Den store hyldestfest for scenekunsten lørdag aften i Skuespilhuset, hvor der for 20. gang blev uddelt Reumert-priser i en lang række udvalgte kategorier, blev også en slet skjult triumf for filmkunsten, idet flere af de store priser blev givet til forestillinger, hvis dramatiske forlæg var kendte film.
Tendensen har kunnet opleves teatersæsonen igennem, og Reumert-juryen tog den altså til sig, da de egentlig prisvindere blev udskilt fra nomineringerne.
Derfor kunne man se Republique modtage prisen for Årets Skuespil for forestillingen 'Festen' skabt på forlæg af Thomas Vinterbergs film af samme navn; Den Jyske Opera fik prisen for Årets Opera for forestillingen 'Brødre' – forlæg Susanne Biers film fra 2004 (i øvrigt også indspillet i en amerikansk udgave i 2009); Husets Teater modtog Årets Særpris for forestillingen 'Rocky!' – der i filmuniverset med Sylvester Stallone er nået op på otte film…
'Rocky!' indgik i øvrigt også i den velvoksne portefølje for Årets Instruktør, hvor Tue Biering blev prist for såvel 'Rocky!' som 'Silent Zone', 'Aftenlandet', 'Misundelse' og 'Landet uden drømme'.
Og så fik Hils Din Mor og Teater Vestvolden altså prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling for forestillingen 'Fucking Åmål', der er en overmåde vellykket teaterudgave med udspring i svenske Lukas Moodyssons ungdomsdrama af samme navn fra 1998.
Fra succes og legatpenge til Reumert-pris
Det var følgelig en stor og stolt gruppe mennesker (se fotoet!), der kunne glæde sig over prisen lørdag aften i Skuespilhuset – hvor forestillingen i øvrigt lige havde gæstespillet fra 5.-7. juni som led i CPH Stage-festivalen, hvor den også var udvalgt som en af festivalens såkaldte Highlights.
Forlods er der drysset både anmelderroser og mere kontant hæder ned over forestillingen, der bl.a. i september 2017 modtog Lauritzen Fondens nystiftede Børne og Unge-pris på 50.000 kr.
Nu kan samproduktionen altså lægge yderligere 35.000 priskroner og Reumert-statuetter til succesen, der også fik penge til selve produktionen af Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS).
Og så skal det lige med, at Julie Maj Jakobsen, der har dramatiseret 'Fucking Åmål' fik sin helt egen pris lørdag aften, nemlig som Årets Dramatiker for forestillingen 'Aftenlandet' på Aalborg Teater.
LGBT-teater
Hils Din Mor – teatret har taget navnet fra Anne Linnets sang om at være lesbisk – har således fået noget nær optimal kredit for deres teaterarbejde, der også med tidligere forestillinger har til formål at arbejde for at 'formidle LGBT-relevant indhold til de unge', som det lød i den første glade Facebook-opdatering fra teatret, der også lige benyttede turen på prispodiet til at fortælle, at det er vigtigt med sådanne forestillinger, som de unge kan spejle sig i – men at det faktisk var den eneste af sin slags mellem de over 160 forestillinger på den nylige Aprilfestival 2018 på Djursland.
Hvor teatrets tidligere forestillinger, 'Hate crime – en kærlighedshistorie' og 'Old School – New School' har koncentreret sig om homoseksualitet, er 'Fucking Åmål' altså helliget den gryende lesbiske orientering mellem de to teenagepiger Agnes og Elin i trøsteløse Åmål – og i sin anmeldelse i Teateravisen kalder Janken Varden det et klogt valg, at forestillingens dramatiker, instruktør og de tre medvirkende har valgt at fokusere skarpt og klart alene på deres historie og udelade filmens mange sidehistorier.
Reumert-juryens begrundelse lyder som følger:
Teenagelivets dilemmaer havde ingen mulighed for at gemme sig i denne ubarmhjertigt lyserøde teaterforestilling for tre turboskuespillere med hidsige rolleskift. Er du hetero eller homo? Er dine forældre pylrede eller ligeglade? Og lyver du over for din bedste veninde? 'Fucking Åmål' viste det hele – med ærlighed og fortrydelsesøjne og bankende hjerter.
Og juryen havde også blik for Ingrid-Marie Thorlacius, der fik en Talentpris for sin rolle i forestillingen:
'Ren og sårbar – og med en forunderlig indre styrke – spillede Ingrid-Marie Thorlacius den pæne Agnes fra provinshullet Åmål. Altså hende med de kvælende forældre og den hemmelige kærlighed til pigen Elin. Hun skabte et rørende stærkt portræt af et ensomt menneske. Så vi var godt nok lettede, da Agnes og Elin endte med at gå ud i verden hånd i hånd!'
Nominering er også hæder
Dermed måtte de to andre kandidater til Årets Børne-/Ungdomsforestilling altså tage til takke med nomineringen, hvilket dog er en ære i sig selv.
Men Teateravisens læsere skal da ikke snydes for juryens gode ord:
Om 'Knud Romers ABC' – en samproduktion fra BaggårdTeatret, Den Fynske Opera, sART Danseteater – hed det:
'Bogstaverne fik deres eget uforudsigelige liv i 'Knud Romers ABC'. Her var en girafsangerinde, der var stærk som en bjørn. Hun løftede rundt på en muskeldanser med flamencoarme, mens en trækbasun brølede, og silhuetter fra en petroleumsfarvet savanne nynnede drilsk. Børnenes sanser blev kildet. Hør bare her: ’Elefanten blev for tyk / og punkteret af en myg’.
Og heller ikke Teateravisens gode anmeldelse…
Om 'Historien om huset, der blev til en prik' med Teatret Gruppe 38 hed det:
'Teaterkvinden Bodil Alling strålede igen med sin karismatiske stemme. Denne forestilling handlede om en pige, der blev så vred over at være blevet snydt for et jordbær, at hun løb hjemmefra. Fortalt som dukketeater uden dukker – med foruroligende skygger, der også fik tilskueren til at drømme om at løbe væk. Helt derhen, hvor et hus bliver til en prik'.
Teateravisens anmeldelse var også fuld af gode ord.
Koreograftalent med fræk ungdomsforestilling
Så vidt prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling – som også var den eneste, der ramte dansk børne- og ungdomsteater i de 16 scenekunst-kategorier.
Men man kunne altså også glæde sig over en talentpris til Ingrid-Marie Thorlacius, mens også koreografen Gunilla Lind modtog en af de otte talentpriser for sin frække og muntre danseforestilling for de 12-årige og op, 'V.O.M.P. – Vanity Of Modern Panic'.
Det synes juryen også om:
'I 'V.O.M.P. – Vanity Of Modern Panic' – fik hun sine seks kvindelige dansere til at ramme tidens forfængelighed med vild humor. I et grotesk sæbebobleunivers bevægede danserne sig akavede rundt, mens deres lyserøde, silikoneagtige kroppe blev mere og mere forkvaklede. Gunilla Lind tegner til at blive en koreograf, der kan få selv botoxlæber til at smile!'
Anmeldelsen fra Aprilfestival 2018 var også helt med på ideen.
Og så kan man måske lige på falderebet hive lidt børneteater-glans over prisen for Årets Kvindelige Ensemblerolle, der gik til Karin Bang Heinemeier for hendes rolle i 'Drømme om noget andet' med Teater Hund & Co. – for det var trods alt det nu tidligere børneteaters første voksenforestilling efter at være blevet lille storbyteater i København med ret og pligt til at spille for både børn og voksne…
Hæderspris og show
Og mens alle prismodtagere kan beskues i faktaboksen skal det lige nævnes, at Årets Hæderspris, som falder udenfor kategori, i år gik til skuespilleren Olaf Johannessen, som i motivationstalen blev betegnet som en 'dybt original skuespiller med en enestående karriere i dansk teater' og med 'forbløffende, karismatiske skuespillerpræstationer, der bekræfter den enestående rolle du har blandt danske teaterkunstnere.’
Det blev naturligvis applauderet af et publikum af kolleger og fagfolk på en prisaften med show, der bar præg af, at det var produceret af Det Kongelige Teater; det var professionelt lavet og uden for meget fyld og overflødigheder, som Teateravisens udsendte fotograf og medarbejder, Søren K. Kløft noterede.
Han synes i øvrigt, at aftenens værter, PLATT-FORM, var i storform og havde den rette ironiske distance til aftenens ellers højtidelige atmosfære. Og her er prismodtagernes takketaler ikke altid med til at løfte stemningen:
»Aftenen bar præg af, at de, der ikke havde noget særligt på hjerte, holdt de længste takketaler, mens de, der faktisk havde et budskab, havde tænkt før de talte og leverede tankevækkende ord fra scenen.
Således udmærkede Ina-Miriam Rosenbaums tale sig ved at sende en stor tak til Bikubenfonden (som på forhånd udtrykkeligt havde frabedt sig nogen tak) for at holde hånden under kunsten i en tid, hvor vores politikere – uanset partifarve – kappes om at sprede åndelig fattigdom i samfundet.
Og Tue Biering lod en af værterne (Laus Højbye) holde SIN tale for sig og mælede selv ikke et ord fra scenen, hvilket understregede hans evne til at iscenesætte og reflektere over det, han arbejder med. Meget flot meta-tale,« lød det fra Søren K. Kløft.
På gensyn 1. juni 2019
Til gengæld synes han, at festaftenens musik- og danse-indslag – selvom de var af høj kvalitet og sikkert nøje udvalgt til lejligheden – virkede noget påklistrede.
Men den flotte fællessang ‘Noget om kraft’ med Halfdan Rasmussens tekst udgjorde til gengæld et rørende punktum for showet. Og blev afsunget stående af hele salen.
Årets Reumert-prisfest markerede atter i år slutningen på CPH Stage-festivalen – og det formodes også at ske til næste år, hvor den store teaterfestival i øvrigt er rykket en uges tid frem. Således kan næste Reumert-prisregnsfest ventes 1. juni 2019.