Den nye finanslov varsler nye tider for børneteatret: Ved dette års forhandlinger er kultursektoren glædeligt nok blevet taget alvorlig og ikke bare udhulet. Man har oplevet en tilbagerulning af DR’s massive besparelsesplan; modsvar på Det Kgl. Teaters ellers bebudede budgetbeskæring – og i denne portalsammenhæng ikke mindst en børne- og ungdomspakke på samlet 185 mio. kr. for 2021-24, hvor de 80 mio. kr. er afsat til mere opsøgende børne- og ungdomsteater via en udvidelse af refusionsordningen.
Den politiske proces omkring sidstnævnte aftale har kompetencecentret Teatercentrums direktør, Henrik Køhler, deltaget i. Han fortæller, at den er foregået i to parallelle spor, hvor møder og samarbejde dels med Peter Mark Lundberg, direktør for Dansk Teater – der organiserer en stor del af de danske teatre – og Zenia Stampe, kulturordfører for Det Radikale Venstre, førte til, at et forslag om flere midler til refusionsordningen blev inddraget i forhandlingerne og positivt modtaget af såvel regering som de øvrige forligspartier.
Det har også banet for et gammelt forslag om at revidere strukturen i refusionsordningen i en mere brugervenlig retning.
Refusionsordningen
Formålet med de ekstra midler skal resultere i, at alle børn og unge under 20 år kan se en teaterforestilling om året, bl.a. ved at privatskoler og institutioner og ungdomsuddannelser nu får samme mulighed for at købe forestillinger til halv pris via refusionsordningen som de kommunale institutioner.
P.t. ligger den nuværende statslige udgift til refusionsordningen for køb af refusionsgodkendte forestillinger på omkring 25 mio. kr. årligt, men det nye forslag kræver en øget økonomisk ramme – og her kommer de første 20 mio. kr. årligt ind i billedet.
Hvis refusionsordningen ‘vendes’ fra refusion til tilskud, vil det betyde, at refusionen bliver udbetalt løbende og dermed forud for den nuværende årlige refusionsbetaling til kommunerne. Derfor vil det første år (2021) af den øgede finanslovsbevilling på 20 mio. kr. årligt gå til ‘forudbetaling’ i den nye ordning, mens alle 20 mio. kr. fra andet til fjerde år (2022-24) kan medvirke til, at privatskoler, ungdomsuddannelser og private institutioner nu kan købe forestillinger til halv pris ligesom de kommunale skoler og institutioner har kunnet gøre under den nuværende ordning.
Nemmere administration
En ‘vending’ af refusionsstrukturen vil rent praktisk betyde, at teatrene sælger deres forestillinger – til halv pris – direkte til skoler, institutioner m.v.
Teatrene indberetter selv salget (via det såkaldte digitale Tereba-system) og får siden udbetalt 50 pct. af forestillingsprisen af refusionsordningens administration.
Her forestiller man sig, at det kan ske kvartalsvis via organisationen Scenit, der i forvejen står for formidlingsordningen.
Fordelen er, at teatret kan gå direkte ud til kunden (skoler, institutioner m.fl.), der slipper for at skulle indberette og have godkendt forestillingskøbet af kommunen – der på sin side slipper for at administrere ordningen via indberetning til Slots- og Kulturstyrelsen – som også slipper for administration af ordningen, hvis forslaget om at udlicitere administrationen til Scenit bliver gennemført.
Ny bekendtgørelse
Omlægningen af refusionsordningen vil rent lovmæssigt kræve en ny bekendtgørelse, hvor privatskoler, ungdomsuddannelser og private institutioners mulighed for at købe refusionsgodkendte forestillinger til halv pris indskrives.
I arbejdet med denne bekendtgørelse forventer Henrik Køhler, at Slots- og Kulturstyrelsen vil inddrage bl.a. Dansk Teater og Teatercentrum, mens andre aktører som Kommunernes Landsforening m.fl. måske kan komme på tale.
En ny bekendtgørelse vil formentlig også skulle indeholde en såkaldt positivliste, hvor navnene alle landets skoler og institutioner m.v., der kan benytte sig af den nye tilskudsordning, er oplistet.
Men selvom det glade budskab i forbindelse med finanslovsforhandlingerne bl.a. har været, at børne- og ungdomspakken skal bruges til at sikre børn mulighed for at opleve teater mindst en gang om året, så er der endnu ikke aftalt konkret udmøntning af rammen på de i alt 80 mio. kr. Her er der stadig kun den kølige ordlyd i finansloven for 2021 at holde sig til:
‘Der afsættes endvidere en ramme på 20 mio. kr. årligt i 2021-2024 til mere ungdoms- og børneteater samt opsøgende teater. Aftalepartierne vil i foråret 2021 tage stilling til udmøntningen af rammen, herunder fastsætte nærmere formål og kriterier for indsatsen’.
Fra Kulturministeriet lyder det, at drøftelserne om udmøntningen vil gå i gang efter årsskiftet.
Ny struktur skal synliggøres
Finanslovspengene er under alle omstændigheder en saltvandsindsprøjtning for området, hvor det turnerende, opsøgende børneteater er ganske presset – senest ikke mindst som følge af covid-19-krisen.
Men det kræver også en stor indsats at få kanaliseret midlerne og mulighederne ud, siger Henrik Køhler:
»Teatercentrums opgave bliver at skabe både struktur og synlighed omkring den nye ordning, så privatskoler, ungdomsuddannelser m.fl. kan se og også benytte muligheden for at få børne- og ungdomsteater ud på deres institutioner. Det er klart, at det stadig kræver, at man selv kommer med halvdelen af forestillingsprisen, men hidtil har fx. gymnasier selv skulle punge ud med hele forestillingsprisen, når de ville have teater ud på skolerne, så det er under alle omstændigheder et væsentligt fremskridt.«
Og han ser frem til de nye udfordringer:
»Nogle af de konkrete opgaver, der ligger foran os nu, er blandt andet en kortlægning af hvordan refusionsmidlerne bliver brugt på nuværende tidspunkt i de 98 kommuner. Vi skal afdække mønstereksempler og hjælpe kommuner, der har svært ved at komme i gang med formidling af scenekunst, med strukturer og modeller for formidlingen,« lyder det fra Teatercentrums direktør.
»Hvis administrationen af ordningen bliver lagt i Scenits regi, vil vi yderligere få et meget konkret overblik over hvor mange forestillinger, der spiller hvor og derved målrette vores indsats mod de kommuner, der har ingen eller meget lille aktivitet. Derudover skal vi tilrettelægge en aktivitetskampagne overfor privatskoler og ungdomsuddannelser, så de bliver klar over de nye muligheder, som ordningen vil give dem.«
Forsøg med alternativ brug af refusionsordning
I arbejdet med den nye bekendtgørelse er det bl.a. muligt kigge på nogle af de initiativer, som regionale kulturaftaler har afprøvet omkring ordningen. Bl.a. Vestsjællands Amt, hvor man netop sikrede muligheden for privatskoler og gymnasier og andre ungdomsuddannelser at købe teater til halv pris.
Andre kulturaftaleregioner har også afprøvet egne forsøgsordninger omkring købsrefusionen – på Fyn fik Odense Kommunes brug af ordningen til skoleteaterkøb på landsdelsscenen Odense Teater knubbede ord med på vejen fra flere børneteatre (se artiklen fra 2016: ‘Hvad har de gang i i Odense?’)
Men hvad konsekvenserne af en ændret refusionsordning generelt bliver for de eksisterende regionale kulturaftaler, er det for tidligt at gisne om.
I første omgang kan børne- og ungdomsteatrene i hvert fald glæde sig over den øgede politiske bevågenhed for området.