionen i sig selv ikke er et mål, fordi den netop ikke indbyder til dialog og relationer. Det virker faktisk helt som en lettelse at læse. Ikke mindst når man har læst sig igennem indledningen, hvor stemmen beskrives fysisk: Åndedrættet (bugmuskulaturen, mellemgulvet og lungerne), strubehovedet (med stemmebåndene) og resonansrøret (svælget, næsehulen og mundhulen).
Indrømmet: Når man som læser sidder og mærker efter, mens man læser, kan man godt finde på at lave muntre lyde undervejs… Det lyder formodentlig komisk, men det er vel bare om at gå i gang.
Sig NEJ!
’Stemmens magi’ er meget optaget af at skildre, hvordan vi alle sammen kan forandre os selv positivt, hvis vi ønsker det. Merete Nørgaard understreger igen og igen, at en levende stemme er en stemme, der fortæller noget personligt.
Hun er starstruck over Barack Obamas stemme og analyserer den i flere runder. Men også Greta Thunbergs taler om klimakrisen er med som et eksempel på en vigtig stemme: 'Selve hendes tilstedeværelse i stemmen er som et aftryk af en hel generations stemme', skriver hun om Greta.
Man mærker Merete Nørgaards drevne kropsbevidsthed. Og man kan nærmest se hendes smil for sig, når man læser om øvelser som denne her: 'Prøv at sige NEJ rigtig højt, mens du mener JA'. For det kan jo ikke lade sig gøre…
Samtidig er bogen en selvhjælpsbog med mange forklaringer om forholdet mellem psyke og stemme. Bogen åbner i hvert fald for en udvikling hos den læser, der faktisk aktivt ønsker at forandre sin stemme. Visse af gentagelserne kunne måske være undgået, lige som der nok er mere grundpsykologi og eksistenssnak, end der behøvede at være. På den anden side er gentagelserne vel nødvendige. For selvfølgelig skal man gentage mange af øvelserne, inden man bygger ovenpå med nye øvelser.
Prøv med et ’Amen’
For teaterfolk er det ikke mindst det afsluttende kapitel, ’Sjælen skal med’, der er inspirerende. Her inddrager Merete Nørgaard forskellige tekster af Shakespeare, som hun åbenbart bruger i sine stemmeworkshops. Hun beskriver levende, hvordan Shakespeares stykker udtrykker de store følelser i livet.
Arbejdet med Shakespeares tekster – på engelsk – har vist hende, at ’vokaler gerne vil udtrykkes nede fra kroppen’. Hun beskriver interessant, hvordan vokalerne i ’Romeo og Julie’ gør lydene blødere, blidere og mere kærlige, mens de mange hårde konsonanter på stribe i ’Lady Macbeth’ skaber en kantethed i lydene.
'Det er, som om Shakespeare inviterer os til, at hvert ord bliver spist, trukket ned i kroppen og farvet af personens egen stemmelyd', skriver hun begejstret.
Vokalerne optager hende dog i det hele taget. Hun fortæller for eksempel, at ikke bare shamaner, men også munke og nonner bruger vokaler og ’OM’-lyden og ’AMEN’-lyden – simpelthen fordi disse vokaler åbner kroppen.
Merete Nørgaards vigtigste budskab i bogen er dog nok denne enkle overbevisning: ’Vores stemmer lyver aldrig'.
***
Merete Nørgaard: ’Stemmens magi’. Grønningen1. 220 sider. Kr. 249.
